Tilmeld nyhedsbrev
 
 
 

Læs om nyhedsbrevet

Annonce
 
 
Nyt på bolius.dk
 

 

Se mere her

Ring gratis
 

Ring gratis til en arkitekt!
Lad Bolius vurdere dine ombygningsplaner og give dig gode råd.

Ring gratis hver torsdag kl. 15-16 på
tlf. 70 23 63 78.

Ring gratis til en energirådgiver!
Få gode råd om f.eks. energibesparelser, jordvarme og efterisolering.

Ring gratis hver torsdag kl. 15-16 på
tlf. 70 23 63 60

 

BOLIUS Rådgivning

QuickLink
 
 
 
Læs BEDRE HJEM
 
 

Om Bedre Hjem

BOLIUS Showroom
 
 

Bolius Showroom

Tilstandsrapport
 
 

Forstå din tilstandsrapport

Årets gang i marts
 

 

Se opgaver i hus og have

Mitindeklima.dk
 
 

Test dit indeklima

Søg i ordbog
 
 

Se alfabetisk liste

Afstemning
 

Hvilken form for lejlighed vil du helst bo i?









 

Forskellige elpærers lyskvalitet

Glødepærer og halogen er bedst til at efterligne dagslysets farvegengivelse, mens andre lyskilder kan være bedre til at skabe stemning. Du skal vælge type efter formål.

INDHOLD

 

Hvad er lyskvalitet?

Ny_nuria fuentes gilabert.jpgFør 1900-tallet begrænsede belysning sig stort set til stearinlys. Senere kom belysning ved hjælp af gas, siden kom elektriciteten, og mulighederne for at skabe forskelligt lys blev flere. Nu kunne man i stigende grad regulere lyset i styrke og farve, og det at anvende lys for at skabe en bestemt stemning og decideret lysdesign vandt frem som begreb.

Hvad der er lyskvalitet, kan være individuelt. Nogle har brug for mere lys end andre, både i det daglige og til f.eks. læselys eller arbejdslys. Men vi har alle brug for belysning, som kan følgende:

  • Hjælpe til, at vi kan orientere os.

  • Give et godt og funktionelt arbejdslys.

  • Skabe stemning.

Tilsvarende kan man sige, at god lyskvalitet er, når belysningen ikke gør følgende:

  • Blænder

  • Distraherer

  • Forstyrrer

  • Er utilstrækkelig, så vi skal anstrenge øjnene.

For at ovennævnte kriterier skal opfyldes, skal belysningen være behagelig og passe til formålet. Derudover skal lyset også have en god farvegengivelse. En god farvegengivelse betyder, at det, vi ser i den kunstige belysning, gengives i samme farve, som hvis lyskilden var dagslys. Der er f.eks. tale om dårlig farvegengivelse, når vores ansigter fremstår i en sygelig grøn tone, når vi sidder om spisebordet. Omvendt er farvegengivelsen og dermed lyskvaliteten god, når kødet og grøntsagerne på køkkenbordet fremstår i naturtro, tiltalende farver.

Hvordan måles lyskvalitet?

Der er faktisk en klar måleenhed for, hvor god lysets farvegengivelse er i forhold til dagslyset. Det kaldes en lyskildes "Ra-værdi". Det er et udtryk for lyskildens evne til at gengive farver korrekt. Dagslysets farvegengivelse er 100 procent, og hvis lyskilden gengiver 80 procent af farverne i forhold til dagslyset, er Ra-værdien altså 80.

Der er også en måleenhed for lysets farve. Det kaldes lysets farvetemperatur. Man måler farvernes temperatur i Kelvin (K) fra 0 til 11.000 K. Varmt lys har en lavere temperatur end koldt lys. Dagslys varierer også i farve og dermed temperatur i løbet af dagen. Lyset sydpå har en anden temperatur end vores nordiske lys. Dagslyset om morgenen er varmt og ligger stort set på samme værdi som en glødepære, nemlig 3.000 K, mens nordisk himmellys ligger på 8.000-11.000 K. Midt på dagen har dagslyset en temperatur på 5.500 K.

