Nabostrid.

Publiceret: tirsdag 6. juli 2010

Hej.

Vi bor i et ende-rækkehus på 1 matrikel med 12 rækkehuse ialt. Vi har en ejerforening med et sæt regler/vedtægter om hvad vi må opfører, farve på hus osv.. Vores rækkehuse er registreret som ejerlejligheder, men vi har alle for- og baghave, ende-rækkehusene har råderet over haven for enden af huset mod at man vedligeholder denne. Alle rækkehusene har et skur, og ende-rækkehusene har alle et ca dobbelt så stor skur , som er bygget ud i den have som er for enden rækkehuset .

Vores problem er at vi ikke har et udbygget skur som de andre ende-rækkehuse, men ønsker at udvide skuret på samme med som de andre. Vores vedtægter siger : at hvis ende-rækkehusene ønsker at bygge eller rejse skur og lignende skal de øvrige beboer skrive under på at det er ok. Alle skrev under på nær vores genbo, som ikke vil have at vi udvider skuret fordi hun mener at det tager noget af hendes udsigt, hvilket er minimalt da rækkehusene ligger forskudt. Vi har osse prøvet at gå på kompromi med hende og kun nøjes med at udvide skuret en halv gang. Men hun er ikke til at snakke med. Hun har selv et stort skur , og vi er de eneste der ikke har et stort skur.

Hvad kan vi gøre ? vi mener jo at al retfærdighed høre op, når vi er de eneste der ikke har et stort skur og så ikke må få det. Vores vedtægter siger jo at de øvrige beboer skal skrive under. Hvad sker der hvis vi gør det alligevel og hun så melder os til kommunen ?

Svar:

Jeg er bange for, at vi ikke kan hjælpe dig, hvilket vi beklager.

Er der en ejerforening skal vedtægterne overholdes, og der er ikke meget andet at gøre end at finde frem til en forhandlet løsning idet modparten har retten på sin side.

Det har du forsøgt desværre uden held og jeg håber du kan finde andre veje til en kompromisløsning. Vi vil samtidig fraråde, at du trodser ejerforeningens vedtægter da myndighederne vil tager mere hensyn til dem end til individuelle interesser.

Ricardo Labacha

arkitekt MAA

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen