Redningsåbning i kældre
Hejsa
Jeg vil gerne høre, hvilke krav der er til kælder lyskasser, der skal bruges til redningsåbninger.
Skal de være i beton eller må man også anvende lyskasser i glasfiber?
Hvilke krav er der til størrelserne? På jeres hjemmeside har jeg set følgende: Redningsåbningens højde plus bredde skal være mindst 1,5 meter. Hverken højde eller bredde må dog være mindre end 50 cm, men er det ikke mest med henblik på selve vinduet?
Er der ingen krav til afstanden fra væggen og ud (dybden)?
Fra hvilken højde forlanges der stigetrin?
På forhånd mange tak for jeres hjælp :-)
Kravet til redningsåbning er at personer let kan anvende redningsåbningen, derfor er det vigtigt at åbningen er stor nok og at der indefra er let adgang til redningsåbningen.
Målene på redningsåbningen skal tages som den fri åbning når man skal reddes ud - altså den åbning man kan komme ud af når vinduet er åbent, - hvilket kommer an på hvordan vinduet åbnes og ikke og ikke alene af vinduets størrelse.
Underkant redningsåbning højst 120 cm over gulv - ellers skal der monteres fast trin.
Konstruktionen og materialet af lyskassen skal kunne modstå brand.
Så forhør jeg i kommunens tekniske forvaltning om den løsning i tænker at udføre kan godkendes, da man skal se redningsforholdene fra rummet samlet.
![]() |
Tine NielsenArkitekt og rådgiver i Bolius |






















