Indhold

Sådan anlægger du en havedam

Det kræver en del arbejde at anlægge og vedligeholde en havedam. Til gengæld trækker du nyt plante- og dyreliv til din have.

Hvorfor anlægge en dam i haven?

Mange mennesker oplever, at vand i haven giver ro og virker afstressende. Så alene det kan være en god grund til at anlægge en dam. Du kan også anlægge en dam for at tiltrække et rigt dyreliv, eller fordi du ønsker en svømmesø eller et lavvandet legeområde til dine børn, hvor de kan pjaske rundt i timevis.

En dam kræver en del arbejde, både når den skal anlægges, og når den siden skal holdes ren. En del af arbejdet kan du dog overlade til tekniske installationer som fx luftpumper og vandrensningsfiltre.

Hvad skal du tænke på, før du anlægger en dam?

dreng leger ved havedam

En havedam kan blive et nyt åndehul i haven. Arkivfoto.

Der er flere beslutninger, du skal træffe, før du går i gang med at grave ud til en dam. Du skal bl.a. undersøge og tage stilling til:

  • Om du skal søge byggetilladelse.
  • Hvilken stil, form, størrelse og placering dammen skal have.
  • Om du vil have pumper, filtre eller andre tekniske installationer.
  • Om der er rør og kabler i jorden, som du skal passe på, når du graver.

Tilladelse

Du behøver ikke at søge tilladelse hos kommunen, hvis du vil anlægge en almindelig lille havedam. Kun hvis dammen skal være 300 kvadratmeter eller større, kræver det en tilladelse.

Dammens stil og form

Når du skal anlægge en havedam, skal du som noget af det første beslutte dig for, hvilken stil og form dammen skal have.

Havedammen kan fx være inspireret af:

  • Et naturligt vandhul med organisk form, bløde kanter, mange planter og et rigt dyreliv.
  • En japansk dam med store sten, klippede træer langs kanten og små broer eller trædesten.
  • Et formelt anlæg med et rektangulært eller cirkelrundt bassin, som det bl.a. kendes fra slotte og herregårde.
Denne dam passer smukt sammen med husets arkitektur.

Denne dam passer smukt sammen med husets arkitektur. Arkivfoto.

Japansk inspireret havedam.

Japansk inspireret havedam. Arkivfoto.

Vælg en stil, som passer til husets og havens stil. Jo tættere dammen ligger på huset, jo vigtigere er det, at dammen passer til husets arkitektur. Lidt forenklet kan man sige, at et formelt damanlæg passer bedst tæt på huset, hvor det kan spille sammen med husets form og arkitektur og terrassens form og belægning. Længere ude i haven vil et mere naturligt haveanlæg passe godt.

Du kan søge hjælp hos en havearkitekt, hvis du har brug for gode råd eller inspiration.

Dammens størrelse

En havedam bør være mindst 10 kvadratmeter, da helt små damme er tilbøjelige til at gro til. Jo større dammen er, jo lettere er det at vedligeholde en naturlig balance i den, så vandet ikke bliver til algesuppe. Dammen skal dog heller ikke være så stor, at den bliver for dominerende i haven.

Du kan prøve dig frem, enten ved at tegne dammen ind på en skitse af haven, eller ved at bruge en haveslange el.lign. til at markere dammens form i haven. Så kan du få et indtryk af, hvilken størrelse og form dammen skal have for at passe til haven.

Dammens placering

Du bør placere dammen et sted, hvor du ofte kommer, fx ved din terrasse. Hvis du gerne vil tiltrække et rigt dyreliv til dammen, er det en god idé at placere den et mere roligt sted i haven.

Dammen bør placeres et sted med halvskygge. Dermed undgår du, at vandet bliver for varmt og iltfattigt (varmt vand indeholder mindre ilt). Dammen bør dog få fem-seks timers sollys dagligt af hensyn til planterne. Undgå at placere dammen under store løvfældende træer, som kan tabe mange blade ned i den.

Tekniske installationer

Havedam med fisk og springvand

Et springvand holder vandet friskt og iltrigt. Et lille vandfald kan have samme effekt. Arkivfoto.

Der findes en række tekniske installationer, fx vandrensningsanlæg, luftpumper og bunddræn, som gør det lettere at holde dammens vand rent, friskt og iltrigt. Du kan godt anlægge en havedam uden disse installationer, men det betyder, at du får mere arbejde med at vedligeholde den.

Du bør tage stilling til, hvilke tekniske installationer du vil have i dammen, inden du anlægger den. Det er nemlig langt lettere og billigere at etablere installationerne, samtidig med at du anlægger dammen, end hvis du skal gøre det bagefter.

LÆS OGSÅ: Tekniske installationer til havedammen

Rør og kabler i jorden

Før du begynder at grave, bør du tjekke, om der er gravet rør og kabler ned der, hvor du gerne vil placere dammen. Hos din kommune kan du få en plan over, hvor kloakrørene går. Med hensyn til andre rør og kabler må du søge oplysninger hos de forskellige forsyningsselskaber, bl.a. fjernvarmeselskab, elselskab, telefonselskab, naturgasselskab og vandværk.

LÆS OGSÅ: Tjek din grund, inden du graver

Hvordan anlægger du en dam?

Arbejdet med at anlægge en dam består af tre hovedopgaver:

  • Udgravning af dammen
  • Etablering af bunden
  • Etablering af kanterne.

Du kan godt selv anlægge en havedam, men det er et stort arbejde at grave ud til den og det kræver også et vist håndelag at få dammen tæt og opnå et smukt resultat. Hvis du ikke vil udføre arbejdet selv, kan du få hjælp fra en anlægsgartner.

Havedam under anlæggelse.

Havedam under anlæggelse. Arkivfoto.

Den færdige dam.

Den færdige dam. Arkivfoto.

Udgravning af dammen

Når dammens form er afmærket på jorden med stokke el.lign., kan du gå i gang med gravearbejdet. Det er et hårdt arbejde at grave ud til en havedam, så det er en god idé at leje en minigravemaskine.

Dammen bør normalt have tre dybder, hvis den skal minde om en naturlig sø:

  • En zone med helt lavt vand, 0-25 cm, hvor du kan plante sumpplanter og lægge sten eller grus, som holder på damfolien.
  • En zone med lavt vand, 25-50 cm, til planter, der vokser på lidt større dybde.
  • En zone med dybt vand til fisk og åkander. Hvis der skal være fisk i dammen, skal det dybeste sted være mindst 75-100 cm, så der er frostfrit om vinteren.

Den opgravede jord kan du bruge til at forme små bakker, skråninger el.lign. i haven. Det er dyrt at få transporteret jorden væk fra haven, især hvis den er forurenet.

Når hullet til dammen er gravet, skal du tjekke, at kanten ligger helt vandret. Ellers kan vandet løbe ud som af en flad tallerken, der står på skrå. Du bør sikre dig, at vandet ikke løber ind i naboens have eller ned i din egen kælder, hvis dammen oversvømmes ved et kraftigt regnskyl.

Hvordan laver du dammens bund?

Dammens bund eller membran sørger for, at dammen er vandtæt, så vandet ikke løber ud i den omgivende jord. Der findes flere forskellige materialer, som du kan bruge til bunden. De mest almindelige er:

  • Damfolie
  • Formstøbt bassin
  • Ler eller bentonit.

Damfolie

Dam anlagt med damfolie

Dam anlagt med damfolie. Normalt vil man skjule damfolien under en kant af sten, grus eller planter. Arkivfoto.

Dammens bund kan laves af damfolie eller gummidug. Gummidug er forholdsvis let at arbejde med, men kan dog være ret tung. Til samlingerne bruges en speciel primervæske eller tape. Nogle damfolier kan også svejses sammen.

En bund med damfolie/gummidug laves på følgende måde:

  • Fjern skarpe sten fra hullet, og læg et 3-5 cm tykt lag grus på bunden af dammen. Pres gruset godt sammen med en pladevibrator el.lign.
  • Mål op, hvor stor folien/dugen og geotekstilet skal være.
  • Læg geotekstil ud, så det dækker hele bunden. Geotekstilet beskytter folien. Det skal gå mindst 50 cm ud over kanten, og der skal være et overlap på mindst 10 cm.
  • Læg damfolien oven på geotekstilet. Læg folien sammen som et lagen, og fold den derefter ud over hele arealet i én arbejdsgang. Folien skal gå mindst 25 cm ud over kanterne.
  • Glat dugen ud og læg folderne, så de bliver så usynlige som muligt. Når der kommer vand i dammen, vil det presse dugen ned mod bunden. Bunden vil hurtigt blive skjult af et lag slam, så du behøver ikke at lægge grus eller skærver på. Bunden er faktisk lettere at holde ren, hvis den er glat og jævn.
  • Til slut bygges kanterne op, så kantmaterialet skjuler damfolien. Det er bedst at vente et stykke tid med at klippe folien langs kanten af. Jorden og vandet kan nemlig trække i den, indtil den har sat sig.

Formstøbt bassin

En anden mulighed er at købe et præfabrikeret, formstøbt bassin. Den løsning er hurtig og nem.

  • Stil bassinet oven på jorden, og markér formen på bassinet på jorden. Ofte følger der en skabelon med bassinet.
  • Grav derefter hullet ud efter "skabelonen". Hullet skal være ca. 50 cm større end bassinet hele vejen rundt langs kanten. I bunden skal hullet være ca. 5-10 cm dybere, og på siderne skal det være ca. 15 cm bredere.
  • Fyld 5-10 cm fugtigt sand i bunden af hullet (i den dybeste del).
  • Sæt bassinet ned i hullet og tjek, at det står helt vandret.
  • Fyld langsomt vand i bassinet.
  • Fyld hulrummet langs siderne med sand, og hæld derefter vand i hullet, så sandet vandes ned. Brug evt. et bræt el.lign. til at skubbe sandet helt ned i bunden.
  • Skjul til slut kanterne med planter, sten eller fliser.

Ler eller bentonit

En vandtæt bund kan også laves af ler eller bentonit, som er et naturprodukt, der består af bittesmå partikler. Begge materialer er gode til større, naturlige damme. En bund af ler eller bentonit laves på følgende måde:

  • Tørt ler eller bentonit lægges ud på bunden i et lag på mindst 10 cm. Kanternes hældning må maksimalt være 30 grader.
  • Leret gøres vådt og æltes, fx med fødderne. Bentonittet presse godt sammen med en pladevibrator el.lign.
  • Oven på bunden lægges et lag sand eller granitskærver på mindst 5 cm. Det forhindrer fisk og andre dyr i at hvirvle bundmaterialet op i vandet. Hvis du bruger skærver, bør du lægge et lag geotekstil under for at beskytte bunden.

Ulempen ved denne løsning er, at du skal fjerne mere jord, da bunden er væsentligt tykkere end i en dam med damfolie eller med et formstøbt bassin.

Hvordan laver du dammens kanter?

En hård kant af store sten skjuler damfolien

En hård kant af store sten skjuler damfolien. Arkivfoto.

Dammens kanter kan laves af hårde eller bløde materialer:

  • Hårde kanter er fx af sten, fliser, granitskærver eller træpæle.
  • Bløde kanter er fx af tørveklyner, et sumpbed eller en kant af ler eller grus.

Hårde kanter af sten eller fliser gør det muligt at gå på kanten uden at ødelægge den.

Det er vigtigt, at kanten laves sådan, at den omgivende jord ikke har kontakt med vandet i dammen. Ellers kan jorden trække vand ud af dammen som en væge i en olielampe. Dammens kant skal derfor slutte over jordoverfladen. Kanten skjules under kantmaterialet eller planterne langs bredden.

Du kan også bruge tørveklyner som kant, dvs. faste blokke af tørv, som er skåret ud af en mose og tørret. I så fald skal du fylde dammen langsomt med vand, så klynerne kan nå at trække vand og udvide sig. Det tager op til 14 dage. Hvis du fylder vand i for hurtigt, risikerer du, at klynerne går løs og flyder rundt i dammen.

Hvordan planter du planter i dammen?

Planter pynter i dammen, men de er også vigtige af andre grunde. De optager næringsstoffer fra vandet og begrænser dermed antallet af alger. Planterne producere desuden ilt og giver skjulesteder, læ og skygge i dammen til glæde for dyrelivet.

Gul iris vokser på lavt vand

Gul iris vokser på lavt vand. Arkivfoto.

Dammens planter kan deles op i 3 grupper efter deres voksested og voksemåde:

  • Sumpplanter, der vokser på fugtig jord og lavt vand, fx dunhammer, siv, kattehale og fredløs.
  • Vandplanter med rødder, fx åkande, nøkkerose, gul iris og vandpileurt.
  • Fritsvømmende vandplanter, fx vandpest, andemad og krebseklo.

Det er bedst at plante i kurve el.lign., så planterne ikke breder sig for meget. Brug en specialjord til vandplanter og læg et lag småsten ovenpå, så fisk og andre dyr ikke kan rode op i jorden.

Der findes specielle måtter, som du kan bruge til at holde planterne fast med, hvis de skal vokse på en stejl damkant.

På bredden kan du også lægge en ukrudtsdug og sætte planterne i huller i den. Fritsvømmende vandplanter har ingen rødder, så de skal blot lægges ud i dammen.

LÆS OGSÅ: Sådan vedligeholder du havedammen

Oprindeligt publiceret d. , senest ajourført d.

Journalist / Kilder
Af:
Kilder:
  • Naturgeograf Peter A. Larsen, Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland
  • Museumsinspektør Frank Jensen, Naturhistorisk Museum, Århus
  • "Politikens bog om vand i haven" | Lars Juncker | Politikens Forlag 2007
  • "Alt om vand i haven" | Peter Stadelmann | Aschehoug Fakta 1999
  • "Den frodige vandhave" | Michael Lohmann | Skarvs Havebøger 1993
  • Havedammen.dk
Henvisninger:

Kommentarer (3)

  1. Lene Skovgaard
    Jeg mangler blot at få at vide, hvor jeg kan købe bentonit??

    Mvh
    Lene Skovgaard
    (2)Svar og se andres svar
    1. Tine
      Bentonit er bare kattegrus/moler- så prøv en entreprenør.
    2. Tine
      Bentonit er bare moler (også kendt som "kattegrus"), det laver et skrækkeligt pløre i haven, hvorfor kattegrus bør deponeres, hvor man ikke vil gå de næste fem år- eller deromkring.

      En entreprenør, kan nok skaffe det.

      Mvh
      Tine


Annonce
Annonce

Bolius - et helejet Realdania selskab