Indhold

Snegle i haven - nyttedyr eller skadedyr?

Når du går til kamp mod dræbersnegle i din have skal du passe på ikke at udrydde andre arter snegle - nogle af dem er nemlig nyttedyr.

Plettet voldsnegl

Snegle har et dårligt ry hos haveejerne, men langt de fleste er faktisk nyttedyr. Arkivfoto.

Hvilke snegle findes i danske haver?

Overordnet set findes der to typer snegle i de danske haver:

  • Husbærende snegle
  • Nøgensnegle

Typisk er det nøgensneglene, der volder haveejere problemer ved at ødelægge blomster og afgrøder, mens de husbærende snegle som regel er nyttedyr i haven.

Husbærende snegle

Blandt de husbærende snegle vil haveejere oftest støde på disse 3:

  • Havesneglen (Cepaea hortensis)
  • Lundsneglen (Cepaea nemoralis)
  • Kratsneglen (Arianta arbustorum)

Alle 3 typer er nemme at få øje på om sommeren, da de kommer frem, når der er meget tørt, i stedet for at søge mere fugtige omgivelser, som snegle almindeligvis gør.

husbærende snegle på blad

Alle typer af husbærende snegle i Danmark betragtes som nyttedyr. Foto: Sascha Schmidt-Faxe

Lundsneglen og havesneglen findes overalt i haven og ligner til forveksling hinanden. De har begge en skaldiameter på ca. 2 cm og et sneglehus, der varierer fra gul til rosa i farverne – med og uden brune eller sorte bånd på huset. Lundsneglen kan skelnes fra havesneglen ved at have en mørk skalrand. Kratsneglen ligner de 2 andre arter i størrelse og farver men har et mere spraglet brunt og sort mønster på sneglehuset.

Derudover er det også almindeligt at støde på:

  • Vinbjergsnegle (Helix pomatia) og plettede voldsnegle (Cantareus aspersus). De findes især i sydvendte haver, da de gerne vil have et lidt varmere terræn end andre husbærende snegle. Plettet voldsnegl er endnu ikke blevet klassificeret som en invasiv art, men er et kendt skadedyr i lande, hvor klimaet er varmere.
  • Forskellige rovsnegle. Især de to små arter kælderglanssnegl (Oxychilus cellarium) og stor glanssnegl (Oxychilus draparnaudi), du vil støde på. De er begge små snegle med flade huse, der ligner posthorn, og de bliver ikke større end ca. 1 cm som voksne. De findes typisk i stort antal under brædder, sten og lign.

Nøgensnegle

Blandt nøgensneglene vil du i haven oftest støde på disse:

  • Agersnegle (Deroceras agreste) og net-agersneglen (Deroceras reticulatum) minder om hinanden. De har typisk en længde på 30-55 mm, er grålige og har nogle gange pletter. Der er ofte samlet mange af dem på samme sted.
  • Plettede gråsnegle (Limax maximus), der også kaldes leopardsnegl, pantersnegl eller kældersnegl, er også hyppig gæst i de danske haver. Modsat andre typer nøgensnegle, har den en størrelse, der gør den let at få øje på. Den er den længste af nøgensneglene og bliver normalt 10-15 cm lang, men den kan blive helt op til 20 cm.
  • Røde skovsnegle (Arion ater rufus )er en knap så hyppig gæst, men den kan dog finde vej til din have, mens den sorte skovsnegl kun vil findes i haver, der støder lige op til en skov.
  • Iberiske skovsnegle (Arion lusitanicus) er bedre kendt som dræbersneglen. Den lever over hele landet, og vil som regel findes i stort antal på et sted.

Hvor i landet er der flest snegle?

Både de husbærende snegle og nøgensneglene findes i hele landet. Generelt kan man sige, at jo mere kalk der er i jorden, jo flere snegle er der. Det betyder fx, at vestjyder ikke oplever de samme mængder snegle i haven, som haveejere omkring Møns Klint gør.

Hvilke snegle er nyttedyr?

Sneglen har generelt et utrolig dårligt ry blandt haveejere, men de fleste snegle er faktisk nyttedyr. Langt de fleste snegle gør nemlig nytte ved at æde både planterester, døde dyr, ekskrementer, alger og svampe. Sneglene nedbryder primært døde blade ved at rive dem i stykker og gør på den måde næringsstofferne tilgængelige for planterne igen. Det er kun en lille del af sneglenes føde, der udgøres af grønne og levende planter.

