Ventilation og fjernvarme - åbne vinduer?

Publiceret: onsdag 16. marts 2011

Hej,

Vi er netop flyttet i et hus med gulvvarme og et godt ventilationssystem. Vi har sovet med lukkede vinduer hele vinteren, men sover egentlig bedst med noget frisk luft, især om sommeren?

Hvad gør man, for ikke at fyre for gråspurvene.

Har hørt at man ikke skal sætte termostaterne på under 15 grader, hvilket jeg syntes er en høj sovetemp.? Kan man, uden at skade huset, sætte termostaten på nul, have lukket dør i huset og så vinduet på klem?

Ellers lufter vi et par gange om dagen og har et fint indeklima.

Til sidst: Hvad anbafaler I at gøre om sommeren, når vi slet ikke behøver varme overhovedet? Skal vi sætte termostaterne på 0 eller 15 eller??

På forhånd tak for svar!

Svar:

Det kan være lidt svært at regulere rumtemperaturen i ens soveværelse med gulvvarme, hvor man foretrækker at sove køligt, som de fleste mennesker gør. Det er et udbredt problem, og af samme grund vælger flere og flere gulvvarmen fra i soveværelset, og nøjes med radiator.
Alt efter husets alder og konstruktion, ville jeg her vælge helt at slukke for gulvvarmen i soveværelset. Dernæst sove med vinduet på klem om natten som ”normalt”. Om morgenen lukker man naturligvis for vinduet, mens man er på arbejde. Døren der indtil lader man være åben. Forsøg dette og se hvordan temperaturen udvikler sig, og om det bliver for koldt i soveværelset om dagen og natten.
Som udgangspunkt bør man ikke have mere en 5-8 graders forskel på de forskellige rum, men med et (nyere) hus som jeres med ventilationsanlæg, bør der ikke være de store risici for fugtproblemer mv.
Problemet ligger jo netop i at gulvvarmen typisk er for langsom om at reagere, men ellers BØR man have varme på om dagen ved at tænde om morgen, og så slukke om aftenen. Inden man går i seng lufter man så kraftigt ud og får nedkøle rummet.
Men ved dette, vil der være et for stort varmespild på at varme gulvet op og ned hele tiden. (dette er ud fra en betragtning om at gulvet er beton). Er gulvvarmen udført som strøgulve burde I godt kunne tænde og slukke for varmen som andre gør med deres radiatorer.
Om sommeren skal I via jeres varmeanlæg sætte systemet på sommerdrift. Således at der kun produceres varmt brugsvand, og ikke radiator-/gulvvarme.

Morten Mathiasen

Bygningsingeniør og rådgiver i Bolius

Sådan får du huset solgt
Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen