Kommer du gående på Dryadevej i Hvidovre, skal du ikke blive urolig for dit helbred, hvis du ser dobbelt. På den klassiske villavej bor to tvillingebrødre i to nøjagtig ens huse.

I huset ud mod vejen bor Anders Strange Sørensen og Sophie Strange med deres to børn, Arthur og Silja, mens Søren og Mie Baungaard Sørensen bor med deres børn, Tilde og Mikkel, i det bagerste hus.

De to familier har valgt at dele udgifterne til grunden og de nybyggede huse. I dag lever de tæt sammen og hjælper hinanden, hvor de kan, mens de nyder godt af det sociale liv og trygheden ved at have hinanden tæt på.

Det består husene af

Konstruktion: Klassisk opbygning i træskelet med trempelspær, som gør, at der er en lidt højere skunk på førstesalen.

Gulve: Poleret betongulv i stueplan. Alt hvad der ligger over stueplan er fyrretræ.

Vinduer: Rationel vinduer, antracitgrå udvendigt og sorte indvendigt. Alle tagvinduer er Velux.

Tag: Metalpladetag fra Plannja.

Facade: Cedertræ fra Moelven.

Fra idé til virkelighed

De to familier boede i hver sin villa i Hvidovre, da de fik idéen om at flytte sammen. Gennem en årrække vendte og drejede de idéen, mens Søren Baungaard Sørensen holdt øje med, om der kom nogle store grunde til salg i kommunen.

En dag så han grunden her på 1.190 m2, og han kunne læse i lokalplanen, at det var tilladt at udstykke grunde på ned til 500 m². Da han viste grunden til de andre, blev det virkeligt, og tankerne om, hvordan det skulle kunne lade sig gøre i praksis, begyndte at fylde hos familierne.

– Inden vi gjorde det, havde vi et møde hjemme hos os, hvor vi skulle tage beslutningen, om vi skulle gøre det eller ej. For mig blev det meget følelsesladet, for tænk, at de har lyst til at bo så tæt på min familie. Det var en kæmpe cadeau og bekræftelse – næsten som et ja i kirken, siger Mie Baungaard Sørensen.

De aftalte at sætte begge deres huse til salg og fik en aftale med ejeren af grunden om, at den ikke ville blive afsat til anden side inden for en fire-fem måneder. Søren og Mie fik solgt deres hus som de første og købte grunden.

Her har familien sparet

I anlægsfasen har de sparet ved at bygge to ens huse. Familierne har valgt samme type gulv, samme køkken, samme vægge og lofter. Dermed har de sparet på materialer, men de har også sparet tid og håndværkertimer, når proceduren har været ens, og husene er bygget sideløbende. Det er billigere, nemmere, og der er mindre risiko for fejl.

Samtidig har de købt og bygget på et godt tidspunkt, og husene er steget i værdi.

I driftsfasen sparer de ved at deles om udgifterne til grunden, fx ejendomsskat, og de kan dele deres ting, så de ikke skal have to af alt.

Tvillingehusene

Med et stramt budget for øje afsøgte familierne typehusmarkedet, men de fandt hurtigt ud af, at deres drøm om et dobbelthus i to plan ikke var en typisk bolig. Efter længere tids research blev de  tippet om arkitektparret Uffe Topsøe-Jensen og Kira Snowman, og de indledte et samarbejde.

Arkitektparret tegnede to oplæg til familierne på baggrund af individuelle samtaler om præferencer og drømme. De besøgte dem hjemme i deres daværende huse, hvor de snakkede om, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Samtidig arbejdede de ud fra et dogme om budget med en skarp øvre kant.

Husene er tegnet ud fra familiernes vigtigste kriterier, at det skulle være vedligeholdelsesfrit og funktionelt. De to huse er spejlvendte af hinanden, men ellers er de helt ens – med undtagelse af én stikkontakt.

– Som tvillinger har vi altid været vant til at dele alt lige. Lige stor grund, lidt forhave, lidt baghave. Lige lang, lige bred. Alt er ”even steven”, siger Søren Baungaard Sørensen med et smil.

Husene er tilpasset kvarteret ved at være i to plan og klassisk A-form. Den store grund er delt op i to, hvor den bagerste er en koteletgrund. Husene mødes på gavlen i midten, men forskyder sig fra hinanden.