Snegle er desuden føde for mange andre vigtige dyr i naturens økosystem såsom biller, pindsvin, tudser, grævlinger og ræve. Mange fugle, specielt solsorte og krager, kan også godt lide snegle.

Sneglene er altså en vigtig brik i din haves økosystem, og det er derfor vigtigt ikke at udrydde dem alle.

Nogle sneglearter skiller sig ud ved at være ekstra nyttige i haven. Det gælder bl.a.:

  • Rovsnegle, som fx kælderglanssnegle og store glanssnegle, angriber især dræbersneglenes æg og er på den måde med til at holde bestanden af dræbersnegle nede.
  • Plettede gråsnegle, der lever af døde plantedele og svampe og ikke af haveejernes grønne salat. Derudover er gråsneglen territorial og aggressiv over for andre snegle og kan dræbe og spise dræbersnegle.

Hvilke snegle er skadedyr?

Det er faktisk kun 2 sneglearter, som giver haveejere problemer:

  • Iberiske skovsnegle (Dræbersneglen)
  • Agersnegle
iberisk skovsnegl på blad

Det er ofte deres store antal der gør agersnegle og iberiske skovsnegle til skadedyr. Arkivfoto.

Begge arter har det med at optræde i så stort antal, at de kan gøre alvorlig skade på marker og haver, hvor de spiser med stor appetit.

Mens dræbersneglen holder sig til haverne, hvor de raserer køkkenhaver og prydplanter, volder agersneglene også landmændene problemer, da de kan ødelægge afgrøderne.

Både dræbersnegle og agersnegle er glade for jordbær, salat, bønner, squash og græskar, som derfor er særligt udsatte i fugtige somre.

Hvordan genkender du dræbersnegle?

Det kan være svært at fastslå, om det er dræbersnegle, du har i haven, da både voksne og unge dræbersnegle let kan forveksles med andre nøgensnegle. Men har du mange nøgensnegle i haven, er det sandsynligvis dræbersnegle. De andre store nøgensnegle i danske haver lever normalt ikke så tæt sammen.

LÆS OGSÅ: Sådan genkender du dræbersnegle

For at undgå udryddelse af uskadelige snegle har Naturstyrelsen udviklet en sneglenøgle, der kan bruges til at genkende de almindeligste snegle i haven.

Hvordan bekæmper du snegle i haven?

Der findes overordnet 3 forskellige metoder til at bekæmpe snegle i haven:

  • Manuel bekæmpelse
  • Biologisk bekæmpelse
  • Kemisk bekæmpelse

Metoderne kan sagtens kombineres, og du kan variere imellem dem, alt efter hvor mange snegle du har i haven det pågældende år.

LÆS OGSÅ: Hvordan slipper du af med snegle i haven?

Manuel bekæmpelse

Manuel bekæmpelse vil sige, at du fjerner sneglene fysisk. Saml sneglene ind og slå dem ihjel på den mest humane måde muligt. Det kan fx ske ved at:

fyldt fryser

En tur i køleskab og fryser er en effektiv og human måde at aflive snegle. Arkivfoto.

  • Køle dem ned. Sneglene skulle ikke føle nogen smerte ved denne metode. Når du har indsamlet dem, putter du dem i en tæt pose og lægge dem i køleskabet, indtil deres kropstemperatur er 5 grader. Det svarer til ca. 1 time på køl, hvis du har indsamlet 200-300 snegle. Derefter skal sneglene mindst 1 døgn i fryseren, hvorefter de vil være døde.
  • Klippe dem over. Hvis du klipper dem på langs i stedet for på tværs, dør de hurtigere.
  • Hælde spilkogende vand over dem. Sørg for, at vandet bobler, når du overhælder sneglene. Og sørg også for, at du bruger rigeligt med vand, så sneglene bliver dækket.

LÆS OGSÅ: Sådan afliver du dræbersnegle

Du kan også udrydde sneglene ved at:

