Kort resumé

  • Solceller omdanner solens lys til elektricitet og kan integreres i bygningers tag, facade eller placeres fritstående. Overvej placering og skyggeforhold for at sikre høj effektivitet.
  • Investering i solceller har en tilbagebetalingstid på 10-15 år, og prisen på solceller er faldet markant de seneste år.
  • Vælg solceller med omtanke for miljøet. Undersøg produktionens CO2-aftryk og overvej solcellernes oprindelse for at træffe et bæredygtigt valg. 

Hvad er solceller og solcelleanlæg?

Jorden får i gennemsnit 100.000 terawatt energi fra Solen ifølge DTU. Det overstiger Jordens gennemsnitlige menneskelige effektforbrug (på ca. 15 TW) mere end 6.000 gange. På bare halvanden time modtager Jorden nok energi fra Solen til at kunne dække verdens energibehov i et år. Vi skal bare lære at udnytte den optimalt.

Solceller bliver ofte forvekslet med solvarmeanlæg. Men hvor solvarmeanlæg producerer varmt vand, producerer solceller elektricitet. Solceller er en forureningsfri energikilde, som producerer elektricitet af solens lys, vel at mærke hvis man ser bort fra den forureningskilde, solcellerne udgør i forhold til produktionen, transport, installering og bortskaffelse. 

Man skelner mellem tre typer af anlæg;

  • Nettilsluttede solcelleanlæg 
  • Nettilsluttede anlæg med buffer/backup-batteri
  • Off-grid solcelleanlæg

Off-grid anlæg kaldes også stand alone- eller ø-drift-solcelleanlæg og er ikke tilsluttet elnettet. Stand alone-anlæg lagrer derimod strøm i batterier.

Den strøm, der kommer fra solceller, er jævnstrøm. For at strømmen kan bruges i stikkontakten, skal den omdannes til vekselstrøm. Det sker ved hjælp af en net-inverter, der placeres inde i huset i nærheden af el-måleren. Fra net-inverteren løber strømmen ud i husets stikkontakter blandet med strøm fra el-selskabet.

Et solcelleanlæg er sammensat af række solcellemoduler, som er koblet sammen. Der er i princippet ingen begrænsninger for anlæggets størrelse. Det er den ønskede effekt og de fysiske muligheder, der er afgørende for anlæggets størrelse. Har du solceller på flere forskellige tagflader, så bør du anskaffe flere invertere, dvs. én til hver tagflade for at sikre optimal udnyttelse, da effektivitet ift. placeringen er forskellig alt efter tidspunkt på dagen.

De solceller, som findes på det danske marked i dag, er næsten alle krystallinske og baserede på silicium. Men der findes også nyere typer, som du kan se af oversigten herunder. 

Der forskes i et utal af kombinationer og solcelleteknologier, men de mest gængse pt. er disse typer:
 

Type

Udnyttelse af solenergi

Fordele og ulemper

Levetid

Silicium baserede solceller

Op til 22 %

Leverer den mest rentable ydeevne. Skal beskyttes af glas. Lavet af silicium ved 1000 graders varme. Indeholder en lille mængde tungmetaller (ex bly) i lodningerne.

25-50 år

Tyndfilmssolceller CIS (Kobber – indium – Selen) CIGS (Kobber – Indium- Gallium – Selen) CdTe (Cadmium – Tellurium)

Op til 19 %

Grundstofferne i CISG kommer ofte fra genanvendt elektronik. Kan produceres i alle farver, også gennemsigtige. Ikke skyggefølsomme. Både cadmium og tellurium er giftigt for mennesker og miljø, og der findes ikke uanede mængder af tellurium – men produktionen er billigere, og har en lavere CO2-emision sammenlignet med silicium. Derudover kan størstedelen af materialerne genindvindes.

+25 år

Organiske solceller (polymerer og PEC)

Ca. 10% (i studier/ laboratorier op til 18%)

Tynde og fleksible. Miljøvenlige og billige i forhold til de andre solcelleteknologier. Fås i forskellige farver, også gennemsigtige. Lavet af kulstof ved 100 graders varme. Ikke skyggefølsomme. Placeres på/i vinduer og glaspartier.

10 år

Perovskit baserede solceller

Op til 25 %

Billige, og materialer findes i overflod, men har alt for kort levetid. Indeholder en mængde tungmetaller (ex bly).

1 år

Inorganisk baserede multi-junction paneler Gallium Arsenide (GaAs)

Op til 46 %

Ekstremt dyre og besværlige at lave. Pt giver det kun mening til rumforskning/satellitter, og ikke til energiproduktion på Jorden

 

80-95 procent af verdens solceller er baseret på silicium, hvorimod perovskit ikke har fået det store gennembrud endnu. Det skyldes blandt andet, at perovskit indeholder bly. Alligevel forsker man i perovskit solceller og håber, det bliver fremtiden, pga. nemmere fremstillingsproces, lavere omkostninger og større fleksibilitet. CIS og CISG fylder efterhånden også mere og mere på markedet, især i de integrerede løsninger.

Silicium baserede solceller kan yderligere opdeles i tre typer:

Monokrystallinske solceller (c Si - sorte)

20-22 % udnyttelse

Polykrystallinske solceller (c Si - blå)

14-16 % udnyttelse

Tyndfilmssolceller/amorfe solceller (a Si - brune/sorte)

7-12 % udnyttelse

Monokrystallinske solceller

En monokrystallinsk solcelle består af ét siliciumkrystal. Solcellerne er som standard sorte med en ensartet overflade. De er normalt runde i hjørnerne, men ønsker man en særlig tæt pakning i det færdige modul, kan de skæres ud i kvadrater. De enkelte celler er monteret i et metalgitter mellem 2 lag glas eller mellem et glas- og et plastlag. Metalgitteret virker som et kontaktnet. 

Alternativt er der opfundet en nyere teknologi kaldet ”shingled cell”, som betyder at cellerne lapper over hinanden og er elektrisk forbundne via et elektrisk ledende klæbemiddel. På den måde er der ikke mellemrum mellem cellerne, og metalgitteret kan undlades. 

Polykrystallinske solceller

Polykrystallinske solceller indeholder flere siliciumkrystaller, som er støbt i en form, og de er ofte i blå nuancer. De enkelte krystaller i solcellen kaster lyset forskelligt tilbage, hvilket giver en "levende" overflade. De kan fås både med og uden rammer. Polykrystallinske solceller kan indfarves til den farve, som bygherren specificerer, men indfarvning af solcellen vil mindske solcellens virkningsgrad og påvirke prisen. 

Polykrystallinske celler har en lidt lavere virkningsgrad pr. kvadratmeter end monokrystallinske.
 

Tyndfilmssolceller samt amorfe og ikke-krystallinske typer

Tyndfilmssolceller kaldes også i nogle sammenhænge for 2. generations solceller og er baseret på amorft silicium. Vi kender dem bl.a. fra lommeregnere. Effekten er lavere end ved krystallinske solceller, og dermed også billigere. Den fotoaktive halvleder er i dette tilfælde amorft silicium (formløst eller ikke-krystalliseret silicium), hvorpå der dampes et bærende underlag, som oftest er glas. Amorft silicium er langt den mest udviklede teknologi. Amorfe eller mikromorfe solceller kan fås i mange former.

Selvom effekten ikke er lige så stor på tyndfilmssolcellerne, har de også andre fordele. Blandt andet kan de tåle en del mere varme end de krystallinske, samt en del mere skygge. 
 

Bygningsintegrerede solceller – solcelletag – BIPV

Merprisen for at montere bygningsintegrerede solceller i forhold til traditionelle tag- og facademateriale er begrænset. Derfor forventes markedet for bygningsintegrerede solceller at stige markant de kommende år.

Eftermontage af solceller på bestående tag med skinnesystemer (BAPV) er ikke altid den mest optimale løsning.

Solceller kan med fordel monteres i forbindelse med nybyg eller renovering af bestående tag. 

Hvad kan solceller producere i Danmark?

Det bedste er at bruge strømmen i det samme øjeblik, som den produceres. Derved kan du overveje at placere solcellerne på forskellige tagflader, hvis der er mulighed for det. På den måde, får du produktion, og dermed udnyttelse af solen, hele dagen, dog ikke med 100 % effektivitet i produktionen. 

En placering direkte mod syd producerer flest kWh, men mod øst og vest flader produktionen ud, således der er mere til rådighed tidlig morgen og sen aften.

For at solcellerne kan sluttes til elnettet, skal jævnstrømmen (DC) omformes til vekselstrøm (AC) i en speciel netinverter eller vekselretter, der omdanner strømmen til 230 volt.

Produktionen er også afhængig af årstiden. Som udgangspunkt er den største produktion af strøm i maj måned, og den laveste produktion i januar.

Produktion i Danmark ved optimal placering

 

Procentvis fordeling af produktion over året

Anlægsstørrelse: 3000 kWh

Dagligt gennemsnitlig produktion (kWh)

Anlægsstørrelse: 6000 kWh

Dagligt gennemsnitlig produktion (kWh)

Januar

1%

30

1

60

2

Februar

5%

150

5

300

10

Marts

8%

240

8

480

16

April

12%

360

12

720

24

Maj

15%

450

15

900

30

Juni

13%

390

13

780

26

Juli

14%

420

14

840

28

August

12%

360

12

720

24

September

9%

270

9

540

18

Oktober

6%

180

6

360

12

November

3%

90

3

180

6

December

2%

60

2

120

4

Video: Bliv klogere på solceller

Hvilke fordele og ulemper er der ved solceller?

Fordele ved solceller:

  • Solceller er støjfri, forurener ikke og har ingen bevægelige dele.
  • Bidrager til den grønne omstilling, hvor vi i Danmark har besluttet, at vi skal bruge 100 % vedvarende energi i år 2050.
  • Solceller har en lang levetid. Typisk er der en garanti på 25 år, og da teknologien er uden bevægelige dele, er den robust og driftssikker med lave vedligeholdelsesomkostninger.
  • Solceller kan integreres i bygningens arkitektur - enten som bygningselement i tag og facader, sat i vinduer eller som solafskærmning.
  • Solceller kan erstatte en del af facade- eller tagbelægningen og dermed spare udgifter til disse bygningsdele.

Ulemper ved solceller:

  • Solcelleanlæg har typisk en tilbagebetalingstid på 10-15 år. Det er ikke meget, men kræver alligevel, at du tænker dig om inden.
  • Ved montage kan der være udfordringer både mht. fastgørelse og i øvrigt tagkonstruktionens bæreevne.
  • Solceller producerer kun strøm i dagtimerne, hvor man alligevel ikke er hjemme i en stor del af timerne.
  • Selv skygge i små mængder kan forringe produktionen af el markant, hvorfor det ikke er en god idé at have træer i nærheden af anlægget, som kan skygge for det.
  • Solcellers udbytte af solskinstimerne er begrænset i vintersæsonen.
  • Rent æstetisk kan det være en udfordring at montere solceller, så de passer til bygningens arkitektur, medmindre de indgår som en bygningsintegreret solcelle (BIVP).
  • Solceller kan forringe boligens værdi, hvis det æstetisk ikke passer til bygningen.

Pris på solceller – kan det betale sig?

Prisen på solceller er faldet gennem årene, så et korrekt udlagt solcelleanlæg typisk har en tilbagebetalingstid på 10-15 år, eller belyst på en anden måde, så vil bygningsejeren allerede fra første år have et større rådighedsbeløb, end hvis der ikke var anskaffet et solcelleanlæg.

I mange tilfælde kan de solcelleanlæg, som fungerer som færdig bygningsdel, fx erstatte anden facade- eller tagbelægning. Det kan derfor være oplagt at etablere solcelleanlæg i sammenhæng med en udskiftning af fx tagbelægningen. 

Eksempelvis ligger prisniveauet på solceller allerede i dag på samme niveau som nogle af de dyrere facadebeklædninger, fx natursten, og derfor kan det svare sig at undersøge, om du kan erstatte dele af beklædningen med solceller.

Hvis du ikke synes, du har råd til at investere i solceller i øjeblikket, kan du evt. forberede arealer på bygningen, hvor de kan etableres, når/hvis prisen bliver mere fordelagtig.

Hvad skal du undersøge og overveje, før du etablerer et solcelleanlæg?

Inden du etablerer et anlæg skal du først og fremmest sikre dig, at du har et sted at placere anlægget, herunder skal du sikre dig, at taget kan bære anlægget, hvis du vil montere det på et tag.

Visse solceller er følsomme over for skygger, da ydelsen nedsættes væsentligt. Derfor er det vigtigt, at der ikke er træer, antenner, skorstene, kviste m.m., der kan kaste skygge over solcellerne i løbet af dagstimerne. Træer vokser jo, så tænk også lidt frem, før du planter et lille træ i din have.

Arkitektonisk er den største udfordring at få bygningsplacerede solceller (BAPV) tilpasset bygningen, så de ikke fremstår som fremmedelementer, der forringer bygningens arkitektoniske kvalitet. Det er en god idé at få rådgivning af en arkitekt i den henseende.

Det kan fx være svært at montere solceller på ældre villaer, da de ofte har mange detaljer og fremspring, som kan give uønsket skygge. Ofte er der også kun mindre samlede tagarealer, hvorpå solcellerne kan placeres. I stedet kan solcellerne monteres på carporte, drivhuse og andre små bygninger eller som fritstående anlæg, fx i form af en pergola.

På vores breddegrader placeres solceller bedst mod syd med en hældning på 30-45 grader, så en effektivitet på 100 % opnås. Men også øst- og vestvendte solceller yder acceptabelt, dog bedst ved en hældning fra 0-30 grader, hvor produktionens effektivitet når 80-85%.

Ved en lodret placering (90 grader), fx på en facade, forringes effektiviteten med 20-40 procent, men til gengæld er effektiviteten større efterår, vinter og forår, hvor solen står lavere på himlen.

Før du vælger den endelige placering af et solcelleanlæg, bør du tjekke følgende:

  • Hvad siger lokalplanen? Det gælder specielt i sommerhusområder.
  • Er bygningen fredet eller bevaringsværdigt?
  • Er der regler for, hvordan bygningens facade skal se ud?
  • Hvad siger bygningsreglementet med hensyn til højdegrænseplan (bygningshøjde mod skel og nabo)?
  • Er der skyggende træer, bygningsdele, flagstænger el.lign.?
  • Kan solcellerne komme til at genere naboerne med reflekser? Solcellemoduler reflekterer ikke mere end et ovenlysvindue, men der kan alligevel være modstand fra naboen, og naboen kan i værste fald plante et træ – helt lovligt. Der findes solceller med antirefleksbehandling.
  • Hvor er den optimale placering i forhold til verdenshjørnerne og solcellernes hældning?
  • Hvilken placering harmonerer bedst med bygningen? Få rådgivning af en arkitekt.

Når du skal vælge, hvilken type solcelle du skal bruge, bør du overveje følgende:

  • Hvad er dine krav til levetiden?
  • Har du særlige krav med hensyn til form og farve? Hvordan vil de passe til bygningen?
  • Skal modulerne monteres fritstående på jorden eller integreres i en bygning?
  • Er du på jagt efter den mest bæredygtige solcelle, kan du undersøge solcellepanelets CO2-aftryk, før du køber.

