Hvilke fordele og ulemper er der ved gulvvarme?

Gulvvarme har forskellige fordele og ulemper, som er gode at have med i dine overvejelser, hvis du overvejer at udskifte dine radiatorer med et gulvvarmeanlæg.

Fordele ved gulvvarme

  • Du undgår i et vist omfang fodkulde.
  • Du får et mere jævnt opvarmet rum.
  • Mange oplever gulvvarme som mere behagelig end opvarmning med radiatorer.
  • Gulvvarme skal hverken males, rengøres eller vedligeholdes.
  • Støv hvirvler ikke så meget rundt som ved radiatoropvarmning.
  • Gulvvarme i badeværelse vil sikre en hurtigere tørring af overfladerne og især gulvet.
  • Gulvvarme kan give en højere virkningsgrad / passer bedre til kondenserende olie- og gaskedler samt luft til vand-varmepumper.
  • Du får større frihed til at indrette og møblere rummet.
  • Elgulvvarme kan indbygges i et flisegulv, uden at gulvet hæves nævneværdigt. 

Ulemper ved gulvvarme

  • Gulvvarme indstøbt i gulvet er som regel længere tid om at varme rummet op, og det tager også længere tid at køle det ned igen, når du slukker for varmen. Medmindre gulvvarmen lægges i et klinkegulv, findes der andre løsninger, så du undgår dette.
  • Gulvvarme kan ikke altid dække varmebehovet i ældre huse, der ikke er godt isolerede, hvorfor der er behov for at supplere gulvvarmen med radiatorer.
  • Gulvvarme kan give mere træk ved større vinduespartier. Dette gælder dog især ved ældre vinduer og døre.
  • Hvis gulvvarmeslangerne går i stykker, er det besværligt og dyrt at reparere.
  • I nyere huse, hvor varmetabet er meget lille, skal der især i forårs- og efterårsperioden meget til, før gulvvarmen vil tænde, og derfor vil gulvene kunne føles kolde.

Er gulvvarme dyr i drift?

Det, der betyder noget for varmeregningen, er, om huset er godt isoleret, og om det er bygget ordentligt. Det vil sige, om der er mange revner, utætheder, sprækker og dårligt isolerede hjørner (kuldebroer). 

Når du har gulvvarme, er det særlig vigtigt, at gulvet og i en vis grad fundamentet er godt isoleret nedad, ellers forsvinder varmen ned i jorden i stedet for at komme op i dine stuer.

Det har ret stor betydning for varmeregningen, hvilken type gulvvarme du vælger. Elgulvvarme er flere gange så dyr i drift som en løsning med vandbaseret gulvvarme, der er tilsluttet fjernvarmen. Hvis dit hus er opvarmet med et olie- eller naturgasfyr, er elgulvvarme også langt dyrere. 

Du kan selv gøre noget for at spare på energien i et hus med gulvvarme. I stedet for at skrue op for varmen kan du bruge hjemmesko eller sokker i stedet for at gå rundt på bare tæer. Du kan også holde døren til badeværelset lukket for at holde på varmen. Her er der ofte varmere end i andre rum i boligen og et ønske om at gå rundt på bare tæer der.

Skal du vælge elbaseret eller vandbaseret gulvvarme?

Du kan bruge både elgulvvarme og vandbaseret gulvvarme de fleste steder i boligen, både i opholdsrummene og på badeværelset. Men løsningerne har forskellige fordele og ulemper. 

Prisen

Fordelen ved elgulvvarme er, at den er let og billig at installere. Til gengæld er den dyr i drift. Erfaringen er ofte, at har man el-gulvvarme, forbliver den ofte slukket, fordi det er alt for dyrt med de nuværende elpriser at opvarme direkte med el. Til sammenligning giver en varmepumpe typisk 3.000 W ud ved tilførsel af 1.000 W, mens direkte elgulvvarme kun giver 1.000 W. 

Omvendt er vandbaseret gulvvarme dyrere at installere end elgulvvarme, men den er langt billigere i drift. Vandbaseret gulvvarme er også mere miljøvenlig end elgulvvarme. Når vandbaseret gulvvarme er dyrere at installere, skyldes det blandt andet, at du er nødt til at fjerne det eksisterende gulv. Med elgulvvarmen kan du lægge gulvvarmen direkte oven på det eksisterende gulv, hvis der er plads til det. Uanset hvilket anlæg er det nødvendigt, at der er ordentligt isoleret under gulvvarmen, ellers bliver resultatet dyrere. 

På grund af den lavere varmeregning vil det i de fleste tilfælde bedst kunne betale sig at vælge vandbaseret gulvvarme, i hvert fald på lidt længere sigt. Desuden er det en ulempe, at huset har elgulvarme som primær opvarmningskilde, hvis du en dag skal sælge det. Elopvarmning straffes nemlig ekstra hårdt i beregningen af et energimærke.

Regler for gulvvarme

Elgulvvarme må ikke bruges som den eneste opvarmningskilde i et hus jævnfør "Elvarmeforbuddet". Elvarmeforbuddet går i korte træk ud på, at man ikke må installere elvarme som primær opvarmningskilde i både nye og eksisterende huse, hvis huset har mulighed for at blive forsynet med naturgas eller fjernvarme kollektivt. 

Der er dog visse undtagelser. Du må gerne etablere elvarme i følgende tilfælde:

  • Hvis der er tale om et lavenergihus.
  • Hvis huset har fået installeret elvarme, før forbuddet trådte i kraft 6. maj 1994.
  • Hvis du skal have lavet en tilbygning og ikke skal etablere helt nyt opvarmningssystem.
  • Hvis der er byggetekniske forhold, der gør det bekosteligt at installere et centralvarmesystem.
  • Hvis du bruger el som supplerende varmekilde.
  • I sommerhuse, fritidshuse m.v.

Du kan læse mere om, hvornår et hus opfylder kravene for lavenergihuse i Bygningsreglementet.

Vandbaseret gulvvarme vil derfor næsten altid være den eneste og bedste løsning i huse, hvor gulvvarmen skal være den eneste opvarmningskilde.

Komfort

Vandbaseret gulvvarme er også tit den bedste løsning, hvis du vil have et lunt gulv på badeværelset.

I nogle tilfælde kan elgulvvarme dog være den rigtige løsning. Det kan fx være i små badeværelser, hvor den vandbaserede løsning bliver for dyr og besværlig at installere, og hvor det ekstra energiforbrug er minimalt. Det kan også være på et badeværelse beliggende på husets 1. sal, hvor gulvkonstruktionen ikke er stærk nok til at bære den tungere vandbaserede gulvvarme.

En fordel ved elgulvvarme er, at den virker uafhængigt af husets almindelige varmesystem. Med elgulvvarme kan du slukke for varmen i resten af huset og alligevel have et behageligt lunt gulv på badeværelset. Det kan fx være en fordel om sommeren, hvor de fleste typisk lukker ned for husets centralvarmesystem.

Du kan overveje at installere begge slags gulvvarme på samme tid, hvis du ønsker et lunt badeværelsegulv  om sommeren og vil betale for den ekstra komfort og samtidig hente den økonomiske besparelse på den vandbaserede gulvvarme resten af året. 

Løsninger med vandbaseret gulvvarme

I et vandbaseret gulvvarmesystem lægges der varmeslanger under gulvet. Slangerne leder det varme vand rundt, så varmen fordeler sig jævnt over hele gulvet. Over varmeslangerne støbes eller lægges et nyt gulv. Hvis det er et trægulv, kan varmeslangerne ligge under gulvet mellem de bjælker eller strøer, som trægulvet ligger på. På steder, hvor der skal lægges klinker, fliser eller lignende, støbes varmeslangerne typisk ind i et betongulv, og der lægges klinker ovenpå.

Varmeslangerne tilsluttes husets almindelige varmesystem via et varmefordelersystem. I fjernvarmeområder kan det være fjernvarmevandet, der ledes rundt i varmeslangerne. Det er dog efterhånden ret sjældent. Normalt kommer varmen fra en varmeveksler, oliefyret, gasfyret eller en anden varmekilde.

Den vandbaserede gulvvarme vil typisk deles op i forskellige kredse, som bliver styret trådløst via termostater uafhængigt af hinanden og på den måde regulerer varmen i huset fra rum til rum. Lad vvs'eren rådgive om, hvordan gulvvarmeslangerne bedst muligt opdeles i zoner. 

Løsninger med elgulvvarme

Elgulvvarme lægges typisk som en varmemåtte med varmekabler, der omdanner elektricitet til varme, lidt ligesom en gigantisk varmepude. Varmemåtten fylder næsten ingenting. Den er kun cirka 3,5 mm i højden.

Elgulvvarme kan lægges direkte oven på det eksisterende gulv, fx på et gammelt klinkegulv i badeværelset. Det kan også lægges på en ny gulvflade af træplader eller lignende (et undergulv) eller på et støbt gulv af beton. Direkte oven på varmemåtten lægges de nye fliser med et lidt tykkere lag fliseklæb. 

Hvilke gulvmaterialer er egnet til gulvvarme?

Du har stort set frit valg mellem gulvbelægninger, der kan ligge oven på gulvvarmesystemet. Du kan både finde trægulve, linoleum, vinyl, kork, gummi, laminat, klinker og fliser, der kan tåle gulvvarme.

Men det er ikke sikkert, at lige præcis den gulvbelægning, du falder for, er velegnet. Derfor bør du undersøge, om producenten anbefaler, at den pågældende gulvbelægning bruges sammen med gulvvarme.

Som hovedregel kan gulvbelægning ikke tåle, at gulvtemperaturen bliver for høj. Det vil sige ikke højere end 25 grader for trægulve, 27 grader for klinker/fliser og 28 grader for de øvrige materialer. Ved højere temperaturer kan trægulve få revner, blødgørerne i laminatgulve kan fordampe, og vinyl kan blive ødelagt og misfarvet.

For høj varme er normalt ikke noget problem med vandbaseret gulvvarme, mens gulvet godt kan blive for varmt, hvis du har elgulvvarme med en høj effekt, dvs. mere end 100 watt pr. m2. Hvis du har små tæpper liggende rundt omkring på gulvet, kan temperaturen under tæpperne være højere end i resten af gulvet.

Når du vælger gulvbelægning, skal du også være opmærksom på, at du kan spare på varmen ved at vælge en gulvbelægning, der føles lun. Mange vil nemlig være tilbøjelige til at skrue ekstra op for varmen, hvis gulvet føles koldt.

Særligt om trægulve

Alle typer trægulve kan bruges på gulve med gulvvarme. Det gælder både fyr, ask, bøg, eg og de mere eksotiske, hårde træsorter som teak og merbau. Men nogle af træsorterne ændrer sig mere end andre, når de påvirkes af varme.

Gode råd til gulvvarme

  • Husk, at hver gulvvarmekreds skal indreguleres, ellers er der risiko for, at der ikke at komme varme i alle kredse, da vand altid finder den nemmeste vej.
  • I rum, hvor du færdes barfodet, er en tilfredsstillende gulvoverfladetemperatur afhængig af gulvbelægningen. Hvis du fx vælger klinker på gulvet, vil disse først være behagelige at opholde sig på med en overfladetemperatur på over 27 grader. Denne overfladetemperatur vil normalt betyde, at rumtemperaturen bliver alt for høj og varmeforbruget for stort.
  • Hvis du vælger gulvarme som opvarmningskilde, så husk at tjekke, om rummet har et stort temperaturskift i løbet af et døgn/år.
  • I en stue med stort lysindfald fra fx meget store glaspartier vil det ofte være oplagt at vælge gulvvarme en gulvopbygning som en ”let konstruktion” i stedet for en løsning, hvor varmerørene er indstøbt.
  • Husk at tjekke, om det muligt at isolere med en tykkelse, der opfylder bygningsreglementets krav, før du etablerer gulvvarme.
  • Undersøg om, det er et fugtfølsomt gulv, fx et trægulv, der kræver, at der skal være en fugtspærre.
  • Undersøg, om det er nødvendigt at etablere supplerende opvarmning, fx radiatorer eller konvektorer.

