Hvorfor skal vi have fjernvarme?

Fjernvarme er i de fleste tilfælde en billig opvarmningsform og er sammen med individuelle varmepumper fremtidens varmekilde. Fjernvarmen udnytter vores ressourcer effektivt, hvilket giver nem og sikker varme i boligen. 

Hvordan fungerer fjernvarme?

Kort fortalt er fjernvarme varmt vand fra et kraftværk, som bliver fordelt til boligerne via et isoleret rørsystem i jorden. I boligerne anvendes det varme vand til opvarmning via radiatorerne eller gulvvarme og til varmt vand i vandhaner, brusere og badekar. Når fjernvarmevandet har afgivet varmen, sendes det retur til kraftværket, hvor det igen varmes op.

Jo koldere returvandet er, jo bedre er det for fjernvarmeselskabet, da det for dem handler om at overføre så meget energi som muligt.

Sådan produceres fjernvarme

Fjernvarmevandet bliver produceret på mange forskellige måder:

  • Fremstilling af strøm fra kraftvarmeværker
  • Afbrænding af affald på kraftvarmeværker
  • Spildvarme fra tung industri, fx fremstilling af cement eller smeltning af stål
  • Solvarme
  • Varmepumper
  • Overskudsvarme fra datacentre.

Hvad er fjernvarmens varme baseret på?

Når et kraftvarmeværk fremstiller både strøm og varme, sparer det 30 procent af det brændsel, der skulle have været brugt, hvis værket kun skulle fremstille én af delene. Ca. to tredjedele af al fjernvarme bliver fremstillet på denne måde. Ifølge Energistyrelsen fordelte opvarmning af fjernvarmevand sig således i 2022 fra følgende anlæg:

  • Biomasse (træ, halm, bionedbrydeligt affald): 49,5 procent
  • Affald (ikke bionedbrydeligt): 23,7 procent
  • Fossile brændsler (kul, olie, naturgas): 14,3 procent
  • Sol og geotermi: 2,1 procent
  • Bioolie og biogas: 1,3 procent   
  • Elkedler og varmepumper 5,4 procent
  • Overskudsvarme 3,8 procent

Fossile brændsler bruges oftest til kraftvarmeværker, dvs. værker, der producerer både elektricitet og varme.

Hvordan kommer fjernvarmevandet til din bolig?

Fjernvarmevandet bliver sendt til din bolig i et system af isolerede rør, der er gravet ned i jorden. Fjernvarmerør er meget store – op til en meter i diameter, når de forlader fjernvarmeværket, mens de kan være helt ned til 12 mm i diameter, når de kommer ind i din bolig. Der er over 60.000 kilometer fjernvarmerør gravet ned i jorden i Danmark.

Din bolig har to rør til fjernvarme. Det ene leder varmt vand ind, og det andet leder det "brugte" kolde vand tilbage til varmeværket.

Fjernvarmevandet er ca. 60-70 grader, når det kommer ind i dit hus eller din etageejendom. Fremløbstemperaturen varierer dog fra anlæg til anlæg og årstiderne har også indflydelse på fremløbstemperaturen. Inde i huset deles fjernvarmevandet typisk op i to rør, en til opvarmning og en til varmt brugsvand. 

Der en omstilling i gang, hvor fjernvarmen skifter til fremløb med lavere temperatur. 

Du kan få leveret fjernvarme til din bolig på to måder

Direkte fjernvarme 

Det varme vand fra fjernvarmerørene kommer direkte ind i bygningens radiatorrør og radiatorer. Det pumpes rundt af det varmeværk, der leverer vandet eller af en cirkulationspumpe. 

Omkring 60 procent af fjernvarmen i Danmark leveres direkte. Det gælder bl.a. byerne Aalborg, Aarhus, Odense og Esbjerg.

Indirekte fjernvarme

Det varme vand fra varmeværket opvarmer ved at bruge en varmeveksler, det vand, der løber rundt i bygningens radiatorrør, og radiatorer. Vandet sendes rundt i radiatorerne eller gulvvarmen med en cirkulationspumpe. 

Fjernvarmevandet er hele tiden i et lukket system. Når fjernvarmevandet har afgivet sin varme til radiatorerne og til varmtvandsbeholderen sendes det retur til fjernvarmeværket. Omkring 40 procent af fjernvarme i Danmark leveres indirekte. Det gælder bl.a. byerne København, Frederiksberg, Randers, Roskilde og Vejle.

Varmt brugsvand

Fjernvarmen til brugsvandet føres enten i et rør op til varmtvandsbeholderenen, hvor det afgiver varmen til brugsvandet, eller det føres til en gennemstrømningsvandvarmer, hvor det opvarmer brugsvandet efterhånden, som det tappes. 

Læs også: Kan det betale sig at udskifte din radiator?

LÆS OGSÅ: Kan det betale sig at udskifte din radiator?

Hvad koster det at varme op med fjernvarme?

Fjernvarme er billigere at varme op med end gas, olie eller elvarme. Du kan se priserne fra de forskellige fjernvarmeværker på Forsyningstilsynets hjemmeside.

Prisen på fjernvarme afhænger bl.a. af det enkelte fjernvarmeanlægs økonomi, hvor tæt husstandene ligger og prisen på den energiform, som fjernvarmeværket bruger. 

Priserne på fjernvarme varierer meget fra værk til værk. Den dyreste pris er 11,4 gange højere end den billigste (2023).

Hvor meget vedligeholdelse er der ved fjernvarme?

Fjernvarmeanlægget bør serviceres en gang om året af en autoriseret installatør. Nogle installationer kan allerede have en serviceaftale med fjernvarmeselskabet, ellers er det noget, de fleste vvs-firmaer tilbyder. 

Installatøren skal kontrollere, at anlægget kører, som det skal. Desuden skal filtrene på fjernvarmerørene renses, og anoden i varmtvandsbeholderen skal kontrolleres eller udskiftes (anoden beskytter beholderen mod tæring). 

En til to gange om året skal du selv huske at åbne og lukke kuglehanerne, som bruges til at lukke for vandgennemstrømningen, så de virker efter hensigten. Du kan også selv kontrollere, at sikkerhedsventilen på fjernvarmeanlægget ikke har sat sig fast ved at åbne den. 

Hvor længe holder et fjernvarmeanlæg?

Et fjernvarmeanlæg kan bruges i 30 år eller mere. Det er sjældent, at der skal udskiftes dele på anlægget, andet end hvad der hører ind ind under almindelige slitage og vedligehold.

Et fjernvarmeanlæg er driftssikkert og billigt i drift. Hvis det har en gammel cirkulationspumpe, der sender vandet rundt i radiatorerne – eller i nogle tilfælde det varme brugsvand – bør denne selvfølgelig erstattes med en ny og mere energibesparende pumpe.

Hvad skal du gå efter, når du vælger fjernvarmeanlæg?

Den måde, fjernvarmeværket leverer fjernvarme til din bolig på, er afgørende for, hvilken type fjernvarmeanlæg du kan vælge. Fjernvarmeselskabet kan fortælle dig, hvilke muligheder du har.

Nogle fjernvarmeselskaber tilbyder en løsning, som du lejer af dem til en fastsat pris. Det kan gøre selve installationen billig, og for den pris, du betaler, hører måske også service med. Andre selskaber tilbyder en løsning, du skal købe, men som du selv skal få installeret og servicere. Og så er der installationer, hvor fjernvarmeselskabet ikke stiller krav om en specifik løsning. Du kan altså i samarbejde med din egen installatør vælge en egnet løsning, ligesom du også selv skal få den serviceret.

