Indhold

Terrændæk

Terrændækket er den del af huset, som er lige over jordoverfladen. Terrændækket skal isolere huset mod fugt og holde på varmen inde i huset.

Hvad er et terrændæk?

Et terrændæk er den del af et hus, som starter ved jordoverfladen og slutter med overkanten af betongulvet. Terrændækket skal isolere huset mod fugt og holde på varmen i huset. Desuden skal det være tæt for at holde radonholdig luft fra jorden ude. Radon er en radioaktiv luftart, der findes i varierende koncentrationer overalt i jorden.

Terrændækket til et nyt hus.
Terrændækket til et nyt hus.

Terrændækket består af tre lag:

  • Et kapillarbrydende lag
  • Et lag trykfast isolering
  • Et betonlag.

Kapillarbrydende lag
Umiddelbart over jorden skal der ligge et kapillarbrydende lag, som skal forhindre vand i at trænge op i huset og i stedet lede det væk. Det kapillarbrydende lag kan bestå af flere forskellige materialer, f.eks. grus, singles (en type sten), letbetonnødder (lecanødder) eller muslingeskaller.

Forskellige typer terrændæk

Type 1:

  • Trægulv på strøer
  • Fugtspærre
  • Beton,100 mm
  • Kapillarbrydende lag af løse letklinker (lecanødder), minimum 150 mm

Type 2:

  • Trægulv på strøer
  • Fugtspærre
  • Beton, 100 mm
  • Trykfast isolering, 125 mm
  • Kapillarbrydende lag af løse letklinker (lecanødder), minimum 150 mm

Type 3:

  • Trægulv på strøer
  • Mineraluld 39, 50 mm
  • Fugtspærre
  • Beton, 100 mm
  • Kapillarbrydende lag af løse letklinker (lecanødder), minimum 150 mm

Type 4:

  • Tynd gulvbelægning (f.eks. fliser)
  • Beton, 100 mm
  • Trykfast isolering, 75 mm
  • Kapillarbrydende lag af løse letklinker (lecanødder), minimum 150 mm

Type 5:

  • Tynd gulvbelægning (f.eks. fliser)
  • Eventuelt fugtspærre
  • Armeret beton, minimum 80 mm
  • Polystyren (flamingo)
  • Grus til at planere overfladen, så polystyrenpladerne kan ligge lige og tæt (afretningsgrus), minimum 150 mm.

Trykfast isolering
Efter det kapillarbrydende lag kommer et lag trykfast isolering, som er et hårdt isoleringsmateriale, der ikke kan trykkes sammen. Ovenpå placeres et armeringsnet (et stort stålgitter) med afstandsstykker. Afstandsstykker er små stykker plastic, som sørger for, at armeringsnettet har den korrekte afstand til isoleringen, når der støbes på det. Hvis der skal være gulvvarme i huset, bindes gulvvarmeslangerne fast til armeringsnettet.

Betonlag
Som afslutning på terrændækket støbes et betonlag, der fungerer som underlag for det færdige gulv i huset. De steder, hvor betonlaget støder op mod fundamentet (under de bærende og evt. stabiliserende vægge), placeres en strimmel trykfast isolering. Det skal forhindre kulde fra fundamentet i at trænge ind i huset.

Hvilke typer terrændæk findes der?

I boksen til højre beskrives fem forskellige typer, startende med det øverste lag (selve gulvbelægningen). De fire første typer er traditionelle løsninger, som de er blevet lavet i mange år. Type fem er den løsning, som anvendes mest i dag, og som isolerer bedst.

Ved alle fem typer terrændæk er det vigtigt, at der ikke opstår kuldebroer ved terrændækkets tilslutning til husets fundament og ydervægge. Der skal isoleres lodret ved fundamentet, så der ikke er fritstående revner, der kan lede kulde ind i huset.

Hvordan fungerer et terrændæk?

For at et terrændæk skal fungere optimalt, stilles der store krav til den byggetekniske konstruktion og den håndværksmæssige udførelse. Der er ingen lovkrav på området, men en række regler, som bør betragtes som retningslinjer for, hvordan der laves et korrekt og holdbart terrændæk.

  • Det kapillarbrydende lag skal forhindrer fugten fra jorden i at trænge op i huset. Derfor skal det være minimum 150 mm tykt.
  • Det støbte betonlag bør ikke være mindre end 100 mm.
  • For at undgå, at fugt fra betonen komme op i trægulvet eller et andet organisk gulvmateriale, skal der lægges en fugtspærre oven på betonlaget. Fugtspærren skal tapes sammen i samlingerne og skal minimum være 200 mm tyk.
  • Mere end halvdelen af isoleringen skal placeres under betonen for at undgå kondens på oversiden af fugtspærren.
  • Kuldebroer ved husets sokkel skal reduceres og om muligt fjernes ved at isolere lodret yderst ved fundamentet.
  • Varmerør, der går igennem terrændækket, skal isoleres for at undgå, at gulvbrædderne tørrer ud.
  • Hvis der lægges en tæt belægning (f.eks. gulvspånplader) oven på et trægulv, bør der laves udluftningsspalter ved fodpanelerne. Så har trægulvet mulighed for at arbejde (give sig og trække sig sammen). Det vil det gøre, afhængigt af hvor meget fugt der er i luften, og det ændrer sig fra sommer til vinter.
  • Isoleringsmaterialet skal være trykfast og kan f.eks. bestå af løse letklinker (lecanødder), trykfaste mineraluldsplader eller polystyrenplader (flamingo). Nogle materialer er både kapillarbrydende (forhindrer opstigende fugt) og varmeisolerende på samme tid.
  • Skal der lægges trægulv på strøer, må det ikke klodses op på fugtfølsomme materialer som f.eks. træ. Brug i stedet kiler af plastic.
  • Den radioaktive luftart radon kan trænge op i boligen fra jorden. Det støbte betonlag, som er i de fleste terrændæk, anses dog for at være tæt i forhold til radon. Problemer med opsivning opstår ofte ude langs vægge og fundamentet. For at undgå dette er det bedst at klæbe murpap på betonen og lade denne pap gå op ad ydervæggen.

Oprindeligt publiceret d. 31 januar 2008, senest ajourført d. 24 august 2011

Journalist / Kilder
Af:

Kilder:

"Småhuse" | SBi anvisning 189
"Bygningers fugtisolering" | SBi anvisning 178
"Bogen om huset" | Søren Vasegård | Borgen 2000
"Huse med sjæl" | Søren Vadstrup | Gyldendal 2004
BYG-ERFA
Rockwool.dk

Henvisninger:
Bygningsreglementet  Læs mere om terrændæk hos BYG-ERFA

Kommentarer (4)

  1. nicklas den 08.10.2013
    til et passivt hus eller et hus der indgår i 2020 kravene hvor stor skal laget af polystren være for at opfylde overstående krav?
    (0)Svar og se andres svar


  2. Jakob Schmidt den 03.10.2012
    300 mm Trykfast polystyren (flamingo) virker også som kapillarbrydende lag, derfor er der ikke krav til dette, men man bruger oftes en sandpude som afretning.

    Mvh
    Jakob Schmidt
    (0)Svar og se andres svar


  3. Jacob Nielsen den 22.07.2012
    Efter at have læst artiklen her kom jeg lidt i tvivl om den fremgangsmåde, som jeg var blevet anbefalet af vores murer - en i øvrigt meget erfaren og vel-renomeret murer her i området...
    Vi var blevet anbefalet 50-100 mm. grus under et isoleringslag på 300 mm. (Trykfast flamingo), hvorpå vi lægger varmerør til gulv-varme samt beton. - Dvs. et noget tyndere kapillarbrydende lag, end hvad i anbefaler.
    Jeg har derefter snakket med en anden håndværker samt en arkitekt, begge med erfaring indenfor boligbyggeri. De bekræfter begge, at man ikke længere benytter et kapillarbrydende lag på denne måde - og det har man i øvrigt ikke gjort i over 10 år. Der er ifølge dem ikke konstateret fugt-problemer i forbindelse med denne konstruktions-form.

    Hvad er jeres holdning til dette?
    (0)Svar og se andres svar


  4. gerard lehmann den 03.03.2011
    Meget god præsentation, let at forstå. Mht type 3 vil jeg gerne vide supplerende om man kan erstatte beton og løse letklinker (100 mm + 150 mm) med at bruge lecanødder blandet med lidt grus og cement (250 mm) og - eventuelt) plane disse 5 cm med et tynd lag beton ( 50 cm)for at sikre sig sig en jævn lige overflade.
    Mvh
    Gérard Lehmann, Pejrup på Fyn
    (0)Svar og se andres svar


Annonce
Annonce

Bolius - et helejet Realdania selskab