Om vinteren, når luften er tør og varm, kan træet tørre ud og trække sig sammen. I værste fald kan for varm gulvvarme danne revner imellem brædderne, og det ser ikke så kønt ud. De hårde træsorter som teak, merbau og eg er de mest stabile. De er ikke så følsomme over for fugt og varme, som de øvrige. Fyr er den træsort, der ændrer sig mest ved høj varme.

Hvis du vil undgå brede fuger, skal du sørge for, at trægulvets overflade ikke bliver mere end 25-27 grader varmt. Du bør derfor undgå elgulvvarme med høj effekt. Hvis det er nødvendigt med så høj effekt for at varme rummet op, skal du nok overveje at vælge en anden gulvbelægning end træ.

Du kan også begrænse problemet med brede fuger ved at lægge trægulvet som et svømmende gulv. Her ligger gulvet frit oven på et undergulv uden at være sømmet fast. Når gulvet trækker sig sammen, vil de brede fuger alene vise sig langs vægge og fodpaneler, hvor de er mindre synlige.

Kan du selv installere gulvvarme?

I princippet kan du godt selv lægge gulvvarmen, altså lægge varmeslangerne eller varmemåtten ud, men varmeanlægget skal godkendes af en fagmand, og du må ikke selv slutte det til varmeanlægget eller elinstallationen. Før du går i gang, er det derfor under alle omstændigheder en god idé at tale med en fagmand for at sikre dig, at han vil sige o.k. for dit gør det selv-arbejde.

Hvis du har valgt elgulvvarme, skal du tale med en autoriseret elinstallatør, som er den eneste, der må slutte elgulvvarmen til elinstallationen. Og hvis det er vandbaseret gulvvarme, bør du tale med en autoriseret vvs-installatør og få ham til at udføre arbejdet med varmeslangerne og koble dem til varmeanlægget. Har man fjernevarme, kan fjernvarmeværket i visse tilfælde stille krav om, at det er en autoriseret vvs-installatør, der tilkobler anlægget.

Hvis du skal slutte gulvvarmen til fjernvarmen, er det også vigtigt, at du kontakter fjernvarmeselskabet, da de nogle gange vil besigtige varmeslangerne, inden du støber dem ind i beton. I områder med tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas kan det være et krav, at dit hus er tilsluttet disse varmekilder.

Hvilke krav stiller bygningsreglementet til gulvvarme?

Du skal ikke søge byggetilladelse for at installere gulvvarme. Men bygningsreglementet stiller krav til selve gulvkonstruktionen, hvor det ofte vil være nødvendigt at foretage en rentabel varmeisolering i forbindelse med etableringen. Bygningsreglementet stiller krav til, at terrændæk, kældergulve mod jord, etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum skal overholde en U-værdi på 0,2 for eksisterende huse. I nybyggeri er kravet en U-værdi på 0,2. 

Desuden skal anlægget overholde isoleringskravene i henhold til varmenormen DS 569 fra april 2013, og på alle nyinstallationer skal der etableres fremløbstemperaturregulering efter udetemperaturen. For gulvvarmeinstallationer skal denne styring etableres på ledningerne frem til gulvvarmeshunten.

Installationer skal i henhold til bygningsreglementet udføres, så unødvendigt energiforbrug undgås. De skal isoleres mod varmetab og kondens i overensstemmelse med DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer.