Hvordan skal du betale håndværkeren eller byggefirmaet?

Der er i princippet flere forskellige måder at betale en håndværker eller et byggefirma på: 

  • Efter fast pris og evt. en betalingsplan
  • Efter regning
  • Efter prisliste.

Efter fast pris og betalingsplan

Langt den mest almindelige måde at afregne med håndværkere eller et byggefirma er, at du aftaler en fast pris på dit byggeprojekt. Samtidig aftaler I en plan for, hvornår de forskellige rater af betalingen skal falde. 

Sørg for at samtidig med, at der er aftalt nogle betalingsterminer også er aftalt, hvad der skal være udført for, at betalingerne kan falde. Du skal altid tage udgangspunkt i, hvad der rent faktisk er udført – ikke hvad der forventes at være udført, når betalingen finder sted.

Når du har aftalt en fast pris, kan håndværkeren ikke pludselig forlange flere penge for den opgave, der er aftalt. Det er håndværkeren selv, der må dække tabet, hvis opgaven tager længere tid at udføre eller bliver dyrere end beregnet.

Selvom du aftaler en fast pris, kan der godt komme ekstraregninger. Det kan fx ske, hvis der bliver lavet større ændringer i byggeprojektet, eller der opstår uforudsete opgaver undervejs, der ikke er omfattet af det oprindelige tilbud. Et eksempel kan være, at man under oplægning af et nyt tag opdager råd i et spær, som derfor skal skiftes, før opgaven kan fuldføres.

Vær opmærksom på, at du i sådanne situationer formentlig kan få forsikringen til at dække, hvis du har en dertil knyttet forsikring. Det kan betyde en mindre forsinkelse, fordi forsikringen ofte først skal se det, før de siger ok til at gå videre.

Da det er svært at forudsige alt, hvad der kan ske under et byggeri, bør du altid have lidt luft i budgettet til uforudsete udgifter. Det er specielt vigtigt ved ombygning eller renovering af en eksisterende bolig, hvor det ikke altid er til at gennemskue, hvad der gemmer sig inde i konstruktionerne. Her vil der være størst chance for uforudsete opgaver i modsætning til et nybyggeri, hvor der ikke skal bygges videre på en eksisterende konstruktion.

Efter regning

Du kan også vælge at betale efter regning. Det vil sige, at du betaler håndværkeren løn pr. time, han/hun arbejder for dig. Det kaldes også betaling efter medgået tid.
Det kan ikke anbefales at betale efter regning, hvis der er tale om et større byggeprojekt, fx en tilbygning eller større ombygning. Her er det bedst at få et tilbud på en fast pris, så du ved, hvilke udgifter du skal regne med.

Der er dog nogle opgaver, som kan være så svære for en håndværker eller byggefirma at give en fast pris på, hvor det er mest fornuftigt for alle parter, at arbejdet udføres på medgået tid. Det kan fx være i forbindelse med renovering at et ældre hus, hvor man gerne vil have en pris på, hvad det koster at renovere alt el, men hvor man ikke har nogen registrering eller beskrivelse af, hvad arbejdet omfatter. Ved en fast pris i sådanne tilfælde vil håndværkeren for at være sikker indkalkulere mange af de risici han erfaringsvis kunne støde på. Hvis det så ikke viser sig at være så slemt vil bygherren komme til at betale for meget for arbejdet. Det vil derfor være oplagt enten at gøre brug af en byggerådgiver, som kan registrere og beskrive opgaven, eller alternativt få opgaven udført efter regning.

Hvis du vil prøve at få et overblik over prisen på arbejdet, kan du altid spørge om en ca. pris – dvs. spørge ind til, hvad opgaven som minimum og maksimum kan komme til at koste.

Ved mindre byggeopgaver er det knap så problematisk at betale efter regning. Det anbefales dog, at du på forhånd aftaler med håndværkeren nogenlunde, hvor mange timer han/hun regner med at bruge på opgaven, og ikke mindst hvad timelønnen er. Du bør også aftale med håndværkeren, at han/hun skal fortælle dig, hvis arbejdet af en eller anden grund bliver dyrere end forventet.

Du kan få håndværkeren til dagligt at give dig en oversigt over de brugte timer. På den måde kan du både se, om de rent faktisk har været der de timer, de skriver og tillige have et overblik over, hvor meget det vil koste.

Når du betaler pr. time, skal du være opmærksom på, at du ikke kun skal betale for den tid, håndværkeren er i gang med opgaven hjemme hos dig, men også for fx kørsel, afhentning af materialer, værkstedsarbejde og bortkørsel af affald. Bed evt. håndværkeren om at specificere, hvad han/hun tager pris for, inden du siger ja til tilbuddet.

Bed også håndværkeren om en udspecificeret regning, hvor du kan se, hvad det præcis er, du betaler for, så det er muligt for dig at vurdere, om regningen er rimelig.

Det vil typisk være en god ide at bede håndværkeren udfylde en timeseddel hver dag, som skal vedlægges regningen.

Du kan også selv løbende registrere og notere de ting, der sker på opgaven, dvs. hvornår de forskellige håndværkere er på pladsen, og hvornår der er leveret materialer og lign.

Hvordan aftales betalingsformen?

Det er altid en god idé at aftale en betalingsmåde, inden arbejdet går i gang. Og at aftale en plan for, hvornår de forskellige rater skal betales, hvis betalingen skal ske over flere omgange. Netop betalingen giver ofte anledning til forvirring og konflikter mellem boligejeren og håndværkeren. Derfor er det en god idé med klare aftaler på dette område.

Hvis der er tale om en mindre byggeopgave, kan aftalen blot være, at betalingen skal falde, når arbejdet er færdigt og afleveret til dig.

Ved større byggeopgaver, hvor arbejdet strækker sig over flere måneder, har håndværkeren ret til én gang om måneden at få betaling for det arbejde, der er udført, og de materialer, der er brugt. Det fremgår af standardaftalen AB 18 eller AB Forbruger, som er de almindelige betingelser for bygge- og anlægsvirksomhed.

Det er altid en god idé at sørge for, at anvende et standard-aftalesæt, såsom AB 18 eller AB-Forbruger, når du indgår kontrakt med håndværkere og byggefirmaer. Standardbetingelserne i aftalegrundlagene tager højde for mange af de problemer, der kan opstå undervejs i et byggeprojekt.

Skal du stille sikkerhed for betalingen?

Ved større byggeopgaver kan håndværkeren ønske, at du stiller en sikkerhed for betalingen. Sikkerheden stilles i form af en garanti fra banken. Garantien skal typisk dække 3 måneders gennemsnitsbetaling eller mindst 15 procent af den samlede betaling for opgaven (entreprisesummen). Hvis der kommer ekstraarbejde til senere, kan håndværkeren kræve, at garantien bliver forhøjet.

Hvis du skal stille sikkerhed for betaling, er det tillige rimeligt at håndværker stiller sikkerhed for udførsel. Det vil sige at han skal give sikkerhed på typisk 15% af byggesummen for, at han vil færdiggøre byggeriet. Begge garantier gives via en bank eller et forsikringsselskab.

Disse regler fremgår også af AB 18 - de almindelige standardbetingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed, som typisk bruges ved meget store byggeopgaver. Ved mindre byggeprojekter for private bygherre anbefales det, at bruge AB-Forbruger, som er udarbejdet specielt til den private forbruger.

Begge regelsæt er dog kun gældende, hvis I har aftalt det i jeres byggekontrakt.

Hvornår er du forpligtet til at betale?

Du er forpligtet til at betale de rater, der er aftalt i betalingsplanen, hvis ellers arbejdet bliver udført efter planen, og I har aftalt en betalingsplan. Hvis arbejdet bliver forsinket, skal du tilbageholde betalingen, indtil den aftalte del af arbejdet er blevet udført. Det er nemlig vigtigt, at du kun betaler for arbejde, der rent faktisk er udført.

Inden du betaler, er det en god idé at kontrollere, at arbejdet har den aftalte kvalitet. Det er lettere for dig at komme igennem med en klage over håndværkerens arbejde, hvis du endnu ikke har betalt ham.

Håndværkeren har dog lov til at få forudbetaling for udgifter til materialer. Bed om at se en dokumentation for, at materialerne er bestilt, inden du betaler. Sørg også for at sikre dig, at de bliver leveret på din adresse. Det er nemlig ikke dine, før de er leveret på adressen.

Derfor giver det god mening med at være tilbageholdende med forudbetaling, fordi det alene er din risiko, indtil varerne er leveret. Hvis håndværkeren går konkurs inden fx vinduer og døre er leveret, som ofte er et ganske stort beløb, vil I kunne risikere at skulle betale for vinduerne en gang til, fordi de typisk bliver leveret via en tømmerhandel, som måske har andre gældsposter med den pågældende håndværker, han vil søge inddrevet.

Slutopgørelsen

Når arbejdet er helt færdigt og afleveret til dig, evt. ved en såkaldt afleveringsforretning, sender håndværkeren den endelige slutopgørelse til dig med regningen på det resterende beløb. Når håndværkeren har sendt slutopgørelsen, kan han ikke senere vende tilbage med nye ekstraregninger, medmindre I har lavet en særlig aftale om det.

Inden du betaler den afsluttende regning, skal du sikre dig, at du er tilfreds med arbejdet, og at der ikke er fejl og mangler ved byggeriet.

Det er almindeligt ved aflevering af et byggeri at der er mindre mangler som skal udbedres. Derfor frigiver man hovedparten af slutafregningen fratrukket værdien af de mangler der er konstateret. Er der imidlertid væsentlige mangler, skal man vente med at modtage byggeriet til disse er udbedret. Ved væsentlige mangler forstår man forhold der gør at byggeriet ikke kan tages i brug, fx at der ikke er monteret vask i køkkenet.

Det er vigtigt at have skriftlig dokumentation for din indsigelse, hvis der senere kommer en sag ud af det.

Hvor stort et beløb må du tilbageholde, hvis der er fejl og mangler?

Hvis der er fejl eller mangler i byggeriet, eller hvis arbejdet ikke er udført som aftalt, skal du ikke betale hele det resterende beløb.

Har du en "økonomisk klemme" på håndværkeren, kan det motivere ham til at få udbedret problemerne. Du må dog kun tilbageholde et beløb, der svarer til det arbejde, der mangler at blive udført. Du skal tage udgangspunkt i, at arbejdet kan udføres af en anden håndværker. Resten af beløbet skal du udbetale til håndværkeren.

Hvad kan du gøre, hvis håndværkerens regning er for høj?

Hvis du har fået et tilbud med en fast pris på dit byggeri, skal du ikke uden videre acceptere at få en højere regning for arbejdet end aftalt.

Du skal kun betale ekstra, hvis du har aftalt med håndværkeren eller byggefirmaet, at der skal udføres arbejdsopgaver, som ligger ud over det, der er omfattet af tilbuddet. Det samme gælder, hvis byggeprojektet undervejs er blevet ændret væsentligt med din accept, og du klart er blevet gjort opmærksom på, at det vil forhøje prisen.

Medmindre håndværkeren eller byggefirmaet har taget forbehold for prisstigninger i sit tilbud, skal du heller ikke acceptere at betale ekstra, fordi materialepriserne el.lign. er steget.

Er håndværkeren eller byggefirmaet medlem af en garantiordning, vil du typisk skulle løse eventuelle konflikter omkring betaling gennem denne.

Kan du ikke nå til enighed med håndværkeren eller byggefirmaet er det også muligt at klage til Byggeriets Ankenævn. Vær opmærksom på, at ankenævnet ikke er i stand til at håndtere større tvister – det vil sige arbejder større end 1 mio. kr. I sådanne tilfælde vil du skulle indbringe et civilt søgsmål.

Hvordan undgår du ekstraregninger?

Ifølge Håndværkets Ankenævn er utilfredshed med prisen årsagen til cirka halvdelen af de sager, som ankenævnet behandler. 

Så der er god grund til at forsøge at undgå ekstraregninger.

  • Få gennemarbejdet projektet inden byggestart.
  • Aftal en fast pris og skriv den ned inkl. beskrivelser af projektet.
  • Vær forberedt på ekstraregning, hvis du laver ændringer undervejs. Husk at få ændringer skrevet ned og få gerne et overslag på prisen.
  • Hyr en rådgiver, som kan hjælpe med at gennemgå projektet, og som holder løbende byggemøder og hurtigt kan afklare uoverensstemmelser med håndværkerne.