Radon i boligen

Radon er en radioaktiv luftart, der hvert år medvirker til, at 250-300 danskere om året dør af lungekræft. Koncentrationen af radon i de danske boliger afhænger bl.a. af lokale jordbundsforhold og boligens konstruktion.

Revne i fundament
Revner i fundamentet gør at større mængder radon kan trænge ind i huset. Foto: Torben Klint

Hvad er radon?

Radon er en radioaktiv luftart, som stammer fra det naturligt forekommende radium, der bl.a. findes i jord og byggematerialer. Luftarten radon er i stand til at trænge ind i boligen fra jorden under huset, specielt ved kældre- og stueetager, hvis der er utætheder i fundamentet eller fejl i konstruktionen. Radon kan hverken lugtes, ses eller smages.

Er der revner i fundamentet eller andre gennembrydninger mod jorden, vil større mængder radon gas kunne trænge op i boligen. Det skyldes, at der som regel er en smule undertryk inden døre, og derfor kommer boliger til at fungere som en støvsuger, der trækker radon op ad jorden.

Vær særlig opmærksom på konstruktionsdele i hulsten af beton eller tegl. Selvom disse materialer er tætte nok, vil der i disse materialer forekomme dårligt udfyldte fuger, som danner kanaler, der transporterer radon fra undergrunden op i boligen.

Radon dannes i mineralerne, der findes i granit. I moræneler, morænegrus og smeltevandsgrus, som består af en del granit, er koncentrationen af radon større end i det sand, som findes ved den jyske vestkyst.

Koncentrationen af radon i luften angives i enheden becquerel pr. kubikmeter (Bq/m3). Becquerel er den almindeligt anvendte måleenhed for radioaktiv stråling. Hvis koncentrationen af radon i boligen er målt til eksempelvis 10 Bq pr. kubikmeter, betyder det, at der i en kubikmeter luft hvert sekund udsendes radioaktiv stråling fra 10 radonatomer.

Hvor i landet er problemet med radon størst?

Omfanget af udsivning af radon fra undergrunden er afhænger af, hvor i landet du bor. Statens Institut for Strålehygiejne, Forskningscenter Risø samt Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse kortlagde i 2001 radonforholdene i danske boliger.

Der blev på den baggrund fremstillet et kort, som kommune for kommune angiver andelen af enfamiliehuse med værdier over 200 Bq/m3. Kortlægningen viser, at 4,6 procent af boligerne, svarende til 65.000 huse, har en koncentration af radon, der er højere end den daværende vejledende grænseværdi på 200 Bq pr. kubikmeter. I oktober 2009 blev grænseværdien sænket til 100 Bq pr. kubikmeter.

Rent geografisk er spredningen stor. Der er konstateret meget begrænset udsivning i boliger beliggende i Vest- og Nordjylland samt i Nordsjælland. Eksempelvis har mindre end 1 procent af boligerne i Nordjylland en radonkoncentration på over 200 Bq pr. kubikmeter.

radon i danske boliger
Mængde af radon i danske boliger. Jo mørkere farve, jo mere radon er der målt i regionen.

På Fyn og Bornholm er mere end hver 10. bolig udsat for en radonkoncentration over 200 Bq pr. kubikmeter. Du kan tjekke radon-niveauet for dit område her.

Vær opmærksom på, at der kan være stor lokal variation i forekomsten af radon, hvor mængden af radon kan svinge en del fra hus til hus. Radonkortet kan derfor kun bruges til at give et praj om, hvorvidt din bolig befinder sig i et risikoområde.

Desuden afhænger radon indholdet i boligen i høj grad af, hvor tæt din bolig er mod jorden. Har huset kælder, vil koncentrationen af radon være størst i selve kælderen og knap så udtalt i stueetagen. Er huset derimod bygget uden kælder, vil radonmængden i stueetagen angivelig være større end i et tilsvarende hus med kælder.

Hvilken sundhedsskadelig virkning har radon?

Luftarten radon udsender radioaktive stråler, der ved indånding bestråler lungerne. Under nedbrydning af radonatomerne kan cellerne i lungerne blive beskadiget, hvilket øger risikoen for lungekræft.

Tobaksrygning er i Danmark den væsentligste enkeltårsag til lungekræft, og radon er den næst hyppigste. Kombinationen at være ryger og bo i et hus med høje radonværdier giver en meget større risiko for lungekræft. Hvis man er ryger og bor i en bolig, med forhøjet radon, øger røgpartiklerne fra cigaretterne risikoen for at få lungekræft fra radon med 25 gange. Radon er estimeret en medvirkende årsag til, at mellem 250 og 300 danskere hvert år dør af lungekræft.

LÆS OGSÅ: Radon dræber 300 om året – boligejere er ligeglade

Hvad er grænseværdien for radon?

Den gennemsnitlige koncentration af radon i danske enfamiliehuse ligger på 59 Bq pr. kubikmeter, hvilket ikke bør give anledning til bekymring. Myndighederne i Danmark og en række andre lande har fastsat en vejledende grænseværdi for radon. Den var tidligere 200 Bq pr. kubikmeter, men i oktober 2009 blev den sænket til 100 Bq pr. kubikmeter.

En undersøgelse, som Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) foretog i 2008 om "Radonkoncentration i nye enfamiliehuse" viste, at radonforekomsten er faldet mærkbart, efter at der i 1998 indførte krav om radonsikret byggeri.

Ligger niveauet i boligen over grænsen på 100 Bq pr. kubikmeter, anbefaler myndighederne, at der iværksættes enkle og billige foranstaltninger med henblik på at reducere niveauet. Det kan fx være at man sørger for bedre ventilation indenfor. Det kan i mange tilfælde løse problemet. Overstiger niveauet 200 Bq pr. kubikmeter, anbefales der mere effektive og dyrere løsninger på problemet, fx etablering af et radonsug.

Hvordan undersøger du, om der er radon i boligen?

En undersøgelse af radonindholdet i boligen er særlig relevant for ældre boliger, og i de tilfælde hvor du benytter kælderen som opholdsrum.

En række firmaer foretager målinger for forekomsten af radon i den enkelte bolig. Det er forholdsvist ukompliceret og ikke specielt dyrt. En måling af forekomsten fx 3 steder i huset kan foretages for mellem 250 og 1.000 kr.

radonmålere kan være overalt
Radonmålere er ret små og kan sættes alle steder hen uden at de fylder for meget. Foto: Torben Klint

Firmaerne sender radonmålere - dosismetre - med posten, og så skal du selv måle radonindholdet i 2-3 måneder i fyringssæsonen fra oktober til april, hvor temperaturforskellen mellem ude og inde er størst. Du kan se en liste over målefirmaer, der anvender dosimeter-metoden på radonguiden.dk.

Sørg for at måle over en længere periode og i flere af boligens rum. Følg den anvisning, der følger med målerne. Det er bl.a. vigtigt, at målerne ikke udsættes for kraftige luftstrømme eller høj varme, hvis du vil have et retvisende resultat.

Du kan læse mere om korrekt placering af måleudstyr i den anvisning Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har udarbejdet om radonmåling.

LÆS OGSÅ: Livsfarlig radon i huse – sådan måler du selv

Hvordan begrænser du koncentrationen af radon i boligen?

Du har flere muligheder for at reducere luftens indhold af radon, hvis koncentrationen er over de vejledende 100 Bq pr. kubikmeter.

Ligger koncentrationen mellem 100 og 200 Bq pr. kubikmeter, vil en række enkle løsninger normalt være tilstrækkelige.

Første punkt er at sikre en ordentlig udluftning i boligen ved regelmæssigt at åbne døre og vinduer. Luftens indhold af radon bliver fortyndet og dermed mindre skadeligt.

Dernæst kan du etablere udeluftventiler i de enkelte rum, hvis boligen ikke allerede er udstyret med sådanne. Endelig kan du supplere med mekanisk udluftning i form af emhætte i køkkenet eller et varmegenvindingsanlæg.

LÆS OGSÅ: Genbrug af varme med varmegenvinding

Har boligen kælder, kan du undersøge kældergulv og -vægge grundigt for revner og andre utætheder, tætne dem og sikre dig, at døre mellem kælder og beboelse lukker tæt. Tilsvarende gælder det for huse uden kælder, men med gulv opbygget som terrændæk, direkte mod jord. Du bør også tætne utætheder i fundamentet og ved rørgennemføringer og afløb.

