Vægge i badeværelser

Der stilles strenge krav til vægkonstruktioner, materialer og overflader i badeværelset. Det gælder især i brusenichen og rundt om badekar og håndvask, hvor vandpåvirkningen er størst. Væggene kan gøres vandtætte på flere måder.

Hvilke regler gælder for væggene i et badeværelse?

Bygningsreglementet stiller strenge krav til, hvilke konstruktioner og materialer der må anvendes til vægge og gulve i et badeværelse (vådrum). Ifølge bygningsreglementet deles badeværelset op i to zoner: en våd zone og en fugtig zone.

Den våde zone er den del af badeværelset, der jævnligt udsættes for direkte vandpåvirkning, mens den fugtige zone er resten af badeværelset. Bygningsreglementet stiller strengere krav til konstruktionerne i den våde zone end i resten af badeværelset.

Her kan man se, at den nederste del af væggene og området omkring badekar og bruseniche er dækket med vandtætte fliser. Foto: Torben Klint
Her kan man se, at den nederste del af væggene og området omkring badekar og bruseniche er dækket med vandtætte fliser. Foto: Torben Klint

Vådzonen omfatter:

  • De nederste 10 cm af alle vægge
  • Vægge omkring badekar og håndvask med brusearmatur
  • Vægge i og omkring bruseniche.

For at undgå fugtskader skal den vandtætte gulvbelægning føres mindst 10 cm op ad væggen, så der opnås en såkaldt bassinvirkning. Samlingen mellem gulvbelægningen og væggen skal også være vandtæt.

I små badeværelser er alle vægge vådzone. Det gælder i rum, hvor gulvarealet er mindre end 3,25 m2, og i rum, som er mindre end 1,3 m brede. I så små rum er det svært at undgå at sprøjte vand på væggene.

Læs mere om kravene til badeværelsets vægge i BOLIUS Fakta: Love og regler om badeværelser.

Hvordan får du vandtætte vægge i badeværelset?

Der findes i princippet tre metoder, som du kan bruge, for at få vandtætte vægge i badeværelset:

1) Du kan vælge vægge, der i sig selv er vandtætte. Det gælder f.eks. vægge af beton, der anses for at være vandtætte, hvis betonen har en vis tykkelse og kvalitet.

2) Du kan give væggene en vandtæt belægning, f.eks. et vandtæt flisesystem eller en pvc-belægning (vinyl).

3) Du kan give væggene en vandtæt membran. Det kan f.eks. være en gummi- eller plastfolie, der fås i ruller (banevarer), eller det kan være en flydende gummimasse, som smøres på og derefter hærder til et vandtæt lag.

Godkendte materialer

Det er vigtigt at være opmærksom på de love og regler, der er om vådrumssikring af badeværelser.
Det er vigtigt at være opmærksom på de love og regler, der er om vådrumssikring af badeværelser.

Vægkonstruktioner, der indeholder træ eller andre organiske materialer, er følsomme over for fugt. Så hvis du vælger den type væg, kræver det, at du er særlig omhyggelig med vandtætningen. Det gælder f.eks. vægkonstruktioner med træfiberplader eller spånplader. Den slags vægkonstruktioner må kun anvendes i badeværelser, hvis de er MK-godkendte, eller hvis de er beskrevet i en SBi-anvisning fra Statens Byggeforskningsinstitut (typisk SBi-anvisning 200 om vådrum).

Vandtætheden i et badeværelse afhænger ikke kun af de store flader. Alle fuger og samlinger mellem gulv og vægge, i hjørner, ved gulvafløb og ved alle rørgennemføringer skal også være tætte.

MK-godkendte produkter hænger typisk sammen i "systemer", hvor forskellige produkter skal anvendes trinvis efter hinanden for at opnå vandtæthed. I vådzonen skal et flisesystem f.eks. være godkendt til brug på det aktuelle underlag, og systemet skal indeholde en vandtæt membran. Primer, membran, fliseklæber, fugemørtel osv. skal alle være en del af det samme system. Du må f.eks. ikke bruge den flydende gummimembran fra et system og en fliseklæber fra et andet system.

I den fugtige zone kan du godt anvende en beklædning, der er godkendt til vådzonen, men du kan også bruge et system, hvor primer og klæber tilsammen udgør det vandtætte lag, uden at der er en egentlig vandtæt membran.

Tunge og lette vægge

Væggene i badeværelser kan opbygges af enten tunge eller lette materialer.

  • Tunge vægge er opbygget af beton, letbetonelementer eller murværk.
  • Lette vægge er opbygget af en pladebeklædning på et skelet af træ eller stålprofiler.

En tung vægkonstruktion har mindre risiko for fugt- og vandskader end en let, så de tunge vægge er i princippet bedst. Alle vægge i et badeværelse vil dog sjældent være ens opbygget. Normalt vil mindst én af væggene være en ydervæg, som typisk er tung, mens de andre, indvendige vægge enten kan være lette eller tunge.

Hvis badeværelset ligger i et eksisterende rum, vil de gamle vægge danne udgangspunkt for opbygningen af de nye vandtætte vægge. Uden på de gamle vægge skal de nye vandtætte vægge bygges op.

Hvis badeværelset skal etableres i et nyt eller et ombygget rum, vil det som regel være nødvendigt at bygge nogle af væggene op som helt nye.

Hvilke materialer må du bruge til tunge vægge?

Murer i gang med at sætte fliser på vægge i badeværelse.
Murer i gang med at sætte fliser på vægge i badeværelse.

I den våde zone er der et begrænset antal kombinationer, som opfylder bygningsreglementets krav. En tung væg i den våde zone kan bygges op af:

  • Letklinkebeton i form af leca-blokke - fås som færdige elementer. Skal tørre i op til to måneder, før den må vandtætnes.
  • Porebeton (tidligere kaldet gasbeton) - fås i byggeblokke og -plader i flere tykkelser og er særdeles velegnet til at bygge vægge, brusenicher, vægge omkring indmuret badekar og meget andet i badeværelset. Skal tørre i tre uger, inden den må tætnes.
  • Mursten (teglsten). Murstensvæggen skal pudses, inden den kan vandtætnes.

Vægge af letbeton, porebeton eller mursten skal have et vandtæt lag, f.eks. i form af en MK-godkendt gummimembran, der smøres på.

Oven på den vandtætte membran kan du derefter klæbe fliser. Letbeton- og porebetonvægge kan også få en pvc-beklædning. Murstensvægge må ikke få en pvc-beklædning.

I den fugtige zone kan du enten give de tunge vægge en vandafvisende flisebeklædning, eller du kan male dem med vådrumsmaling. Her behøver væggen ikke at have en vandtæt membran.

Hvilke materialer må du bruge til lette vægge?

Lette vægge i badeværelset kan bygges med en pladebeklædning på et skelet af træ eller stål. Lette vægge i badeværelser skal være stivere end vægge i andre rum for at undgå revner og utætheder i det vandtætte lag.

Det kan du opnå på flere måder:

  • Ved at have kort afstand mellem stolperne i skelettet.
  • Ved at bruge kraftige stolper.
  • Ved at bruge to lag plader til beklædningen.

Hvor håndvask, toilet og lign. skal hænges op, skal skelettet forstærkes med ekstra vandrette stykker til at bære vægten. Der kan også anvendes specielle montagestel, som hviler på gulvet.

I små badeværelser kan ganske få centimeter betyde meget for, om rummet kan indrettes fornuftigt. Her er det absolut ikke ligegyldigt, hvor tyk vægkonstruktionen er. Forskellen mellem en enkelt plade af f.eks. fibercement på 10 mm og to lag gipsplader på i alt 25 mm kan godt have betydning, når pladsen er kneben.

Gipsplader til vådrum

Du må ikke bruge almindelige gipsplader i badeværelset. Det skal være specielle vådrumsgipsplader, som er tættere og silikoneimprægnerede. Almindelige gipsplader er modtagelige for fugt og kan smuldre. Gipsplader i badeværelset skal sættes op i to lag i hele rummet.

Du kan også anvende fibergipsplader, enten i to lag eller i et enkelt, tykkere lag, på stolper.

I vådzonen skal du enten bruge en MK-godkendt vandtæt flisebeklædning med membran eller en pvc-beklædning til overfladen uden på gipspladerne.

Krydsfinér og spånplade

Du må godt bruge godkendte krydsfinér- og spånplader i den våde zone, men kun hvis de bliver beklædt med vandtæt pvc-beklædning.

Fibercementplader

Du må også godt bruge fibercementplader og andre vandtætte plader, hvis de har et vandtæt lag på begge sider. De skal sættes op i et enkelt lag med en vandtæt folie under. Vandtætte plader skal være MK-godkendte, og de skal beklædes med fliser.

Gamle vægge - ikke egnede til vådrum

Gamle vægge af brædder, bindingsværk og lign. er ikke egnede som vådrumsvægge. Hvis væggen er sund og stabil, kan du bygge en forsatsvæg udenpå, f.eks. en gipspladevæg på lægter.

Skærmvægge

Her er brusenichen skærmet af med en glasvæg. Foto: Torben Klint
Her er brusenichen skærmet af med en glasvæg. Foto: Torben Klint

Skærmvægge kan bruges til at adskille brusenichen fra resten af badeværelset eller til at opdele badeværelset i sektioner, så f.eks. toilettet får sin egen bås. Du kan anvende de samme materialer som til de andre vægge i badeværelset, men du kan også bruge glasbyggesten eller hærdet glas.

Glasbyggesten

En skærmvæg kan f.eks. bygges af glasbyggesten. De er normalt ca. 20 x 20 cm og 8 cm tykke. Glasbyggesten fås med og uden mønster og i en lang række farver. De mures op ved hjælp af en speciel lim og fuges derefter på samme måde som fliser. Normalt afsluttes kanterne med et rustfrit stålprofil.

Hærdet glas

Skærmvægge med og uden døre kan købes færdige eller specialfremstilles i hærdet glas. Hærdet glas er cirka fem gange stærkere end almindeligt glas, og hvis det endelig ødelægges, vil det ligesom en bilrude splintres i ret ufarlige stykker. Hærdet glas, der er lamineret, er endnu stærkere.

Glasvægge kan være af klart eller matteret glas. Matteret glas tillader mindre lys at passere, men giver mere privatliv. Fritstående glasvægge skal have rundede eller afslebne kanter af hensyn til sikkerheden.

Hvilken overflade skal du vælge til væggene i badeværelset?

I den våde zone kan du normalt vælge mellem fliser og vinylbeklædning. I den fugtige zone må du godt nøjes med at male, eller du kan sætte en malet bræddebeklædning op.

Du behøver altså ikke have samme overflader i hele badeværelset. Du kan nøjes med at sætte fliser op på væggen i den våde zone i bruseniche og omkring badekar og så male væggene i resten af badeværelset.

Man kan vælge mange forskellige materialer til badeværelsesvæggen.
Man kan vælge mange forskellige materialer til badeværelsesvæggen.

Fliser

Keramiske fliser har en høj slidstyrke og er lette at gøre rene. Det gælder især de glaserede fliser, der med deres lukkede overflade både afviser vand og skidt. Små fliser, der er mindre end 5 x 5 cm, kalde mosaikfliser. De er bl.a. velegnede til at beklæde buede overflader. Fliser til vægge er normalt tyndere end fliser beregnet til gulve.

Fliser af natursten kan være lavet af:

  • Granit, der er meget hård og slidstærk og tåler afkalkningsmidler. Fås både matslebet og poleret.
  • Marmor, som ikke tåler afkalkningsmidler, men kan behandles med voks eller andre midler for at gøre det mindre modtageligt for fugt og fedtstoffer. Ubehandlet marmor suger nemt vand og snavs.
  • Skifer, der med sin lagdelte og ret åbne struktur er knap så egnet i badeværelset, men også den kan forsegles. Ubehandlet skifer suger nemt vand og snavs. Skifer kan ikke tåle afkalkningsmidler.

Vinyl

Pvc- og vinylbeklædning er en udmærket løsning til badeværelser, især på steder, hvor det ikke er muligt at have et tungt badeværelse med fliser. Pvc- eller vinylbeklædning fås i baner, der rulles ud og klæbes til underlaget.

Alle samlinger svejses med en særlig svejsetråd for at opnå fuld tæthed. Arbejdet skal udføres af firmaer tilsluttet Gulvbranchens Vådrumskontrol (GVK), og håndværkeren, der udfører arbejdet, skal have et særligt certifikat. Leverandøren skal dokumentere, at de anvendte produkter opfylder en række krav.

Maling - kun i den fugtige zone

Du må godt nøjes med at male overfladerne i den fugtige zone. Det er bedst at bruge vådrumsmaling, der indeholder stoffer, som beskytter mod mug- og skimmelsvampevækst. Malingen har normalt en blank overflade, der gør det muligt at gøre væggene rene.

Bræddebeklædning - kun i den fugtige zone

Lodret bræddebeklædning må anvendes i den fugtige zone. Men kun hvis overfladen får en vandafvisende malebehandling, og hvis der lægges en vandtæt folie under brædderne. Træbeklædningen skal slutte mindst 6 cm og helst 10 cm over gulvet. Beklædningen kan enten sættes direkte op på væggen bagved eller med et ventileret hulrum mellem væggen og træbeklædningen.

På baggrund af "Badeværelse sådan!" af Jan Pasternak, udgivet af Bolius Boligejernes Videncenter A/S, 2006.

Oprindeligt publiceret d. , senest ajourført d.

Kilder og henvisninger

Kilder:

Erhvervs- og Byggestyrelsen
ETA-Danmark
Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)

Henvisninger:
Du kan se SBi Anvisning 200 Vådrum på Statens Byggeforskningsinstituts hjemmeside.

Kommentarer (14)

  1. Metha
    Jeg har en vinylbeklædt brusekabine, som efterhånden ser lidt kedelig ud pga kalk. Findes der en maling til vinyl, som jeg efter grundig rengøring kan shine den op med, som mange gør med deres fliser?
    (0)Svar og se andres svar


  2. Niels Hansen
    Jeg skal renovere et lille badeværelse i en ejerlejlighed bygget i 1941. Badeværelset indeholder fliser til en højde af ca. 160. Gulvet er terazzo. Badeværelset indeholder også et siddebadekar, som skal erstattes af en bruseniche. Hele rummet er under 3 m2, således at helerummet skal opfattes som vådzone. Jeg har planlagt vådrumsmembram, men er i tvivl omkring vægbeklædning. Hvis jeg vælger fliser på væggene, hvor højt skal fliserne så gå? Kan jeg sætte fliser i f. eks. 1.90 m og male det øverste stykke (pudset mur).
    (0)Svar og se andres svar


  3. Susan L
    Jeg har fået malet et gulv i min garage, men jeg ikke er tilfreds med resultatet, men bruger gulvet, har jeg så accepteret gulvet og skal betale det fulde beløb ?
    (0)Svar og se andres svar


  4. michael
    Et smart nytænkende firma indenfor baderum, se www.badmodul.dk
    (0)Svar og se andres svar


  5. Andreas Markussen
    Når man læser overstående arktikel, så vil jeg tolke alt Træ i brusenicher er en "ulovlig konstruktion", da det kun er tilladt i fugtrum og ikke i vådrum.
    I vores bruseniche har den tidligere ejer lavet et skab i brusenichen, af trælåger, hvor der ingen pakning eller vandbeskyttelse er mellem fliserne og trælågerne. Lågerne ser også ud derefter, men der trænger pt. ikke vand ind.
    Vores ejerskifte har umiddelbart afvist at det er noget de dækker? Men vi kan jo ikke som lægfolk vide hvad der er lovligt eller ej?

    (med mindre man har læst overstående gode artikel)
    (1)Svar og se andres svar
    1. Kasper Nielsen
      Et skab er ikke en del af konstruktionen.


  6. kurt jensen
    Hvis der ingen fare er for indtrængende eller for udløbende fugt fra et badeværelse, hvorfor så de mange udgifter til 100 % tætning?
    Jeg har hørt om radon.
    (0)Svar og se andres svar


  7. lone pedersen
    Skriv din kommentar her. Desværre kan vi ikke besvare alle konkrete spørgsmål.
    (0)Svar og se andres svar


  8. murer
    hej jeg står og skal beklæde en badeværelse hvor væggene er leca elementer. skal jeg så ik ha enten net trykkket i eller pudse tyndt op før jeg sætter fliserne op. med hensyn til revner og klæbelighed til leca
    (0)Svar og se andres svar


  9. Hasse Tang
    Under "Hvilke regler…" fremgår det at vådzonen i badeværelser på under 160 cm.'s bredde omfatter hele rummet. Det korrekte tal - ifølge SBi's anvisning som I linker til - er 130 cm. En væsentlig detalje - mon ikke mange vil blive glade hvis I retter det!?!
    (0)Svar og se andres svar


  10. Birgitte
    Jeg kan ikke regne ud hvordan jeg kan sætte mine fine mosaik fliser op på min badeværelsesvæg, der er beklædt med vådrumssikring - nettene skrider for mig, og jeg kan jo ikke montere snore eller søm uden at lave huller i vådrumssikringen.. Er der en løsning?
    (0)Svar og se andres svar


  11. Mathias
    Må jeg godt stille en standard brusekabine (som sådan en http://i.dbastatic.dk/images/3/33//73460933_26102010102618_2249_3.jpg ) op i et bryggers med klinkegulv uden at gøre mere end naturligvis at sikre at afløbet fra kabinen løber ned i et afløb fra bryggerset?
    (0)Svar og se andres svar


  12. anja hansen
    nej vådrums gips plader selvfølgelig.
    (0)Svar og se andres svar


  13. anja hansen
    skal jeg også bruge vådrums spånplader, når det kun er toilet og håndvask vi skal have op, vi skal ikke have bruser.
    (0)Svar og se andres svar


Annonce
Annonce

Bolius - et helejet Realdania selskab