Pudsning af støttemur af beton/fundablokke.
Hej - søger svar på hvordan jeg bedst pudser en støttemur af fundablokke udstøbt med beton. Støttemuren vil være fritlagt på den ene side og dækket med jord på den anden side.
Hvilken type puds skal jeg vælge ? En betonpuds lig den som soklen på et hus eller er det bedre at anvende en cementmørtel. Og hvad skal blandingsforholdet være ?
Jeg vil anbefale dig at anvende et af de færdigblandede produkter der findes på markedet idag, så du er sikker på at få den samme blanding til hele fladen.
Vil du gerne prøve kræfter med en selvgjort blanding, skal du anvende en kalk- cementmørtel hvor blandingsforholdet hedder 1 del 9% kalkmørtel til 1 del cementmørtel.
En betonpuds er ikke det samme som det du anvender på en hus sokkel, her anvendes en cementbaseret mørtel.
![]() |
Jeanette Standly MikkelsenKonstruktør og rådgiver i Bolius |






