Overstiger koncentrationen 200 Bq pr. kubikmeter, anbefales mere radikale løsninger. En mulighed er en såkaldt radonsikring med radonsug.

LÆS OGSÅ: Udluftning og naturlig ventilation

Hvilke krav er der til nybyggeri?

Siden 1998 har der været krav om, at alt nybyggeri opføres med en radonsikker konstruktion mod undergrunden, dvs., at gulvkonstruktionen gøres tæt. I bygningsreglementet (BR10) er kravet, at radonindholdet i nybyggede boliger maksimalt må være 100 Bq/m3.

Det er bygherren, dvs. dig som boligejer, der har ansvaret for, at reglerne i bygningsreglementet overholdes.

Selvom dit hus er helt nybygget kan du ikke være sikker på at det er radon sikret, så det er en god ide at få det testet. Foto: Torben Klint

En undersøgelse, som rådgivningsfirmaet Niras lavede for Boligfonden Kuben i 2011, viste, at radonniveauet væsentligt oversteg de tilladte 100 Bq/m3 i halvdelen af 16 nye huse. Det skyldtes usikre tekniske løsninger og håndværkerfejl. Dermed er et nyere hus ingen garanti for, at radonniveauet er under grænseværdien.

Hvis du køber et nybygget hus, hvor du efterfølgende måler et radonniveau over 100 Bq/m3, har den professionelle bygherre ikke opfyldt bygningsreglementets krav om radonsikker konstruktion, og er ansvarlig for, at forbedre boligens konstruktion således, at radonniveauet kommer under 100 Bq/m3.

LÆS OGSÅ: 1-års og 5-årsgennemgang (eftersyn)

Hvordan sikrer du mod radon med sug?

Den mest avancerede metode til sænkning af radonindholdet i boligen består i at skabe et undertryk og suge den radonholdige luft væk under gulvniveau, inden den kommer op i boligen. Det kan gøres med et radonsug.

Med et passivt radonsug føres et rør fra det kapillarbrydende lag under gulvet, gennem huset og op over tagryggen. Man opnår en såkaldt skorstensvirkning ved hjælp af temperaturforskel og vind, og det reducerer trykket under gulvet.

Et aktivt sug består af det samme rør, der har monteret en ventilator. Dermed fungerer arrangementet populært sagt som en emhætte.

Udgiften til montering af et radonsug er afhængig af de konkrete forhold, men ligger skønsmæssigt mellem 30.000 og 50.000 kr.

LÆS OGSÅ: Radon er langt farligere for rygere

radonfrithjem.dk
Kilder og henvisninger
Kilder:
  • Arbejdsmiljøinstituttet
  • Miljøministeriet
  • "Naturlig stråling i danske boliger" | Sundhedsstyrelsen, 1987
  • "Radon og enfamiliehuse" | Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2007
  • "Nye standarder for boligbyggeri. Minimering af radonindtræk i boligen" | Kuben Byg Vest, 2005
  • "Radon i danske boliger. Kortlægning af lands-, amts- og kommuneværdier" | Statens Institut for Strålehygiejne, 2001
  • "Radon - boliger - strålingsdosis - lungekræftrisiko" | Statens Institut for Strålehygiejne og Sundhedsstyrelsen, 1987
  • "Radon og nybyggeri" | Bygge- og Boligstyrelsen, 1993
  • “Radonsikring af nye bygninger” I SBI-anvisning 233 I Statens Byggeforskningsinstitut, 2011
  • “Radonkoncentration i nye enfamiliehuse” I Undersøgelse I Statens Byggeforskningsinstitut, 2008
Henvisninger:

Kommentarer (2)

  1. Allan Rabe
    Via hjemmesiden www.RadonFri.dk kan du læse mere om radon, se det nyeste og mest opdateret radonkort samt købe Danmarks billigste radonmålinger
    (0)Svar og se andres svar


  2. Allan Rabe
    På hjemmesiden www.RadonFri.dk kan du læse mere om radon samt se det nyeste og mest opdateret danske radonkort.
    (0)Svar og se andres svar


Annonce
Annonce

Bolius - et helejet Realdania selskab