(små)Sten langs ydermuren contra græsplæne
Jeg har for nylig købt hus, og her går græsplænen helt op til husets mure. Jeg går nu og overvejer om jeg skal lægge en kant med fliser/småsten rundt om huset. Vil det give mening - udover det kosmetiske, eller gør det ingen forskel om man har en kant med sten rundt om huset ift græsplæne (her tænker jeg specielt på fugtdannelse). Er der ellers nogle ting jeg skal være opmærksom på såfremt jeg vælger at lægge stenene ? Hvor "dybt" skal laget af sten være ? Skal der sand under ? Hvilke sten egner sig bedst ?
Sten er langt bedre ting at have rundt om husets sokkel end blot græs. Dette giver, som du selv er inde på, en bedre beskyttelse mod fugt - typisk i form af regn (vandpytter), smeltevand og ikke mindst grundfugt. Videre beskytter det bedre mod opsprøjt af mudder fra jorden/græsset omkring. Og så kan det være en fordel, når græsset skal slås - så det er en god idé ja.
Du kan vælge hvilke hvilke som helst sten som du vil have, men overvej at undgå for lyse sten eller direkte hvide sten. Disse kan se meget grimme ud på nordsiden af huset pga. alger. Dette ser man ikke på mørke eller sorte sten/granit.
Det er videre en god idé at have en smule grus under stenene, det er dog ikke nødvendigt. Men det giver en god bund, hvor man så også ligger en fiberdug eller plast som kan holde ukrudt og andet væk så det ikke vokser op igennem stenene.
Sidst men ikke mindst, overvej en form for lav kantsten. Dette holder stenene væk fra græsplænen eller andet, og det kan lette græsklipningen. Men det er naturligvis smag og behag.
![]() |
Morten MathiasenBygningsingeniør og rådgiver i Bolius |






















