Det er ret ukompliceret og ikke særlig dyrt at foretage en måling af radonniveauet i dit hjem.

Der er dog et par ting, du skal være opmærksom på – bl.a. hvilken type målere, du anvender og ikke mindst placeringen af dem. Desuden er det heller ikke ligegyldigt på hvilken tid af året, målingerne laves.

Hvad er radon?

Radon er en naturligt forekommende, men sundhedsskadelig, gas, der trænger op fra undergrunden og ind i din bolig.

De danske myndigheder anslår, at radon hvert år forårsager 300 nye tilfælde af lungekræft.

Kilde: Statens Institut for Strålebeskyttelse, Forskningscenter Risø og Danmark

Radonmåling: Hvordan kommer du i gang med at måle radon?

Der findes i dag en række firmaer, som har specialiseret sig i at foretage målinger af radonindholdet i boliger.

Det er vigtigt, at du bestiller din måling gennem et firma, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for målemetoder. Sørg derfor for at vælge et firma, der følger de internationale standarder for metoder og resultater, og som benytter sig af et akkrediteret laboratorium til analyse af selve testen.

Når du har fundet et firma, du har tillid til, bestiller du dine målere. De vil efterfølgende blive sendt til dig med posten. Målefirmaerne vil kunne rådgive dig om, hvor det er bedst at måle samt vurdere hvor mange målere, der er behov for at sætte op.

Når du har modtaget målerne, skal du selv sørge for at sætte dem op. Målingen bør vare 2-3 måneder og skal foretages i vinterhalvåret. Efter endt måling returnerer du dine radonmålere, hvorefter du kort tid efter vil få resultatet.

En måling af radon fx 2-4 steder i huset koster typisk mellem 360-600 kr. (pris 2020).

Det er vigtigt, at du bruger dit hjem som du plejer under hele måleperioden. Det betyder, at du fx ikke må begynde at lufte mere ud eller ændre anden adfærd på anden vis, som kan påvirke dit indeklima. 

Står dit hjem ubenyttet hen en del af måleperioden, bør måleperioden tilsvarende forlænges. Bliver boligen benyttet i under en fjerdedel af måleperioden, som det fx er tilfældet med en del sommerhuse, er det ikke hensigtsmæssigt at måle.

Hvilke andre metoder er der til at måle radon?

Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at du opnår det mest pålidelige og retvisende resultat af din måling med et dosimeter.

Vil du være sikker på, at du anvender en målemetode, som Sundhedstyrelsen anbefaler, bør du få foretaget en langtidsmåling ved hjælp af dosimetre.

Elektronisk radonmåler

Der findes dog også nogle elektroniske målere på markedet, som kan være fristende at ty til, da de kan aflæses løbende og bruges igen og igen i modsætning til et dosimeter, som kun kan anvendes én gang. Disse målere frarådes af Statens Institut for Strålebeskyttelse, da det kan være svært at bestemme årsmiddelværdien ud fra en elektronisk måling, medmindre man har indgående kendskab til, hvordan man skal anvende og aflæse måleren korrekt.

Et argument for at holde sig fra de elektroniske målere til bestemmelse af årsmiddelværdier går bl.a. på, at du kan risikere, at de ikke er kalibreret ordentligt og dermed viser et forkert resultat. Et andet er, at man kan være tilbøjelig til at aflæse værdier undervejs i målingen, hvilket både kan påvirke ens adfærd i forhold til udluftning, men også medvirke til, at man flytter apparatet undervejs, hvilket også kan påvirke måleresultatet.

Elektroniske målere kan dog godt bruges, hvis de er kalibreret, man ikke flytter på dem undervejs, og ligeledes måler i 2-3 måneder. Vær opmærksom på, at det løbende resultat, der vises i displayet ikke bliver forvekslet med årsmiddelværdien, som er den, der er interessant at kende i forhold til en evt. radonsikring.

Måling med radonalarm

En radonalarm er også et elektronisk apparat, der kan måle indholdet af radon i indeluften. I modsætning til dosimetre og de elektroniske målere, kan du ikke foretage en langtidsmåling med en alarm. Derimod kan en alarm give en advarsel her og nu, hvis niveauet af radon overstiger et vist niveau.

