Ventilationsanlæg til hus

Publiceret: onsdag 25. maj 2011

Jeg har overvejelser om anskaffelse af et Nilan ventilationssysten til at forsyne mit etplanshus på 143 m2 med frisk luft. Jeg har fået udskiftet døre og vinduer med moderne lavenergiruder, og mit hus er blevet meget mere tæt end tidligere. Jeg får også lagt mere isolering på loftet. Men min tvivl går på om huset, som er et alm typehus fra 1970 er tæt nok med de forbedringer, der er lavet, til at få gavn af et ventilationssystem - om det kan give et bedre indeklima. Vores stue har lavenergivinduer til tre sider, og der kan en stor del af året blive meget varmt. Måske kan et anlæg medvirke til at udjævne temperaturen lidt. Mure og gulv er isoleret efter datidens standard, så det er ikke overvældende.

Kan det betale sig at ofre et vendtilationssystem i et gammelt hus, og hvilke faktorer skal jeg evt. have undersøgt for jeg evt. tager beslutning og hvem skal evt. inddrages mht. til afklaring.

Svar:

Jeg kan sagtens anbefale dig at investere i et reelt ventilationssystem som eksempelvis Nilan. Der findes næsten kun fordele ved disse anlæg, og det kan uden tvivl forbedre dit indeklima. Måske endda markant. At der stadigvæk er en smule uætheder i din bolig betyder ikke det store. Jeg er stødt på flere 60/70 huse igennem tiden med ventilationsanlæg, og jeg har aldrig hørt nogle klage/brokke sig over det - tværtimod.
Der findes en del typer på markedet. Nogle der kun udsuger fra boligen, andre der både suger og blæser, og med dertilhørende genvinding.
Du kan også med fordel investere i et varmepumpesystem, (Nilan200) som kan udnytte varmen i udsugningsluften til at producere det varme brugsvand. Investeringen er naturligvis tilsvarende større, men det er som regel en rentabel investering. (Det kommer dog lidt an på diverse forhold, om du varme huset med olie, gas, fjernvarme eller hvordan).
Du skal tage kontakt til et eller flere ventilationsfirmaer, og indhente tilbud fra disse. Inde på Nilans hjemmeside er der en decideret forhandler-/montørliste og -oversigt. Bliver du sidenhen usikker på tilbuddene, kan du overveje at inddrage en decideret vvs-ingeniør eller en lign. byggesagkyndig.

Håber svaret kan bruges.

Morten Mathiasen

Bygningsingeniør og rådgiver i Bolius

Sådan får du huset solgt
Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen