Haveekspert Berit Rørbøl forklarer, hvordan man anlægger et regnvandsbed.
1. Søg tilladelse hos kommunen
I nogle kommuner kræver det en nedsivningstilladelse at anlægge et regnbed. Find et ansøgningsskema på kommunens hjemmeside, hvis din kommune har dette, eller tjek hvilke regler der gælder, der hvor du bor.
Kommunens miljøafdeling eller tilsvarende kan i nogle tilfælde også oplyse, om der er særlige forhold eller krav, du skal være opmærksom på, hvor du bor. Det kan fx være, hvor højt grundvandsspejlet står på grunden. For at sikre, at vandet kan sive ned og blive renset, inden det når grundvandet, skal afstanden til det højeste grundvandspejl set over hele året være mindst 1 meter.
I nogle kommuner får boligejere en del af tilslutningsbidraget tilbage, hvis de afkobler helt eller delvist fra kloaksystemet og håndterer regnvandet i sin egen haven. Undersøg, om det gælder i din kommune.
Hvis et regnbed placeres på en anden grund end ens egen, skal denne grundejer indsende sin accept til kommunen.
2. Find den rette placering til regnbedet
Et regnbed skal placeres i et lavtliggende område af haven, så vandet kan løbe derhen. Der skal desuden være mindst 2 meter til bygninger uden beboelse og til skel og mindst 5 meter til bygninger med beboelse eller kælder.
Sørg også for, at terrænet falder væk fra bygninger. Regnbedet må til gengæld ikke hælde - det skal være i niveau med terrænet, men kan sagtens være gravet ud i dybden.
Et regnbed skal placeres i et lavtliggende område af haven, så vandet kan løbe derhen. Sørg også for, at terrænet falder væk fra bygninger. Regnbedet må til gengæld ikke hælde - det skal være i niveau med terrænet. Foto: Ann Lilja, Haveselskabet
Test jordens nedsivningsevne, inden du tager det første spadestik til regnbedet. Foto: Ann Lilja, Haveselskabet
3 . Test jordens nedsivningsevne
Test jordens nedsivningsevne, inden du tager det første spadestik til regnbedet. Er jorden tung og leret, eller er grundvandspejlet tæt på jordoverfladen, kan vandet være lang tid om at sive væk efter et regnskyl.
Du tester nedsivningsevnen sådan:
- Grav et hul på 20x30 cm med en dybde på 40 cm, hvor regnbedet skal være. Vær præcis med målene og grav ikke dybere end 40 cm, da det vil give et forkert resultat.
- Fyld hullet med vand til kanten.
- Hæld løbende vand på, så vandstanden holdes nogenlunde konstant de næste 30 minutter. Det mætter jorden med vand.
- Vent 24 timer.
- Aflæs, hvor meget vandstanden er faldet. Står vandet mindst 15 cm under hullets kant, er det godt. Står vandet højere, egner jorden sig ikke til et regnbed.
4. Udregn regnbedets størrelse
Som tommelfingerregel skal du regne med mindst 2 m3 regnbed pr. 100 m2 tagflade hvor vandet ledes fra. Det betyder, at et regnbed med en dybde på 20 cm og lodrette kanter skal have et areal på 10 m2. I praksis har et regnbed dog skrå kanter, og så skal det samlede areal være næsten dobbelt så stort. Det vil sige ca. 20 m2 pr. 100 m2 tag. Husk at medregne øvrige overflader, hvis der er andet regnvand, der også ledes til regnbedet, fx belægninger.
Regnbedets størrelse afhænger også af jordens sammensætning. Er jorden leret, skal regnbedet kunne rumme mere vand, fordi vandet siver langsommere væk.
Regn dit tagareal ud
Du kan selv udregne dit tagareal, hvis du har en enkel tagform som fx et saddeltag eller et hel- eller halvvalmet tag.
Det kræver blot 2 mål:
- Rygningens længde
- Tagfladens højde (fra tagfod til rygning)
Udregn tagarealet ved at gange de 2 tal - og gang derefter resultatet med 2. Det giver dig det samlede tagareal i m2.
Har dit tag en mere kompliceret form, fx fordi det gennembrydes af kviste eller altan, er det sværere at beregne et præcist tagareal. Formlen ovenfor kan give en indikation, men skal det være nøjagtig vil det sandsynligvis kræve et professionel program til tagberegning
Kilde: Randers Tegl
Regnbedet størrelse afhænger også af jordens sammensætning. Er jorden leret, skal regnbedet kunne rumme mere vand, fordi vandet siver langsommere væk.
5. Afmærk regnbedets form
Brug fx spraymaling eller en haveslange til at mærke af, hvor regnbedet skal være.
Du kan i princippet udforme regnbedet, som du har lyst til i forhold til længde, bredde og dybde. Det væsentlige er, at bedets samlede rumfang er stort nok til at klare vandmængderne.
Det er lettest at få planterne til at gro, hvis du udformer regnbedets kanter som flade skrænter. På stejle kanter, vil planterne have svært ved at få rodfæste, og du risikerer også, at jorden skrider.
Brug fx spraymaling eller en haveslange til at mærke af, hvor regnbedet skal være. Foto: Ann Lilja, Haveselskabet
Du kan i princippet udforme regnbedet, som du har lyst til. Foto: Ann Lilja, Haveselskabet
Find ud af, hvordan du vil lede regnvandet fra tagnedløbet til regnbedet. Det nemmeste er at grave en rende, som nedløbsrøret lader vandet løbe ned i. Foto: Ann Lilja, Haveselskabet
6. Grav regnbedet ud
Grav 50 cm dybere end den endelige dybde på regnbedet, fordi det skal fyldes med et 40 cm tykt lag af grusblandet jord og 10 cm muldjord på toppen. Dvs., at vil du lave dit bed 20 cm dybt, skal du grave en dybde på 70 cm.
Brug en god havespade til at grave hullet med. Skal dit regnbed være stort, kan du undersøge, om du kan låne eller leje en minigraver.
7. Bland og put grusblanding i regnbedet
Sådan gør du:
- Bland din egen jord med grus eller sand – hvor meget, du skal blande i, afhænger af jordtypen i haven.
- Med ren sandjord i haven er der ikke behov for grus, da sandjord er porøst nok. Men jo mere leret jorden er, des mere grus skal du blande i for at skabe dræn i jorden. Der kan være behov for alt mellem 15-50 procent grus.
- Rådfør dig med en anlægsgartner, hvis du er i tvivl. Sørg desuden for, at det grus, du køber, er af stenmateriale og ikke af ler.
Hvad koster et regnbed?
Et regnbed er en forholdsvis billig investering sammenlignet med andre klimatilpasningstiltag.
Prisen afhænger af, hvilke materialer du vælger at anvende til fx renden, samt hvor meget af arbejdet, du udfører selv.
Derudover vil der være udgifter til at afkoble tagnedløbet fra kloaksystemet. Det skal udføres af en autoriseret kloakmester. Prisen er ifølge Haveselskabet typisk omkring 2.500 kr. pr. afløbsinstallation, som skal afproppes. Typisk vil der være behov for at afproppe 2 stk.
- Spred et 10 cm tykt lag muldjord øverst, som planterne kan vokse i. Hvis du tidligere har haft et bed på det sted, hvor du anlægger regnbedet, kan du skrælle det øverste jordlag af, gemme det og sprede det i regnbedet. På den måde videregives levende materiale fra det gamle bed til dit nye.
- Put omkring 10 procent kompost i både grusblanding og muldjord. Det giver næring til regnbedet.
8. Planlæg regnvandets rute fra tag til regnbed
Find ud af, hvordan du vil lede regnvandet fra tagnedløbet til regnbedet. Det nemmeste er at grave en rende, som nedløbsrøret lader vandet løbe ned i.
Du kan købe forskellige render og særlige belægningssten, der er specielt udformet til formålet. Sørg for, at renden har et fald på minimum 1 cm pr. meter.
De første 5 meter skal renden være tæt, så vandet ikke giver problemer omkring huset. Den typiske løsning er at forlænge nedløbsrøret, men du kan også lave renden af fx chaussésten, som du murer sammen, så den er tæt. Efter 5 meter kan nedsivningen begynde – og renden kan her være en grøft med planter langs kanten.
Den typiske løsning er at forlænge nedløbsrøret, men du kan også lave renden af fx chaussésten, som du murer sammen, så den er tæt. Foto: Ann Lilja, Haveselskabet
9. Få hjælp til at afkoble det eksisterende tagnedløb
Når tagnedløbet skal kobles fra kloaksystemet, skal du have hjælp af en autoriseret kloakmester. Hvor nedløbsrøret normalt peger ned i brønden, så vandet ledes til kloakken, vendes det om, når du anlægger et regnbed. Det skaber et åbent hul til kloakken – og det skal du have professionel hjælp til at lukke.
Lukker du ikke tilgangen i brønden, risikerer du at tiltrække rotter.
10. Plant regnbedet til
Du kan vælge kun at så græs i regnbedet. Mange vælger dog at plante regnbedet til med blomstrende planter.
Sørg for at vælge robuste planter, der både tåler tørre og våde perioder.
Se Haveselskabets oversigt over velegnede planter til regnbedet.
Mange vælger at plante regnbedet til med blomstrende planter. Sørg for at vælge robuste planter, der både tåler tørre og våde perioder. Foto: Ann Lilja, Haveselskabet
Hvor meget vedligeholdelse kræver et regnbed?
Et regnbed i haven skal løbende vedligeholdes. Husk bl.a. disse ting:
- Fjern visne blade og planter, så de ikke sænker nedsivningsevnen.
- Fjern jævnligt materiale, som kan stoppe indløb til regnbedet og evt. overløb.
- Plej planterne.
- Vand bedet i meget tørre perioder.
- Kultiver bedet jævnligt for at bevare nedsivningsevnen. Du kultiverer ved at løsne de øverste 10-15 cm jord med en kultivator, så jorden bliver let og luftig.
Kilde: Gladsaxe Kommune
11. Overvej et overløb, hvis et regnbed ikke er nok
Et regnbed kan tilkobles en faskine med et rør under jorden, hvorigennem vandet kan løbe til, efter at det har passeret det øverste jordlag i regnbedet. Denne løsning er god, hvis du ikke har plads til et regnbed, som er stort nok til at optage al regnvand.
Laver du overløb til en faskine, opsamles vandet her, inden det siver videre ned til grundvandet.
Du kan også opstille en regnvandstønde - og fra den lave overløb til en rende, der leder vandet videre til regnbedet.
Et regnbed kombineret med en faskine er også en mulighed, hvis du bor i en kommune, som forbyder faskine på grunde, hvor huset har tagmaterialer af zink, kobber eller bly. Siver vandet gennem et regnbed inden, ophæver i hvert fald nogle kommuner forbuddet, da vandet på den måde ledes gennem jordens aktive zone, inden det når faskinen.
Her vil der ske en rensning af de udvaskede metaller, som man mener, at regnvand fra tage med zink, kobber og bly er i risiko for at indeholde.
Galleri: Få inspiration til dit regnbed
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
