Svindrevner i sokkel
Hej,
Vi har nogle en del revner i vores 5 år gamle hus. Vi syntes der er mange og de bliver breddere(vi har desværre ikke taget billeder af det som årene er gået). NCC påstår at det "bare" er svindrevner og dette kan man ikke gøre noget ved. Jeg har noget billed materiale, som I evt. kan se på. Det er stort set hele sokklen rundt om huset.
Hvad kan jeg gøre her, jeg har påvist det ved 5 års gennemgangen, så det er underlagt garanti.
På forhånd tak
Man kan lidt sige, at hvis der er blevet afholdt fem års gennemgang og "den sag" er afsluttet, kan det være meget svært at komme videre i sagen.
Svindrevner ER helt normalt i sokler, men jeg skal da ikke her kunne udelukke at jeres revner er mere udtalte og unormale - både i bredde og omfang.
I skulle have haft jeres egen byggerådgiver med på råd ved denne fem års gennemgang, så I ikke bare blev "spist af" med den sædvanlige undskyldning.
Noget som I evt. kan bruge som argument, er hvis I har kigget på et referencehus fra NCC / Bülow Nielsen for ca. 5-7 år siden. Dette kunne I tage hen og kigge på igen, og hvis ikke dette hus har lignende skade/fejl kan dette være et meget godt argument imod den store koncern, at så skal jeres jo naturligvis heller ikke have det.
Sidst men ikke mindst, kan I hyre jer en byggeteknisk rådgiver nu og få ham/hende til at vurdere revnerne. Sådanne rådgivere (som os) kosterdog en del penge. Og for disse penge kan man også blot hyre en murer, som kommer ud og "svummer" hele soklen op med en tyndpuds eller cementvand, så revnerne lukkes og soklen ser ensartet ud.
![]() |
Morten MathiasenBygningsingeniør og rådgiver i Bolius |






















