Problem ved renovering af badeværelse

Publiceret: onsdag 16. marts 2011

Vi har et typehus fra 1984 i 1,5 plan. Etageadskillelse i trækonstruktion, også på badeværelset på 1. Sal. Vi vil gerne renovere badet og installere vask og tør istedet for badekar. Problemet er at badet i niveau med tilstødende stue hvorfor vi er blevet i tvivl om hvilke af 2 løsninger vi skal vælge:

1. Vi sætter fliser på fliser og øger dermed kun gulvhøjden med flisen.

2. Vi river alt ud ( gulv og vægge er af træ) og erstatter med novapan gulv til vådrum og varme og lægger dernæst 10 mm wedi plade og så fliser. Dette øger gulvhøjden yderligere og badet kommer så i plant niveau med stue eller lige over.

Hvilken løsning er bedst? Der skal stå en vaskemaskine og tørretumbler også

Svar:

Jeg kan bedst lide løsning nr. 2 da denne giver den mest holdbare løsning, med mange flere fordele end den "nemme" og billige. Nr. 2 løsning er naturligvis også væsentlig dyrere! Men det gør at man får renoveret tingene ordentligt og kommer i dybden med tingene, frem for halve løsninger.

Det at gulvet kommer højere op, er naturligvis ikke fordel. Men her kan man vælge at hæve døren en smule, således at der skabes en ca. 2 cm kant under døren. Denne kant udgør det så for "bassinvirkningen", jf. SBi Anvisning 200 - Vådrum. Videre kan man afgrænse eksempelvis brusenichen med en kant.

Mht. til samme og vaskemaskine, bør der etableres vandstop/aquastop på vaskemaskinen, som kan sikre gulvet (og det øvrige hus) mod voldsomme vandskader.

Men jeg kan anbefale jer at læse, (købe eller låne på biblioteket) denne SBi Anvisning 200, som vedrører vådrum. Her kan I finde anvisningerne som der refereres til i Bygningsreglementet. Og følger I disse anvisninger kan det (næsten) ikke gå galt.

Held og lykke med projektet.

Morten Mathiasen

Bygningsingeniør og rådgiver i Bolius

Sådan får du huset solgt
Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen