vinduer træ vs. træ/alu
Hvilke ulemper har vinduesrammer i træ/alu i forhold til rene trærammer. Hvad skal man være opmærksom på i forbindelse med vedligeholdelse.
Der er væsentlig mindre vedligeholdelse ved træ/alu vinduerne, da du slipper for at male vinduerne udvendigt.
Som jeg ser det, er den eneste ulempe ved træ/alu løsningen den, at de ikke umiddelbart passer til alle hustyper, rent stilmæssigt. Det er selvfølgelig et spørgsmål om smag og behag, men jeg synes det er vigtigt at respektere husets arkitektur og udtryk.
Trævinduer i dag har ikke samme levetid som de gamle trævinduer, men når det er sagt skal i også forventer at det er termoruden som skal skiftes før selve rammen skal, det gælder for begge typer vinduer.
Mit bedste råd er, at kigge på huset og stilen og vælge jeres nye vinduer ud fra det, naturligvis et energimæssigt korrekt et af slagsen.
![]() |
Jeanette Standly MikkelsenKonstruktør og rådgiver i Bolius |






