Udvendigt er husene beklædt med cedertræ, mens materialerne indenfor er betongulve, pudsede vægge og Troldtekt-lofter. Køkkenerne i de to huse er ens og fra Svane. Familierne har også valgt de samme opbevaringsløsninger i husene, der er speciallavet af den samme snedker.

I indretningen af husene er der tænkt over fællesskabet. Et stort køkken-alrum og stue med dobbelthøjde er samlingspunktet i begge huse, og vinduerne fra værelserne ovenpå gør, at man kan være sig selv, men samtidig være i kontakt med hinanden. 

– Jeg synes, det er megafedt, at vi har det åbne rum, hvor vi hele tiden er sammen med mulighed for, at børnene kan trække sig ind på værelserne. Under coronanedlukningen fik vi også brug for, at man kan lukke en dør, og det synes jeg faktisk huset rummede, siger Mie Baungaard Sørensen.

Haven er indrettet med skure og et shelter, der er bygget af rester af byggematerialer, som familierne selv har samlet sammen under byggeriet.

Arkitekterne Kira Snowman og Uffe Topsøe-Jensen – medlem af Danske Boligarkitekter fortæller:

Derfor blev husene billigere at bygge

Det er svært at sige, præcis hvor meget der er sparet ved at bygge to ens huse, men arkitekterne bag projektet, Kira Snowman og Uffe Topsøe-Jensen, vover alligevel et bud.

– Vores bud er, at familierne har sparet i omegnen af en halv million hver i forhold til, hvis de havde bygget to separate huse. De har fået to billige huse ved at bygge dem som én stor villa, fordi der er mange ting, som kun sker én gang. De har købt én grund, de har støbt husene på samme tid, de skal kun have skudt vand ind én gang, og rådgivning har de heller ikke betalt dobbelt for, siger arkitekterne.

Hurtig proces

Arkitekterne roser også de to familiers indsats i byggeprocessen.

– Husene og budgettet er et produkt af et smidigt samarbejde, så det er også familiens egen fortjeneste, at de er kommet i mål med to huse til en god pris. Jo længere tid processen tager, jo dyrere bliver tingene ofte. Som arkitekt eller entreprenør kan du ikke sikre en god pris på huset, hvis bygherren ikke er i stand til at trykke på knappen og indgå kompromisser. Det kræver et stort mod at være hurtig på aftrækkeren, men familierne har simpelthen sparet penge ved at blive hurtigt enige og svare samlet. Samtidig har de været rigtig gode til at fokusere på det, der virkelig er vigtigt – nemlig rumfordelingen og arkitekturen. Og så har de været gode til at samtænke. Det nytter ikke noget, hvis den ene familie vil bo i en klassisk patriciervilla og den anden vil have en budgetvenlig bolig, lyder det fra de to arkitekter.

Op- og nedture blev delt

Alle udgifter til grunden og byggeriet er delt lige mellem de to familier. Men det var ikke kun økonomien, de kunne dele under byggeriet. Også beslutninger, bekymringer og coronabobler kunne deles med hinanden.

– Det var rigtig rart at have mange ressourcer i sådan en byggeproces. Der var opture og nedture, men vi har delt alt, også de uforudsete udgifter. For eksempel havde vi en hel grund, der skulle graves op, fordi der var olieforurening. På en måde var det nemmere at bære, når vi var flere, og det gjorde det lettere for mig, siger Sophie Strange. 

I dag holder de vand og varme adskilt, mens haven i høj grad er fælles.

– Der er jo ingen grund til at køre dobbelt op på alt. Basispræmissen for overhovedet at flytte sammen var jo, at vi kunne dele. Der vil altid være nogen til at passe børnene, og vi er to om at klippe hæk og slå græs. Vi ville simpelthen få mere tid, siger Søren Baungaard Sørensen.

Fællesskabet har gode betingelser på udearealerne, hvor der er åben forbindelse imellem de to haver, så du kan gå i strømpesokker over træterrassen fra det ene til det andet hus. Børnene bruger hele haven og løber impulsivt frem og tilbage mellem husene. Familierne har indrettet haverne med forskellige funktioner – der er shelter og bålplads bagerst og fodboldbane forrest. Der er ikke to af alt. 

Se tvillingehusene inde og ude

Familiernes gode råd til andre

Flyt sammen med nogle, der har de samme grundværdier

For familierne her er det en fordel, at tvillingerne er vokset op sammen og derfor deler de samme grundværdier. Selvom de er meget forskellige, skændes de ikke. Men man kan aldrig vide sig sikker, før man bor sammen.

Kast dig ud i det

For familierne har det fungeret bedst at kaste sig ud i projektet uden at lave leveregler på forhånd. På den måde er der ikke så store forventninger at leve op til eller blive skuffet over, hvis det ikke bliver som planlagt. Ifølge familien er det i forvejen et stort skridt at bo så tæt på hinanden og have så meget tid sammen i hverdagen, så gå ind til det med åbenhed, og lad fællesskabet blomstre helt naturligt.

Brug rådgivere i byggefasen

Det er ikke sikkert, at du kan være din egen bygherre og arkitekt. Det er ikke nødvendigvis dyrere at hyre en arkitekt fremfor et typehusfirma, og det var en gave for familien. Arkitekter gør processen simpel og overskuelig; de sætter sig ind i dine ønsker og behov og sætter nogle skræddersyede muligheder op for dig. Når man er fire voksne, der skal blive enige, er det smart at skære nogle af de mange valg fra. Familierne oplevede også, at arkitekterne havde nogle argumenter for, hvorfor de skulle vælge det ene fremfor det andet. Deres ekspertise fik familierne til at føle sig tryg. Samtidig er det vigtigt at finde et godt match med arkitekterne

Lav store rum

Få nogle store åbne rum, der kan rumme jer alle sammen, så der ikke er nogen barrierer for fællesskabet. Arkitekturen skal gøre plads til både fællesskabet og individet.

Tænk haven sammen

Haven er en oplagt mulighed for at spare og dele. Her kan du have én græsslåmaskine og én fodboldbane til børnene i stedet for at have dobbelt af alt. Du får mere uderum for samme pris og indsats. Familierne her har også valgt at have ens havemøbler, så de kan sætte det hele sammen, når de har mange gæster.

Hold hverdagsøkonomien adskilt

Hverdagsforbrug som el, vand og varme kan være en god idé at holde adskilt mellem familierne, så der ikke opstår konflikter om småting som forbrugsvaner.

Mere tid til familien

Det var naturligt for tvillingebrødrene at flytte sammen, men også deres bedre halvdele var med på idéen om at samle familierne på samme matrikel. De så fordelene i, at børnene kunne få glæde af hinanden, og at de hver især kunne frigive noget mere tid.

– Begge familier boede et sted, hvor vi skulle gå og renovere, og vi brugte meget krudt hver især på have. Vi ville egentlig gerne have noget familietid, der ikke gik med at ordne hus, siger Sophie Strange.

Familierne har fået mere tid og fleksibilitet i deres hverdag, fordi de er flere om at passe børn, have og hund. Det er simpelthen nemmere for dem at deles og hjælpe hinanden, og det har især været en god konstellation under coronanedlukningen, hvor familierne allerede boede med deres boble.

Livet side om side

Familierne har ikke aftalt nogen rammer for deres sociale liv på forhånd, og der er ingen faste aftaler eller forpligtelser. Som så mange andre børnefamilier er der gang i hverdagen – børnene har forskellige sportsaktiviteter, og de voksne har hver sin arbejdsrutine. En arbejdsuge kan derfor hurtigt passere, uden at de to familier ser meget til hinanden.

– Jeg tror bare, det var helt naturligt, at vi ikke skulle spise sammen hver aften. Man har goddag, godmorgen og trygheden i, at man ved, at der er nogen inde ved siden af. Det betyder meget, siger Mie Baungaard Sørensen.

Til gengæld bruger familierne meget af deres fritid sammen, hvor de deler fritidsinteresser, ferier, fælles venner og højtider. De har blandt andet en årlig tur til Sverige, en årlig skitur, en tur til Kroatien, madklubber, vandreture, kanoture og brætspil. Tre af de voksne træner sammen hver morgen, og hvis én er alene hjemme, er det mere oplagt at spise sammen.

– Du kan reelt set være mere impulsiv, fordi du har en infrastruktur eller et økosystem her, der giver plads til noget mere fleksibilitet. Vi er ikke så afhængige af at planlægge alt. At vi har den mulighed, giver ro og tryghed, siger Anders Strange Sørensen.

Trygheden, det spontane sociale liv og fællesskabet betyder meget for de to familier, og regler ville stride imod den fleksibilitet, de elsker.