Hvilken lyskvalitet har de forskellige lyskilder?

Mulighederne for belysning er meget brede, men kan inddeles i fire lyskilder, som vi hovedsageligt anvender i boligen: glødepære, halogen, lysstofrør (neon) og sparepære. Lyskvaliteten for de fire lyskilder varierer en del, men kan i hovedtræk beskrives på følgende måde.

Glødepære

Glødelampen har egentlig en udmærket lyskvalitet, selvom lyset er meget varmt. De gule og røde toner er overeksponeret i glødelampens lys. Derimod er glødelampens evne til at angive kontraster kun middel. Glødelampers lysstyrke varierer, alt efter hvor mange watt pæren er på. Der er den fordel ved glødepæren, at den kan dæmpes med en lysdæmper. En glødepære afgiver varme.

Halogen

Halogenlampens lys er næsten hvidt og ligger i farvetemperatur og sammensætning meget op ad dagslys. Lyset fra en halogenpære er meget klart og er derfor meget præcist i sin angivelse af lys og skygge. En halogenpære afgiver meget varme.

Lysstofrør

Lysstofrør er velkendte, og de er blevet brugt i rigtig mange år. Lysstofrør kan have et koldt, grønligt lys. Farvegengivelsen er blevet forbedret for de fleste lysstofrør i løbet af årene. Du kan aflæse, hvor god farvegengivelsen er bag på lysstofrøret. Her er der angivet et nummer, hvor det tredjesidste tal viser farvegengivelsen.

Eksempel: L18W/41- 8 27

Ottetallet betyder, at 80-90 procent af farverne bliver gengivet korrekt.

Sparepære

En sparepære er meget lig et lysstofrør, blot har pæren form som en glødepære. Sparepæren imponerer ikke med sin lyskvalitet, lyset kan virke lidt dystert og farveløst. Især er lyset lidt dunkelt, når man tænder en sparepære. Men faktisk giver en sparepære meget lys - ca. 4-5 gange så meget lys pr. tilført watt som en glødepære. Der bliver udviklet meget for at forbedre sparepærers lyskvalitet, allerede nu er lyskvaliteten bedre end hidtil og sparepærer med endnu bedre lyskvalitet vil komme på markedet i fremtiden.

Du kan i dette skema sammenligne de forskellige lyskilders lyskvalitet med dagslyset.

 

Kontrast-gengivelse

Farve-gengivelse

Farve-gengivelse i Ra-skala

Farve-temperatur
i Kelvin

Samlet lyskvalitet

Glødepære

Middel

God

99

3000

God

Halogenpære

Rigtig god

Rigtig god

99

3500

Rigtig god

Lysstofrør

God

Ringe

50-97

6000

Ringe

Sparepære

Middel

Mindre god

80-89

6500

Mindre god

Dagslys

Rigtig god

Rigtig god

100

5500

Rigtig god

Kilde: Elsparefonden og Osram.

Der kan være situationer og tidspunkter, hvor det ikke er dagslysets farve. du ønsker at ramme. Hvis du godt vil skabe en mere hyggelig stemning, er et mere varmt lys som f.eks. en glødepære og stearinlys at foretrække.

Yderligere informationer


Kilder:

Kilder:

Asger BC Lys
Osram
Elsparefonden
Elselskaberne i Danmark
Energiguiden

Kolofon

Kristine Virén, videnformidlingschef kv@bolius.dk
Jan Bo Felland, videnformidlingschef jaf@bolius.dk
Lisette Lykke Andersen, journalist lla@bolius.dk

Publiceret: torsdag 22. marts 2007
Sidst ajourført: mandag 16. november 2009

Giv os din mening!

Hvad synes du om vores faktaartikler?

Er de nyttige og gode, eller uforståelige og lange?

Skriv din mening til
Kristine Virén, Fagredaktionschef i Bolius