- Aktuelle temaer
- Ukrudt
- Køkkenhave
- Maling
- Græs
Træer i skel - afstand til nabo
Vores nabo - en ejerforening - har to kæmpe fyrretræer stående tæt på skellet. Store grene går ind på vores grund og kaster både kogler og grene ned på vores p-plads.
Hvor tæt på skellet må træerne stå? Kan vi uden videre beskære træerne med den del, der går ind over vores grund?
Vi har tilbudt
at betale halvdelen af udgifterne, hvis de vil fælde træerne, men de ønsker ikke at fælde dem. Træerne står indeklemt mellem en 3-etagers andelsboligforening, en 2-etagers ejerforening og vores 3-etagers ejerforening. Den omhandlede ejerforening er i forlængelse af vores ejerforening, hvor de to andre berørte ejendomme er beliggende nord/øst for omhandlede ejendom.
Jeg ved ikke, om træerne er så gamle og dårlige, at de vil vælte i en storm.
Venlig hilsen Annette Stephensen
Hej Annette
Som udgangspunkt er der ikke de store lovgivninger vedr. træer, deres placering og regler for, hvor store de må blive. Dog er det foreskrevet, at træerne ikke må være til gene eller skade for naboen - og særligt, hvis der er risiko for personskade.
Mit bedste bud er at tage fat på kommunen og bede dem om hjælp i denne sag. Måske kan der sendes en mægler, som kan hjælpe jer i denne sag? Men ellers må man forsøge at lægge sag an mod foreningen.
I må ikke selv save diverse grene af, også selvom de hænger ind over jeres grund! Men det får man dog typisk lov til.
Læs denne artikel om emnet: Må naboens træer skygge?
Og lov mig nu at forsøge med den "menneskelige" tilgang til sagen. Invitér nabo-bestyrelsen ind til jer og vis dem, hvor meget træerne generer jer, og prøv så at finde en udvej.
Held og lykke med det.
Morten MathiasenBygningsingeniør og rådgiver i Bolius |




















