Terrændæk i henhold til krav?
I vores hus fra 1974 har vi pt. en rørskade på det varme brugsvand. Vores VVS´er har henledt vores opmærksomhed på, at konstruktionen af terrændækket og placering af installationer måske ikke er korrekt. Dækket er opbygget af et lag grus, efterfulgt af en mineraluldsmåtte og afsluttet med ca. 10 cm beton. Vand og varmerør ligger placeret usisoleret i gruset. Ingen plastfolier osv. Var dette lovligt/god byggeskik i 1974? Vi har haft huset i 1 år og tænker, om det er noget for vores ejerskifteforsikring?
I følge Bygningseglement 1972 skal der i opbygning af terrændæk udlægges en 0,15 mm polyetylenfolie under varmerør.
Ejerskifteforsikring kan defineres på følgende måde:
Hvis boligen har en skade, der adskiller sig eller på anden måde ikke bør forventes i huse af den type og alder kan en dækning komme på tale, det kan for eksempel være en skade der er opstået på grund af en konstruktionsfejl.
Hvis boligen har en defekt som kan forventes for en bolig af den type eller alder vil en dækning højst sandsynligt ikke komme på tale, det kan for eksempel være en fugtig kælder i et ældre hus. En fugtig kælder er noget man kan forvente for ældre huse og vil derfor ikke blive dækket.
Jeg vil nok mene jeres sag ligger lige i grænsezonen.
![]() |
Casper KjerumgaardFagredaktør |






















