Tjek dit indeklima

Er indeklimaet i din bolig godt? Her kan du læse om, hvordan du tjekker indeklimaet for problemer med fugt, skimmelsvamp og radon.

udluftning og indeklima
Hyppig udluftning kan hjælpe meget på indeklimaet i dit hjem. Foto: Tommy Verting

Hvorfor bør du tænke på dit indeklima?

Indeklimaet kan påvirke vores sundhed på forskellige måder. Det kan være gener i form af f.eks. irriterede øjne, hoste, hovedpine, træthed og allergi og som mere alvorlige sygdomme som astma, kræft og hjerte-kar-sygdomme, f.eks. hjertetilfælde og blodpropper.

Alle mennesker er ikke lige følsomme over for de forskellige påvirkninger i indeklimaet. Børn er f.eks. mere følsomme end voksne, og ældre mennesker er mere følsomme end yngre. Nogle mennesker føler stor gene ved f.eks. træk, støj, for høj eller for lav temperatur eller generende og ubehagelige lugte.

Hvis du eller nogen i din familie er generet af indeklimaet, skal der gøres noget ved problemet. Noget der måske virker som små, banale gener, kan nemlig med tiden give mere alvorlige problemer. For eksempel kan allergi udvikle sig til astma, hoste kan udvikle sig til kronisk bronkitis, og stress på grund af støj kan i slemme tilfælde udvikle sig til hjerte-kar-sygdomme. Desuden kan utilpashed på grund af indeklimaet påvirke både din søvnkvalitet, din koncentrationsevne og din produktivitet på arbejdet. Så der er god grund til at tage indeklimaproblemer alvorligt.

Gør indeklimaet dig syg?

Et dårligt indeklima kan give symptomer, som fx:

  • Irritation i øjne, næse og hals
  • Udslæt, rødme og kløe i huden
  • Hovedpine og træthed
  • Kvalme og svimmelhed

Hvis du eller nogen i familien ofte har nogle af disse symptomer, kan det være tegn på, at der er noget i indeklimaet, der ikke er, som det skal være. Nogle af symptomerne minder meget om dem, man har, hvis man lider af allergi, men du kan godt være generet af indeklimaet uden at være allergisk.

Da der er tale om symptomer, der kan skyldes mange andre ting end indeklimaet, kan det være svært at finde ud af, om det faktisk er indeklimaet, der er skyld i generne. Men hvis symptomerne forsvinder, når du opholder dig andre steder, f.eks. når du er på arbejde, eller hvis du er på ferie eller weekend, så er det et tegn på, at symptomerne har med indeklimaet i boligen at gøre.

LÆS OGSÅ: Indeklimaets betydning for helbredet

Er din bolig for fugtig?

Fugt er en af de ting, der ofte giver problemer med indeklimaet i boligen. Tegn på fugt i boligen er f.eks. kondens på ruderne, skimmelsvampevækst på vægge og dårlig lugt.

Hvis du har mistanke om, at din bolig er for fugtig, kan du købe en fugtmåler (hygrometer). Med den kan du tjekke, hvor høj den relative luftfugtighed  er i din bolig. Indendørs skal fugtigheden i luften helst være under 60-65 procent om sommeren, hvis det er muligt, og under 40-45 procent om vinteren.

Om sommeren er luften udenfor ofte varm og fugtig, og derfor er det næsten umuligt at holde fugtprocenten nede indendørs, da vi har døre og vinduer åbne og samme temperatur inde som ude.

Om efteråret og vinteren er det anderledes. Den kolde luft udenfor indeholder nemlig ikke så meget fugt - selv ikke i regnvejr. Så det er en god idé at skifte den varme, fugtige indeluft ud med kold og mere tør udeluft ved at åbne vinduerne og lufte ud.

Sørg for at lufte ud med gennemtræk helst 3 gange dagligt. En metode til at huske at få luftet ud er fx, at du lufter ud, når du børster tænder og når du kommer hjem fra arbejde. Udluftningen bør vare 5-10 minutter. 

Har du problemer med skimmelsvamp?

Skimmelsvamp i hjørne
Skimmelsvamp i hjørner er et tydeligt tegn på, at der er for meget fugt i boligen. Foto: Bolius' fageksperter

Hvis der vokser skimmelsvamp i boligen, kan beboerne få gener. Det gælder især dem, som lider af allergi over for skimmelsvampe, men også ikke-allergikere kan få symptomer som fx irriterede øjne og hovedpine.

Skimmelsvamp og fugt hænger sammen. Skimmelsvampene kan nemlig kun vokse i boligen, når den er fugtig. Overflader skal normalt have en fugtighed på over 80 procent, før skimmelsvampene kan vokse der. Er der det, har skimmelsvampene frit spil i vores boliger, hvor der er masser af ting, de kan leve af. Skimmelsvampe lever af dødt materiale, der oprindeligt stammer fra dyr og planter (organisk materiale). I huse kan det fx være træ, spånplader, papir på gipsplader og tapet. Selv i støv kan der være nok organisk materiale, til at skimmelsvampene kan gro. Hvis luftfugtigheden i boligen er for høj, er der stor sandsynlighed for at få problemer med skimmelsvamp.

Derfor gælder det om at holde boligen tør, fx ved at sørge for god ventilation, udluftning og varme, og ved at sørge for at reparere eventuelle vandskader hurtigt efter de er opstået.

LÆS OGSÅ: Skimmelsvamp

Er der problemer med radon i dit hus?

Radon er værst for rygere.
Radonstråling er værst for rygere. Radon og rygning forstærker nemlig hinandens skadelige virkninger og skaber på den måde øget risiko for at få lungekræft. Arkivfoto.

Radioaktiv stråling fra radon udgør en trussel for indeklimaet i de områder, hvor der er meget radon i undergrunden. Her kan radon trænge op i boligen gennem utætheder i gulvkonstruktionen. Bliver man udsat for radon, kan man få kræft. Risikoen er særlig høj, hvis man samtidig ryger. Forskerne mener, at radon er medvirkende årsag til cirka 300 n dødfald af lungekræft hvert år.

Luftens indhold af radon angives i enheden Bq/m³ (becquerel pr. kubikmeter). Hvis koncentrationen i din bolig er over 100 Bq/m³, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du bør gøre noget ved problemet.

Statens Institut for Strålehygiejne har udarbejdet et kort, der viser, hvor stor en procentdel af husene i en kommune, der har et radonniveau på over 200 Bq/m³.

Kortet er baseret på landsomfattende radonundersøgelse foretaget i perioden 1995-2000, hvor radon niveauerne blev målt i 3019 en familiehuse. På baggrund af undersøgelsen skønner myndighederne, at der i omkring 65.000 af Danmarks boliger forefindes værdier over 200 Bq/m³. Sundhedsstyrelsen estimerer på samme grundlag, at omkring 350.000 en familiehuse i Danmark har radonkoncentrationer over 100 Bq/m3, hvilket er over de tilladte grænseværdier for nybyggeri. Se kortet her.

Radon i kælderen
Det er typisk i kældre eller i stueetager i huse uden kælder, der opstår problemer med forhøjede radonniveauer. Bruges kælderen til beboelse, er der særlig god grund til at foretage en radonmåling i kælderen. Foto: Jesper Ray

Hvis du bor i et område med højt niveau af radon, kan det være fornuftigt at få målt radonniveauet i din bolig, især hvis du bor i et ældre etplanshus. At måle radonniveauet kan du ikke selv gøre, men det kræver specielt måleudstyr.

Målingen bør foretages med et dosimeter og skal foregå over en længere periode, helst 2-3 måneder, da indholdet af radon i luften varierer i løbet af døgnet og afhængigt af årstiderne. Det anbefales at måle i fyringssæsonen, da man om sommeren lufter mere ud og derved får et urealistisk lavt indhold af radon.

Hvis indholdet af radon i boligen viser sig at ligge over 100 Bq/m³, er der stort set kun en ting at gøre ved problemet, nemlig at ventilere og lufte ud. Det har en stor effekt.

Hvis radonniveauet er meget højt, det vil sige over 200 Bq/m³, bør du tage mere drastiske metoder i brug, for at komme radonproblemet til livs.

En metode er at sørge for, at revner og sprækker i gulvet bliver forseglet ved at etablere en såkaldt radonmembran. Forseglingen skal også ske de steder, hvor der er gennembrydninger i gulvet, fx til afløb. Metoden er både besværlig og kostbar og vil oftest kun kunne være en mulighed, hvis du bygger nyt eller skal have tætnet en kælder eller krybekælder.

En anden mulighed er at etablere et radonsug under gulvet. Radonsuget bevirker, at der bliver skabt et undertryk, der suger den forurenede luft under gulvet væk og puster den udenfor, før den trænger ind i boligen. Et radonsug er en dyr, men effektiv løsning.

LÆS OGSÅ: 10 gode råd mod radon i din bolig

Oprindeligt publiceret d. , senest ajourført d.

Kilder og henvisninger

Kommentarer (7)

  1. Mette Bloch
    Fin artikel. Synes dog at det er ærgerligt, at der ikke nævnes/henvises til, hvordan man kan komme fugt i kælderen til livs. Da jeg selv opdagede skimmelsvamp og fugt i min kælder troede jeg, at den eneste mulighed var, at få lagt et omfangsdræn, hvilket både er dyrt og omstændeligt. En god ven nåede dog at fortælle mig, inden jeg kastede pengene efter dette og gravede hele min have op, at man sagtens kan komme dette til livs med elektro osmose (http://drytech.dk/ingen-behoever-at-leve-med-en-fugtig-kaelder/ ).
    (0)Svar og se andres svar


  2. jette
    hej hvor finder man det skema hvor man kunne svare på et spørgeskema også få en værdi ud for hvor godt eller dårligt ens indeklama var. Det fandtes før på www.mitindeklima.dk, men det link fører til denne side mvh jette
    (1)Svar og se andres svar
    1. lisca
      Hej Jette, indeklimaberegneren er desværre ikke længere tilgængelig. Håber du kan finde brugbar viden i vores artikler om emnet her på hjemmesiden. Venligst hilsen Lisca, webmaster på Bolius.dk


  3. Ulrik Haudal
    Hej,
    Vi har en datter på lidt over 2 år som det sidste års tid har døjet meget med astmatisk bronkitis. lægerne har svært ved at udrede hende og vi tænker på om det kan være indeklimaet i vort hus? Far og mor er dog ikke plaget heraf.
    Mvh Ulrik
    (0)Svar og se andres svar


  4. Lars Skou
    Jeg er selv faldet over en hjemmeside som supplerer denne artikel.
    I har selv medvirket og jeg forsøger nu at sende linket anden gang.
    Tidligere blev jeg ignoreret da jeg blev betragtet som spam.
    Jeg prøver at dele linket op - så kan man selv samle, hvis man har lyst.
    www . mitindeklima . dk
    (0)Svar og se andres svar


  5. Christina Hedin Adam
    Vi har et fugt problem i vores soveværelse. Vi lufter ud to gange dgl., men der er alligevel vand/fugt i vinduerne. Bag vores klædeskab har vi skimmelsvamp og i et hjørne af rummet, hvor der ikke står noget, kommer der fugt på filten, fra gulv til loft, hver efterår/vinter. Om sommeren er der ikke noget af se. Vi har boet i huset i tre år og hvert år har det været et problem, men det er først i år, at der også lugter fugtigt i værelset. Huset er et betonhus fra 1962.
    Hvordan skal vi gribe det an?
    På forhånd tak!
    (1)Svar og se andres svar
    1. Jørgen Pederseb
      Meget nemt, drej på radiatoren således at der er mindst 20 graders varme, stil vinduet i ventilation stilling alle døgnet timer foruden udluftning om morgen,,,garanter det hjælper, og er det billigste løsning, få hundrede kroner om året i varmeudgift. ps. hvad kostede jeres sidste ferie?? et godt inde miljø er vel mere værd end sølle 7 dage i sydens sol.


Annonce
Annonce

Bolius - et helejet Realdania selskab