Usundt hus?
Jeg er så heldig at have både en rar kone og et dejligt svensk fritidshus. Desværre trives fruen ikke i huset.
Det er særlig galt, når hun vågner om morgenen, hvor hun har ondt i store dele af kroppen. Vi har købt en dyr seng, magen til den hjemlige, så det er ikke forklaringen, ej heller at vi foretager os noget i den, vi ikke plejer eller at vi for den sags skyld opholder os i den længere, end normalt.
Fruen er optaget af den tanke, at det måske kan skyldes en allergisk reaktion, forgiftning fra et materiale i huset eller en tilsvarende luftbårent problem.
Har I et forslag til, hvordan man undersøger sådan et problem nærmere?
Der er en lang række firmaer, der laver indeklimatest. Det kunne være første skridt på vejen, at I får udført sådan en.
![]() |
Kirsten SanderArkitekt MAA |






















