Skal filt i et bad uden på vinylen?
Vi har 2 håndværkere som er blevet uenige.
Vi har fået lagt vinylgulv i et badeværelse på ca 6m2. Der er ca 2,5 m til loftet. I bruseafdelingen er der lagt fliser, som går ned over vinylen. Men i resten af badeværelset, skal der være filt på væggene.
Vinylgulvet er lagt 10 cm op af væggen. Maleren har så efterfølgende sat filt på vådrumsgipsen og skåret det af, der hvor det møder vinylen (altså 10cm oppe på væggen), og det er her problemet opstår.
Vores gulvmand mener, at det er forkert. Han siger, at der er et lovkrav om, at filten skal uden på vinylkanten, sådan vand ikke kan trænge ned mellem vinylen og væggen. Maleren siger modsat, at det er nok at lægge en fuge, der hvor vinylen stopper på væggen.
Er der nogle bestemmelser / lovkrav om dette?
Vi vil nemlig nødigt stå i den situation, at badeværelset skal laves om den dag vi skal sælge huset.
Så skal filtet uden på gulvet eller er det ok bare at lave en fuge. Er der nogle lovkrav, som man skal følge? Eller er det accepteret bare at lave fugen. Håber i kan hjælpe mig / os!
Indledningsvis er det ikke direkte lovkrav der skriver om dette, men blot anvisninger. De gældende anvisninger som Bygningsreglementet dog henviser til er SBI Anvisning 200 – Vådrum
Det er gulvmanden der har ret. Jf. SBI 200, der under afsnittet vandtætte malerbehandlinger (side 59-60) der beskriver denne løsning. Der er dog lidt forskellige krav til sokkelkanten alt efter om det er betongulv eller spånpladegulv. Hvis det er spånpladegulv, skal vinylen/pvc-belægningen føres <metricconverter productid="130 mm" w:st="on">130 mm</metricconverter> op ad væggen.
Jeg citerer fra eksemplet med spånpladen:
Malerbehandling på skeletvæg og gulv med pvc-belægning på undergulv af spånplade. Den vandtætte malerbehandling overlapper pvc-belægningen med <metricconverter productid="30 mm" w:st="on">30 mm</metricconverter>.
Samlingen er spartlet for at opnå en jævn overgang til belægningen. Den er desuden armeret med et ekstra lag væv. Gulvbelægningen er her ført <metricconverter productid="130 mm" w:st="on">130 mm</metricconverter> op ad vægge for afslutning af malerbehandling <metricconverter productid="100 mm" w:st="on">100 mm</metricconverter> over gulv.
Løsningen frarådes dog for områder i vådzonen, (bruseniche). Løsningen er ikke godkendt, men der har I jo også fliser.
![]() |
Morten MathiasenBygningsingeniør og rådgiver i Bolius |
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus





