Det er altid en god idé at vælge det mest energieffektive anlæg. Desværre er der ikke energimærkning på fjernvarmeanlæg, så det er dit fjernvarmeselskab eller din installatør, der kan rådgive dig om det rette anlæg til din bolig. Gå om muligt efter en "plusinstallation" med ekstra lavt varmetab. Desuden skal anlægget kunne afkøle fjernvarmevandet effektivt. Det varme vand fra fjernvarmeværket skal afgive varmen i bygningen og være 35 grader koldere, når det løber tilbage til fjernvarmeværket. På den måde bliver fjernvarmen så billig som muligt for dig som forbruger, og varmeenergien udnyttes bedst muligt.

Hvor længe har fjernvarme været brugt?

Danmark er foregangsland på fjernvarmeområdet og har brugt fjernvarme til opvarmning i rigtig mange år. Det første fjernvarmeværk var Frederiksberg Forbrændingsanstalt grundlagt i 1903, som dog kun producerede varme. Det første kraftvarmeværk, dvs. et værk, der producerer både el og varme, var H.C. Ørsted Værket i København, som har fungeret siden 1920. I 1920'erne og 30'erne blev der bygget mange små, dieselfyrede kraftvarmeværker rundt om i landet.

Efter 2. verdenskrig fik de største danske byer fjernvarme, og i 1960'erne og 1970'erne, da danske producenter havde udviklet præisolerede fjernvarmerør, gik det virkelig stærkt med at etablere fjernvarme i hele landet.

I 1963 blev ca. 15 procent af boligerne i Danmark forsynet med fjernvarme, og i 1978 var det ca. 30 procent.

I 2023 er omkring 66 procent af de danske boliger opvarmet med fjernvarme, og der er lagt mere end 60.000 kilometer fjernvarmerør i Danmark. 

Hvad kan du spare ved at udskifte dit fjernvarmeanlæg med en nyere model?

Normalt er der ikke ret meget slid på et fjernvarmeanlæg, og det skiftes som regel ikke ud på grund af slid eller teknisk forældelse. Der er ikke lige så store energibesparelser at hente ved at udskifte fjernvarmeanlæg som fx at udskifte et olie- eller gasfyr, men lidt har også ret, og en ny unit fylder da også mindre og er kønnere at se på. Den største besparelse fås selvfølgelig ved ældre anlæg fra før 1990. Besparelsen er væsentligt mindre ved nyere anlæg fra efter 1990.

Det kan dog ske, at man må skifte et anlæg ud, hvis huset ligger i yderkanten af et fjernvarmeområde eller er sidste hus på rørstrækningen og derfor modtager køligere vand fra fjernvarmeværket. 

Hvad koster et fjernvarmeanlæg?

Det er forskelligt, hvilke løsninger de enkelte fjernvarmeselskaber tilbyder. Udover selve stikledningen fra vejen til huset skal der også installeres en fjernvarmeunit, der både leverer varmen til radiatorer/gulvvarme og det varme vand i vandhanerne.

Nogle fjernvarmeselskaber tilbyder en løsning, som har en lav installationsudgift, og hvor man i stedet betaler en leje af fjernvarmeuniten i en årrække. Denne løsning kan hos nogle fjernvarmeselskaber også inkludere både serviceaftale samt arbejdet med stikledningen.

Hvis du selv vælger at stå for installationen med både stikledning og fjernvarmeunit, kan udgifterne totalt løbe op i 45-60.000 kr. inkl. moms.

Hvilke varmekilder kan bruges sammen med fjernvarme?

Der er ikke nogen grund til at bruge andre varmekilder, når du har fjernvarme, da fjernvarme er driftssikker og billig i brug. Hvis du alligevel installerer en brændeovn, skal det kun være for hyggens skyld. 

Hvilke alternativer er der til fjernvarme?

Fjernvarme er billig varme, og du er som regel tvunget til at fortsætte med fjernvarme, hvis du allerede har fjernvarme i din bolig.

Hvis du vil skifte, skal du kraftigt overveje hvorfor – og derefter tjekke, om det kan betale sig økonomisk, funktionelt og klimamæssigt.