Vandskade på loftet i soveværelset . Kommer det fra taget?
Hej
Vi har 1 sal af et byhus hvor loftet er udnyttet til beboelse, og dette er 2. Sal. Vi får vand ind i soveværelset, der ligger op mod en ydervæg. Det har stået på i nogle måneder, men periodisk. Vi fik for 1 år siden checket taget og repareret utætheder omkring brandkam og en kvist. Der blev lagt tagpap ved kvisten og metalkappe på brandkammen. Taget er tegl eller cementsten lagt af underboen og hans far for ca 10 år siden. Jeg vil gerne have afklaret om vandet kommer ind gennem utætheder i taget eller vi skal søge efter utætheder fra lejligheden på 2. Sal. Findes der metoder, der kan spore utætheder i taget?
Man kan godt "spore" vand, men ikke simpelt med et særligt apparat, som du måske tænker på. Når man leder efter en vandskader, lader man en byggesagkyndig gennemgå ejendommene for på den måde at komme med en plausibel årsag til vandskaden. Her undersøger man selve vandskaden, de udvendige forhold og ikke mindst 2. sals lejligheden. Og ofte er destruktive undersøgelser nødvendige, men heldigvis er de fleste vandskader forsikringsdækket.
Jeg kan ikke her svare på hvor vandet kommer fra. Det kan komme mange steder fra, og utætheden behøver ikke at være lige over hvor den synes. Det lyder dog mest plausibelt at vandskaden stammer fra 2. salen.
Bolius kan bl.a. hjælpe jer med denne undersøgelse - http://www.bolius.dk/raadgivning/skader-paa-huset/
![]() |
Morten MathiasenBygningsingeniør og rådgiver i Bolius |






