  • Indsamle deres æg. På langt sigt er det den mest effektive måde at komme sneglene til livs på. Æggene er runde og hvidlige med en tynd kalkskal og er aldrig gennemsigtige. Normalt ligger dræbersneglenes æg i klumper på 20-30 stk. eller flere. De kan godt forveksles med æg fra både vinbjergsnegl, sort og rød skovsnegl, men disse æg er væsentligt større end dræbersneglens, der kun er 3-4 mm. Æggene kan indsamles fra midsommer og vinteren igennem, og når de er indsamlet, kan de ødelægges med kogende vand eller ved at knuse dem. Det er nemmere at finde æggene, hvis du indretter steder til sneglene, hvor de gerne vil lægge deres æg. Det kan fx være under en træstub, en brændestabel el.lign. Du kan også sætte kunstige skjul op. Om sommeren er en fugtig avis det bedste skjul for dræbersnegle, og en flamingokasse kan fungere som skjul og æglægningssted langt hen i efteråret.
  • Lave ølfælder. Snegle elsker den gærede lugt fra øl - lugten lokker sneglene til, Med jævne mellemrum skal du tømme fælderne og aflive sneglene efter de metoder, som tidligere er nævnt. En ølfælde kan være en fordel om foråret, hvor sneglene er små og kan være svære at få øje på, eller hvis du har en stor grund med mange snegle, hvor det er meget tidskrævende at samle snegle ind. Vær opmærksom på, at du ifølge dyreværns loven ikke må aflive dyr ved drukning, hvorfor du bør sørge for kun at fylde ½ til 1 cm øl i fælden.

LÆS OGSÅ: Ølfælde mod dræbersnegle

Biologisk bekæmpelse

Biologisk bekæmpelse betyder, at du benytter dig af sneglenes naturlige fjender til at bekæmpe dem.

pindsvin i skov

På trods af at de er seje, slimede og bitre anser pindsvin voksne dræbersnegle for en lækkerbidsken. Arkivfoto.

Voksne dræbersnegle er seje, slimede og smager bitre, så dem er der ikke mange dyr, der gider spise bortset fra pindsvin og krager.

De unge dræbersnegle og deres æg er der flere dyr, der synes om. Det gælder bl.a. pindsvin, tudser, frøer, firben, løbebiller, mus og fugle, fx solsorten.

Vil du tiltrække nogle af disse dyr, kræver det, at din have ikke er al for regelret. Flere af dyrene kan godt lide steder, hvor der er lidt vildt og tilgroet, så de kan være i fred. Det er også en god idé at have en kvasdynge, hvor biller og pindsvin kan gemme sig.

Kemisk bekæmpelse

Sneglegift som Ferramol bliver ikke anbefalet af biologer, da giften også slår andre snegle ihjel, og den heller ikke kan fjerne problemet endegyldigt. Hvis du vil bruge Ferramol eller et lignende giftstof, skal det bruges lokalt og kun i korte perioder.

Kommer der nye sneglearter til Danmark?

Ja, der kommer hele tiden nye sneglearter til Danmark, og det vil der fortsat.

I 2008 var Naturhistorisk Museum i Aarhus med i et projekt om dræbersneglen, og i den forbindelse fandt de 3 nye sneglearter.

De nye arter kommer til Danmark sammen med varer fra andre lande. Sneglene transporteres let over landegrænserne, fx ved at sidde fast på selve lastbilen eller i kasser med frugt og grønt. Museumsinspektør Frank Jensen ved Naturhistorisk Museum i Aarhus kan også fortælle, at der på museet en dag blev fundet 2 snegle på frugt, der stammede fra Italien.

SE TEMA: Dræbersnegle

Oprindeligt publiceret d. , senest ajourført d.

Journalist / Kilder

Kommentarer (4)

  1. Erik Larsen
    Fin billedserie, men der mangler bileder af små dræbersnegleunger.
    Har selv vinbjergsnegle i min kompostbunke og ingen dræbersnegle, men hvordan ser jeg forskel på de små nye snegle?
    (0)Svar og se andres svar


  2. Thor
    1 del 3d salmiakspiritus og 3 sele vand i en sprayflaske (indstil til stråle, ikke forstøvning). Jeg plejer at gå en runde i haven tidlig morgen (eventuelt lige før solnedgang). Et pust på sneglen. og den 'smelter' næsten øjeblikkeligt. Meget effektivt. Typisk kan man få en stråle på op til 1½ meter, så det er også let, at ramme snegle under buske etc.
    Døde snegle lader man ligge. Næste dag er de ofte føde for flere 'dræbersnegle'.
    (0)Svar og se andres svar


  3. John Drage
    Er det alle snegle, der er tvekønnede, og således kan avle med sig selv?
    Hvordan foregår deres fødeindtagelse og fordøjelse?
    Har tidligere hørt om en særlig raspeteknik og -tunge.
    (0)Svar og se andres svar


  4. Eberhard Frank
    Hvorfdor nævner I ikke "nematoder" under biologisk bekæmpelse? De skader ikke andre dyr eller planter, og er meget effktive!
    (0)Svar og se andres svar


Annonce
Annonce

Bolius - et helejet Realdania selskab