tagplader med solceller?
Hej vi skal have fornyet vores gamle tag. Findes der i dag tagplader med indbyggede solceller? Vi har bølgeeternittag nu og har mod syd et areal på ca 150m2.
Er der tilskud på solceller, solvarme og jordvarme i 2012?
Der findes nogle enkelte producenter på markedet, som har tyndfilms solceller lagt ned på skifer eternitplader. Effektiviten af disse er dog ikke særligt stor, og derfor sværger de fleste til de "almindelige" solcelle paneler.
Der findes også systemer hvor solcellepanelerne lægges "ned" i selve tagbelægningen. Altså at selve solcellerne udgør det for tagbelægningen.
Der findes som sagt forskelllige producenter, og jeg kan ikke nævne dem alle her, men se disse to producenter af hhv. tyndfilmssolceller på eternit skifer og indbygget solcelle paneler:
http://www.komproment.dk/solceller-el-produktion/
http://www.solarglas.dk/easy-in-sort.aspx
Der er ikke de store tilskudsordninger til solceller i 2012, andet end det de forskellige forsyningsselskaber kan tilbyde. Så undersøg det nærmere hos jeres forsyningsleverandør af enten el, gas/olie eller fjernvarme, om de giver tilskud til dette, (det handler om at de overtager jeres CO2 besparelse, ved at lave disse tiltag).
Held og lykke med det.
![]() |
Morten MathiasenBygningsingeniør og rådgiver i Bolius |






