Derudover er der en række tekniske krav med hensyn til montage, du skal tage stilling til. Spørg en arkitekt eller ingeniør til råds.

I Danmark kræves der normalt en autorisation for at installere solcelleanlæg. Energistyrelsen har indført
en VE-installatør ordning, og det anbefales at vælge en VE-godkendt solcelleinstallatør. Find en oversigt over godkendt solcelleinstallatører på sparenergi.dk.

Hvor længe holder et solcelleanlæg?

Leverandører yder typisk 15-25 års effektgaranti på cellerne. Netinverteren eller vekselretteren holder imidlertid ikke mere end 10-20 år, afhængigt af type og fabrikat. Derfor må du regne med at skulle udskifte den i løbet af solcelleanlæggets levetid.

Hvad koster solceller og solcelleanlæg?

Herunder er fire priseksempler (2023-priser) på, hvad et solcelleanlæg kan koste, som passer til de fleste danske husholdninger med et årligt elforbrug på omkring 6.000 kWh.

Priseksempel 1:
Et enkelt silicium solpanel (shingled) koster ca. 3600 kr. Dette kan yde 400 Wp, og fylder 2 m². For at opnå en effekt på 6 kWp (Kilo Watt Peak) – svarende til ca. 6.000 kWh – har du derved brug for 15 paneler/30 m² areal. 

Prisen for panelerne alene til 6 kWh produktion udgør 54.000 kr. Dertil kommer udgift til inverter, kabler og stativ/skinnesystem. 

Priseksempel 2:
Monokrystallinske paneler på i alt 6 kWh anlæg med batteri på 5kWh. Komplet anlæg med skinnesystem, inverter og kabler = 114.000 kr. inkl moms, uden montering.  

Priseksempel 3:
Polykrystallinske solceller på i alt 6 kWh anlæg – inklusiv montering og tilslutning = 110.000 kr. inkl. moms.

Priseksempel 4:
Integrerede solceller i teglsten på en 200 m2 tagflade. Prisen for et sort 3,6 kW anlæg (producerer ca. 3600 kWh om året) er ca. 175.000 kr. inkl. moms i materialeudgift. Heraf er de 36 m2 af de 200 m2 teglsten med solceller. Prisen er uden udgiften til montering. Prisen på denne type tag er derved 875,- pr m2.

Til sammenligning koster et almindeligt lertegl uden solcelle ca. 120 kr. pr m2. – svarende til en materialepris på 24.000 kr. inkl. moms for 200 m2.

Husk, at ved anskaffelse af et solcelleanlæg, er det vigtigt at indhente flere tilbud. Et tilbud skal indeholde prisen for den samlede pakke herunder opsætning af solcelleanlæg, installation af og tilslutning af solcelleanlæg til eltavle, tilmelding til elselskab og hjælp til at få anlægget godkendt hos Energistyrelsen.

Afregning af el-produktion med solceller

Når du har solceller, kan du være afregnet på forskellige måder. Det afhænger nemlig af, hvilken type nettoafregning du er godkendt til. Det er Energistyrelsen, der afgør, hvordan du som solcellekunde kan afregnes. 

Der findes tre forskellige typer af afregningsgrupper til at sælge din overskydende strøm. Hvis du etablerer et privat anlæg nu, er den eneste mulighed dog afregningsgruppe 3.

Elselskabet, som du modtager din elregning fra, er ikke (nødvendigvis) det samme som dit netselskab. Dit netselskab leverer strømmen til din husstand og afregner dette med dit elselskab. Det er dit netselskab, der tildeler dit solcelleanlæg sit unikke nr. (GSRN-nummeret), som du skal bruge, hvis du ønsker af lave en aftale med et selskab, der ønsker at købe din overskudssolcellestrøm.

Du kan få betaling for eventuel overskudsproduktion hos en produktionselleverandør. Listen over produktionselleverandører findes hos Energinet.dk. Lige nu findes der fem udbydere på listen (februar 2023). Du skal selv kontakte en disse for at lave en aftale.  

Oversigt over afregningsgrupper:

Nettoafregningsgruppe 3 er øjebliksafregnet. Det betyder, at produktion skal bruges i samme øjeblik, det produceres, da det ellers ryger ud på nettet. Der skal ikke ansøges om tilsagn ved Energistyrelsen ved øjebliksafregning. Netselskabet skal blot kontaktes for aftale om tilslutning. 

Nettoafregningsgruppe 2: Det er ikke længere muligt at søge tilsagn til gruppe 2, som er timebaseret afregning. De anlægsejere, der har modtaget et tilsagn, har to år til at etablere og få anlægget tilsluttet. De to år regnes fra tilsagnsdatoen. Det betyder, at der fortsat vil være anlæg, der bliver godkendt til timebaseret nettoafregning helt frem til 2024, da der på gik sagsbehandling i januar og februar 2022 af ansøgning om tilsagn om mulighed for timebaseret nettoafregning. 

Nettoafregningsgruppe 6 (kun for anlæg installeret senest i 2012) er årsafregnet og overstiger ikke 6 kW. Flexafregnede anlægsejere modtager månedlige opgørelser for forbrug. Produktion afregnes ved anden aktør, og Energistyrelsen udbetaler pristillæg for det antal kWh, der registreres på målepunktet ”Overskudsproduktion”. Den 1. januar 2021 skulle alle danske elkunder i gruppe 6 være overgået til flexafregning.

Batteri til solceller

Hvis du vælger at anskaffe sig et solcelleanlæg, der leverer mere end 50 % af den el, du bruger om året, bør du overveje at anskaffe dig et batterianlæg.

Batteriet kan oplades via produktionen fra dit anlæg eller via elnettet, og det vil typisk begynde at oplade, når der er overskud af produktion i forhold til forbruget i husstanden.

Om vinteren kan du – hvis din inverter har teknologien til det – eksempelvis lade dit batteri om natten fra elnettet, hvor strømmen er billig og derefter bruge den lagrede i løbet af dagen, hvor strømmen er dyr.

Generelt handler batteriudnyttelse om at lade sit batteri så billigt som muligt, og benytte den lagrede energi når strømmen er dyr. Med denne strategi kan du spare penge hver dag og gøre dit batteri til en investering på kort tid.

Du skal sørge for at placere dine batterier så tæt på inverteren som muligt, da der vil være direkte tab i ledningerne, jo længere de er.

Er solcellepaneler klimavenlige?

En rapport fra Aalborg Universitet udført i 2021 sår tvivl om, hvorvidt solceller altid er gavnlige for klimaet. Det viser sig nemlig, at halvdelen af de solpaneler, der kan købes i butikkerne, skader mere end de gavner. Undersøgelsens højdespringer er et anlæg som skulle producere strøm i 48 år, for at producere den mængde energi, som blev brugt til at producere energikilden selv. Det panel der klarede sig bedst, ville allerede efter 3 år begynde at producere CO2 neutral energi. Der er dog stor udvikling på området, og derfor er der flere solceller på markedet, hvor den klimamæssige tilbagebetalingstid er markant forbedret siden undersøgelsens færdiggørelse.

Det skyldes, at CO2-aftrykket fra produktionen ofte er så stort, at den klimagavnlige effekt ved at producere grøn strøm, ikke kan nå at gøre klimaaftrykket positivt i løbet af solcellernes forventede levetid.

Hvis solcellerne produceres i et land, hvor strømmen til produktionen af solcellerne sker via miljøbelastende energi (kul, gas, olie), vil det være en mere klimabelastende solcelle, end hvis den var produceret i et land, hvor grøn energi anvendes til produktionen.

Det er derfor vigtigt at undersøge, hvor solcellerne er produceret, førend du investerer i et panel – men det kan være svært at gennemskue, for den almindelige forbruger, da der endnu ikke er en fælles ordning for området.