Rækkefølge på renovering
Taget (gl.) rep. i tagrygning (mørtel mangler), understryges, ektra isolering på loft, hulmursisoleres, cirkulationspumpe skiftes, nye vinduer (enkeltglas m. forsatsruder). Hvilken rækkefølge skal jeg gøre det i, for at få bedst muligt isolering hurtig og størst varme besparelse.
Start med at hulmursisolere og skifte din cirkulationspumpe. Dette vil være de billigste og lavest hængende frugter umiddelbart, (uden at jeg kender til de eksistende forhold).
Få derefter isoleret loftet, (når det er til at holde ud at være deroppe - efterår), men overvej at få understrøget og ordnet rygningen først, da det jo nødig skulle svine den nye fine isolering til med mørtel. Få ellers dette arbejde udført inden vinteren rigtig sætter ind, da man ikke kan lave ordentligt murerarbejde når der er ikke er frostfrit.
Derefter kan du så tage vinduerne. Bemærk at forsatsrammer isolerer ganske godt, hvis ellers de er tætte. Af samme grund kan udskiftningen af vinduerne godt give en længere tilbagebetalingstid - men igen, det kommer meget an på vinduerne og de øvrige bygningsdeles alder, kvalitet og stand.
Overvej at få en energirådgiver på besøg - http://www.bolius.dk/raadgivning/energirenovering/
![]() |
Morten MathiasenBygningsingeniør og rådgiver i Bolius |






















