Hvilke produkter kan du bruge mod is på fortovet?

Som husejer har du pligt til at fjerne sne og is fra dit fortov, din havegang og måske også på vejen, så det er sikkert for forbipasserende at gå forbi og for postbude og skraldemænd at passe deres arbejde.

I de fleste tilfælde vil de være tilstrækkeligt at skrabe eller skovle sneen væk, men nogle gange vil underlaget være så glat, at det er nødvendigt at gøre noget ekstra. Der findes flere produkter, du kan anvende, der enten smelter sneen og isen eller lægger sig som et skridsikkert lag oven på den.

De mest anvendte produkter er:

• Vejsalt
• Grus
• Tømidler med CMA og kalium-formiat
• Urea
• Kalksaltpeter
• Aske
  

Hvilke fordele og ulemper har vejsalt?

Vejsalt består af natriumklorid. Når du spreder saltet på vejen, opløses det, og lægger sig som en tynd saltlage på vejens overflade. Hvor rent vand fryser til is ved 0 grader, vil saltlagen først fryse, når temperaturen falder til mellem minus 6 og minus 8 grader. Salt, der er opløst i vand, kan have en effekt helt ned til minus 15 grader.

Fordele:

• Vejsalt (natriumklorid) smelter isen effektivt.

• Vejsalt er billigt. Det koster ca. 40 kr. for en sæk med 25 kilo (pris 2008).Vejsalt er let at få fat i. Det kan bl.a. købes på tankstationer og i byggemarkeder.

• Vejsalt er let at bruge.

• Vejsalt stopper ikke kloakkerne til, da det let opløses i sneen eller regnvandet og skyller væk.

Ulemper:

• Salt er giftigt for træer, hække og andre planter.

• Salt får metal på biler, cykler og havehegn til at tære og ruste og nedbryder beton, fliser og asfalt.

• Salt giver ømme hundepoter.

• Salt sætter grimme rande på fodtøjet og kan ødelægge gulvet, hvis det slæbes ind i huset under fodtøjet.

• Salt er miljøskadeligt, da det kan belaste grundvandet, ødelægger jorden og er skadeligt for naturen langs veje og i søer og vandhuller.

Anvendelse af vejsalt

Salt kan ikke bruges til at smelte større mængder sne. Du må derfor først fjerne sneen, før du kan salte. Det er bedst at salte, allerede når der er udsigt til sne og frostgrader, da saltet virker bedst, inden sneen eller islaget har bidt sig fast.

Du kan spare på saltet - op mod 40 procent - ved at bruge en saltlage. Det er en metode, de fleste kommuner bruger. Du kan enten selv opløse saltet i vand, i forholdet ca. 1 til 4 eller du kan købe en færdigblandet saltlage, som du kan sprede ud på fortovet. Når du bruger en saltlage, behøver du kun bruge 5-10 gram salt pr. kvadratmeter. Saltlagen er desuden mere effektiv end tørt salt, da den virker helt ned til minus 15 grader.

Kalciumklorid er et alternativ til almindeligt vejsalt (natriumklorid). Kalciumklorid er en smule bedre for miljøet, men cirka ni gange dyrere, og det indeholder også klorid, som er giftigt for planter.

Da salt er giftigt for planter og miljø og skadeligt for fliser og metal, er det en god idé at bruge grus eller et andet tømiddel i stedet.

Hvilke fordele og ulemper har grus?

Grus består af små sten, som er blandet med sand og jordpartikler. Gruset smelter ikke isen, sådan som vejsalt og andre tømidler gør. I steder virker gruset ved at lægge sig som et skridsikkert lag oven på isen.

Fordele

• Grus er billigt. Grus koster ca. 40 kr. for en sæk med 25 kilo (pris 2008).

• Grus er uskadeligt for miljøet.

• Grus skader ikke træer, hække og andre planter.

• Grus giver ikke rust og andre skader på biler, cykler, havehegn, beton, fliser og asfalt.

• Grus giver ikke ømme hundepoter.

• Grus sætter ikke grimme rande på fodtøjet.

Ulemper

• Grus er ikke så effektivt, da det ikke smelter is og sne. Grus til glatførebekæmpelse er derfor normalt blandet med vejsalt.

• Grus kan let flyve eller regne væk. Større mængder grus kan give problemer, hvis det ender i kloakken. Det begrænsede forbrug hos private husejere menes dog ikke at give problemer.

• Grus skal opbevares tørt, da det ellers bliver hårdt eller klumper.

• Grus kan ikke få et miljømærke. Grus belaster ikke i sig selv miljøet, men det gør grusgravning, som kan ødelægge naturområder og i værste fald føre til forurening af vores drikkevand. I naturen virker gruset nemlig som et filter, der er med til at rense regnvandet for urenheder, når det synker ned gennem jorden til grundvandet.

Anvendelse af grus

Før du strør gruset ud, skal du fjerne det meste af sneen. For at få en skridsikker overflade kan det være nødvendigt at strø grus flere gange. Grus, der er beregnet til glatførebekæmpelse, er normalt blandet med vejsalt for at virke mere effektivt. Brug derfor så lidt af dette grus som muligt, da saltet er giftigt for din hæk og dine træer.

Grus uden salt er bedre for miljøet, men det skal opbevares tørt, da det ellers vil blive hårdt eller klumpe.

Hvilke fordele og ulemper har tømidler med CMA og kalium-formiat?

De mest miljøvenlige tømidler, du kan vælge, er tømidler med CMA eller kalium-formiat. De er lige så effektive som vejsalt.

CMA-tømidler

CMA står for calcium magnesium acetat. CMA fremstilles af hvedekorn, der i en gæringsproces bliver omdannet til eddikesyre (acetat), som derefter bliver neutraliseret med kalk (calcium). Både kalk og magnesium findes naturligt i jorden, og eddikesyre er let nedbrydeligt.

Tømidler med kalium-formiat

Kalium-formiat indeholder kalium, som laver revner i isen og smelter den nedefra, så man undgår, at der lægger sig vand på overfladen. Produktet er derfor specielt godt ved isslag. Det bruges meget i lufthavne, hvor det er vigtigt, at isen smeltes hurtigt, så flyene kan komme til at lande.

Miljømærkede tømidler

Enkelte tømidler med CMA og kalium-formiat er så miljøvenlige, at de har fået tildelt det danske miljømærke Svanen.

I 2008 har to tømidler fået svanemærket:

• CMA-tømidlet "Ice & dust-away", som kan bestilles direkte hos forhandleren, Nordisk Aluminat, Kalundborg.

• Et tømiddel med kalium-formiat ved navn "Viaform", som kan bestilles hos forhandleren, Occo, Gilleleje.

Priser

Tømidler med CMA eller kalium-formiat er en del dyrere end grus og vejsalt.

Det miljømærkede CMA-tømiddel Ice & dust-away koster 225 kr. for 20 kilo inkl. moms og fragt (2008). Mens tømidlet Viaform med kalium-formiat koster 942 kr. for 25 kilo inkl. moms og fragt (2008).

Du får rabat, hvis du køber større mængder ad gangen hos begge firmaer. Det kan derfor betale sig at slå sig sammen med naboerne om at købe stort ind. For eksempel falder prisen til under det halve, nemlig 100 kr. pr. dunk, hvis I køber en palle med 36 dunke a 20 kilo af CMA-tømidlet Ice & dust-away (2008). Samme pris betaler du, hvis du selv henter en dunk hos Nordisk Aluminat i Kalundborg.

Fordele

• Tømidler med CMA og kalium-formiat smelter isen mindst lige så effektivt som vejsalt.

• Tømidlerne er miljøvenlige og ødelægger ikke grundvandet.

• Tømidlerne skader ikke træer, hække og andre planter.

• Tømidlerne giver ikke rust og andre skader på biler, cykler, havehegn, beton, fliser og asfalt.

• Tømidlerne giver ikke ømme hundepoter.

• Tømidlerne sætter ikke grimme rande på fodtøjet.

• Tømidlerne ødelægger ikke gulvet, hvis de slæbes ind i huset under fodtøjet.

Ulemper

• Tømidlerne er relativt dyre og kan kun bestilles hos forhandlerne, hvilket betyder, at du betaler for fragt.

• Viaform kan give skader på galvaniseret jern og zink, men er mildere end vejsalt.

• På mørkt træværk og lign. kan Ice & dust-away sætte svage kalkrande, når det tørrer. De kan dog let vaskes væk med vand eller forsvinder af sig selv, når det regner.

Anvendelse af flydende tømidler

Tømidler med CMA og kalium-formiat er flydende. Det er lettest at sprøjte dem på fortovet med en ukrudtssprøjte el.lign., så tømidlet bliver fordelt i et tyndt, jævnt lag.

Det er ikke nogen god idé at pøse tømidlet på med en vandkande, for så bruger du alt for meget, og fortovet risikerer at blive glat. Selvom disse tømidler er miljøvenlige, bør du alligevel ikke bruge mere end højst nødvendigt.

Hvad er urea?

Urea kaldes også urinstof, fordi det udskilles som affaldsprodukt i opløst form i dyrenes urin. Derfor kan det også lugte lidt af stald, når det kemisk omdannes til ammoniak. Urea kan bruges til at tø is og sne op. Da det består af 46 procent kvælstof, bruges det også som gødning i landbruget.

Urea anvendes som alternativ til vejsalt, der som bekendt kan være hårdt ved hunde- og kattepoter, skade plantevækst og fremme rustangreb på cykler og biler. Urea skader ikke beton og anden belægning, og derfor bruger flere kommuner det f.eks. på gågader og andre steder med fliser.

Urea er mildt vandsugende, og derfor skal sækken opbevares tørt, og står det i længere tid også lufttæt.

Fordele og ulemper ved at anvende urea som tømiddel

Blandt fordelene ved at anvende urea som tømiddel er:

• Urea ikke er så hårdt mod hunde- og kattepoter som vejsalt.
• Det skader ikke metal på biler og cykler i samme grad som vejsalt.
• Urea skåner beton og belægning på fortove og fliser.

Urea har dog også ulemper. Først og fremmest er det (heller) ikke specielt miljøvenligt, fordi det tilfører nærmiljøet en unaturligt høj mængde kvælstof og næringssalte. Det kan fremme ukrudtsvækst og - ved ophobning - skade eksempelvis hækplanter og bede. Desuden er urea mindre effektivt og dyrere end almindeligt vejsalt. En sæk på 20 kilo koster ca. 250 kr. inklusive moms og miljøafgift.

Urea giver desuden en ubehagelig "staldlugt" fra skosålerne, hvis det har nået at omdanne sig til ammoniak.

Hvordan anvendes urea som tømiddel?

Midlet skal spredes, inden islaget eller snefaldet sætter ind, så følg med i vejrudsigten. Køber du 20 kilo urea, skulle det gerne dække 500 kvadratmeter. Hvis det sner, efter du har spredt urea, skal du først fjerne sne og sjap fra fortovet med en hård kost og herefter sprede urea igen.

Du skal undgå, at midlet hober sig op nær hække, træer og lign. Det er overdosering, som dræber vegetationen. Urea fungerer ikke effektivt som tømiddel, når temperaturen kommer under minus 5 grader.

Urea kan købes i byggemarkeder og havecentre.

Produkt: Urea N 46 procent Pris pr. kilo: 12-13 kr. Forbrug: 30-40 g pr. kvadratmeter Effektivitet: Lav Miljøvenlighed: Lav

Hvad er kalksalpeter?

Kalksalpeter er en type kvælstofgødning til haven, der har stort set samme tøegenskaber som urea. Det bør opbevares tørt og helst i en lukket beholder, f.eks. i en spand med tætsluttende låg eller i en tæt sæk. Kalksalpeter kaldes også kalciumnitrat eller norgesalpeter. Det er et hvidt granulat, der er fremstillet ved at blande salpetersyre og kalk.

Hvad er fordelene og ulemperne ved kalksalpeter som tømiddel?

Blandt fordelene ved at anvende kalksalpeter som tømiddel er:

• Det indeholder "kun" 15 procent kvælstof modsat f.eks. ureas 46 procent.
• Det er billigere end urea.

Omvendt er kalksalpeter et kunstigt produkt, som kan forrykke PH-balancen i jorden og medføre næringsmangel. Ved overdosering kan det også svide havens beplantninger og hække. Midlet er også hårdt ved hænderne, så det vigtigt, at du bruger handsker eller en lille skovl.

Hvordan anvendes kalksalpeter som tømiddel?

Du skal sprede kalksalpeter inden islag eller snefald. Ved efterfølgende snefald skal du fjerne sne og sjap fra fortovet med en hård kost, før du spreder en ny dosis kalksalpeter.

Midlet skal spredes grundigt, så du undgå ophobninger nær planter og træer. En overdosering kan svide bl.a. planter og græs og dræbe vegetationen.

Kalksalpeter kan købes i flere byggemarkeder og havecentre. Prisen ligger omkring 62 kr. for en sæk på 10 kilo (februar 2010).

Hvordan anvendes aske som tømiddel?

Nogle anvender også aske som tømiddel. Det skal dog bemærkes, at der fra myndighedsside – medio februar 2010 – ikke er klarhed omkring, hvorvidt denne praksis strengt taget er lovlig.

Under alle omstændigheder er det en god idé kun at anvende aske som nødløsning til at erstatte andre og bedre muligheder. Om ikke andet, så fordi det sviner temmelig meget og kan indeholde tungmetaller i større eller mindre mængder.
I frostvejr kan aske få isen til at forsvinde, når du strør et tyndt lag de ønskede steder. Der sker en fordampning, uden at sneen smelter først. Processen kaldes sublimation.

Det kan være svært at få aske til at ligge fast på ren is, så her skal ofte suppleres med et andet tømiddel. Først strør du tømidlet og derefter asken ovenpå. Asken kan evt. suppleres med savsmuld.

Du kan anvende aske fra brændeovnen, grillen eller pejsen. Ligesom grus kan aske også fungere som friktionsmiddel, så man ikke falder på det glatte underlag.
Aske indeholder forskellige grundstoffer og er et naturligt produkt efter afbrænding af træ.

Du må aldrig brænde - og naturligvis heller ikke udsprede asken fra - malet, lakeret, limet eller imprægneret træ, tryksager, mælkekartoner, pap eller plast. Primært fordi asken ofte indeholder miljø- og sundhedsskadelige stoffer som f.eks. dioxin og tungmetaller etc.

Hvad er fordelene og ulemper ved at anvende aske som tømiddel?

Blandt fordelene ved at anvende aske som tømiddel er:

• Det er et naturligt produkt.
• Det er gratis bortset fra det brænde, som har skabt asken.
• Det er helt fri for kvælstof, som kan skade grundvandet.

Selvom aske langt hen ad vejen er miljøvenligt, har det dog også ulemper. Primært, at:

• Det kan i nogle tilfælde indeholder stoffer, som skader omgivelserne. Blandt andet indeholder aske meget kalk og ofte også tungmetaller.
• I større mængder kan aske give ubalance i jordbundens PH-værdi og i sidste ende gå ud over havens beplantning - især træer, som er følsomme over for skift i jordbundens PH-værdier.
• Aske sviner på forbipasserendes bukser og fodtøj.

Brug derfor aske med omtanke og strø kun et tyndt lag.

Hvilken slags skader får hække og træer af vejsalt?

Vejsalt (natriumklorid) er giftigt for planter af flere årsager:

• Klorid ødelægger plantens stofskifte og udtørrer dens celler.

• Natrium ødelægger jorden, så der bliver mindre luft og vand i den. Natrium fortrænger også andre næringsstoffer i jorden og ændrer jordens surhedsgrad (pH-værdi).

• Planterne får svidningsskader, når saltet rammer planten direkte, men de værste skader opstår, når planten optager saltet gennem jorden.

• Saltet siver ned til planternes rødder, når det regner, og sneen smelter. Om foråret, når jorden bliver mere tør, stiger saltkoncentrationen i jorden kraftigt. Samtidig er det netop på dette tidspunkt, planterne optager mest vand og flest næringsstoffer fra jorden, fordi de vokser voldsomt. Derfor opstår mange saltskader om foråret, men skaderne ses normalt først hen ad sommeren.

Typiske saltskader på træer og hække

• Svidningsskader på blade og nåle fra direkte påvirkning med salt.

• Gule og visne blade eller nåle.

• Skud fra året før, der visner ude fra spidsen.

• Døde knopper.

• Træer, der får grim vækst med en tynd krone (heksekost).

• Planter, der får færre og mindre blade.

• Træer, buske og hække, der springer ud en måned senere end normalt.

• Blade, der tabes tidligere om efteråret.

• I værste fald døde planter.

Hvordan undgår du saltskader på hække og træer?

Det bedste, du kan gøre for at undgå, at hække og træer får skader fra vejsalt, er kun at bruge grus uden salt eller et tømiddel med CMA eller kalium-formiat. I mange tilfælde er det endda tilstrækkeligt at fjerne sneen med en sneskovl.

Men selvom du ikke selv bruger vejsalt på dit fortov, kan det være svært at undgå saltskader, hvis du bor op til en større vej, hvor der saltes. Ifølge forskningscentret Skov og Landskab spredes der i gennemsnit ca. 1-2 kilo salt pr. kvadratmeter vej, og helt op til en tredjedel af saltet havner inde i rabatten.

Ved at følge disse råd, kan du begrænse skaderne på din hæk og andre planter, der vokser tæt ved vejen:

• Undgå at bruge for meget grus med vejsalt i. Det grus, som mange kommuner stiller op ved vejen, kan være fyldt med vejsalt. Så det bør bruges med forsigtighed, hvis du vil undgå saltskader på din hæk.

• Beskyt hække og træer, der vokser tæt ved veje, hvor der saltes, med halmmåtter, saltskærme el.lign. Måtten/skærmen skal gå hele vejen rundt om træet eller hele vejen ned langs hækken. Den skal desuden gå et stykke ud over jorden, så saltet ikke kan løbe ned i jorden til planternes rødder. Fjern ikke måtten for tidligt. Der kommer tit frost sidst på vinteren, hvor planterne er særligt følsomme over for saltet.

• En stenkant langs hækken eller rundt om træet kan også være med til at beskytte planterne mod vejsalt.

Hvad er bedst at bruge mod is på fortove og veje?

Det bedste og mest miljøvenlige tømiddel, du kan vælge, er et tømiddel med CMA eller kalium-formiat. Disse tømidler er dog relativt dyre og kan være lidt besværlige at få fat i, da de skal bestilles direkte hos forhandlerne.

Grus uden salt er mere miljøvenligt end vejsalt, da det ikke skader miljø og omgivelser. Men rent grus uden salt er ikke så effektivt, fordi gruset ikke smelter isen. Derfor kan det være nødvendigt at blande gruset med en smule vejsalt, men det er stadig bedre end at bruge rent vejsalt.

Hvis du bruger vejsalt, er det bedst at blande saltet med vand eller købe en færdigblandet saltopløsning, da du dermed kan spare på saltet.

Sammenligning af produkter mod is på fortovet

Produkt	Vejsalt	Grus	Miljømærket tømiddel med CMA	Miljømærket tømiddel med kalium-formiat
Pris pr. kilo	1,60 kr.	1,60 kr.	11 kr.	38 kr.
Forbrug	5-10 g/m2	2-4 kg/m2	20-50 g/m2	20-40 g/m2
Effektivitet	høj	lav/middel	høj	høj
Miljøvenlighed	lav	middel*	høj	høj

* Grus kan ikke få miljømærke, da grusgravning ødelægger naturområder og kan belaste grundvandet.