Igen skal du være opmærksom på, at en radonalarm kun måler præcist, hvis den er ordentligt kalibreret, hvilket kan være svært at gennemskue, om den er.

Hvornår er det bedst at måle radon?

Det er bedst at foretage radonmålingen i fyringssæsonen. Det vil sige i perioden fra oktober til april, hvor temperaturforskellen er størst mellem ude og inde.

Når indetemperaturen er højere end udetemperaturen bliver der skabt et lavere lufttryk inde i boligen i forhold til ude. Det lavere tryk bevirker, at huset kommer til at fungere som en ”støvsuger”, der suger jordluft, indeholdende radon, til sig. Det, kombineret med, at vinterperioden er den tid på året, hvor der luftes mindst ud, gør, at radonindholdet i boliger er størst i vinterhalvåret. På baggrund af målinger foretaget her, beregnes årsmiddelværdien.

Det kan godt lade sig gøre at beregne årsmiddelværdien med udgangspunkt i målinger foretaget i sommerperioden, men disse er behæftet med større usikkerhed.

For at få det bedste resultat af målingen bør målingen finde sted over en periode på 2-3 måneder. Det skyldes, at mængden af radon godt kan variere periodemæssigt. Hertil kan nævnes, at niveauet af radon som tommelfingeregel er højest om morgenen, da luftskiftet, og dermed fortyndingen af indeluft med udeluft, typisk er lavest om natten.

Du kan godt bestille en hurtig måling over 1-2 uger, men den er mindre egnet til at bestemme årsmiddelværdien ud fra og anbefales ikke, hvis du vil have et retvisende billede af radonindholdet i dit hus.

Hvor skal radonmålerne placeres?

Det er ikke ligegyldigt, hvor du placerer radonmålerne. Følg altid den vejledning, der følger med radonmålerne. Særlig vigtigt er det, at de ikke udsættes for luftstrømme, kraftig varme eller elektriske apparater, da det kan påvirke resultatet.

Sådan placerer du dine radonmålere korrekt:

  • Placér dem ikke i direkte sollys.
  • Sørg for at holde en afstand på 1,5 meter fra luftindtag, yderdøre, vinduer, radiatorer, lamper eller andre varmekilder.
  • Sørg for, at der er mindst 0,5 meter til evt. luftudsugning.
  • Placér dem ikke på gulvet.
  • Sørg for, at der mindst er 0,25 meter fra måler til væggen.

Undgå fejl og upræcis radonmåling

Det er vigtigt, at du følger anbefalingerne herover ift. valg af radonmåler, placering og brug af radonmåler samt tidspunkt for radonmåling.

Følger du ikke anbefalingerne, kan du risikere, at din radonmåling er upræcis - oftest vil tallet være lavere og dermed ikke retvisende for, om du skal forebygge eller sikre din bolig mod radon.

Er der radon i mit hus eller bolig?

Der er en række faktorer som har betydning for, hvorvidt der er risiko for forhøjet radonniveau i boligen, blandt andet: 

  • Beliggenheden – om din bolig ligger i et område, hvor der er mange boliger med et højt indhold af radon i indeluften eller i et område, hvor jordforholdene gør, at der er meget radon i undergrunden.
  • Om dit hus har kælder eller krybekælder eller er opført på terræn.
  • Hvornår bygningen er opført.
  • Om der er synlige tegn på utætheder i konstruktioner mod jord, hvilket i mange tilfælde kan være svært at vurdere, idet der ofte er en gulvbelægning, som skjuler dem.
  • Hvordan du anvender din bolig – eksempelvis om du opholder dig meget i evt. kælder.

En undersøgelse af radonindholdet i boligen er særlig relevant for ældre enfamiliehuse, enfamiliehuse uden kælder eller krybekælder samt i huse, hvor kælderen bliver benyttet til ophold. Men alle boliger kan i princippet have forhøjede radonniveauer.

Siden 1995 har der været indført krav i Bygningsreglementet om radonsikring ved nybyggeri. Disse krav er senere blevet skærpet i 2010. Nyere forskning foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) viser, at kravene har haft en effekt. Sandsynligheden for, at ens bolig har et for højt radonniveau, er derfor væsentligt lavere, hvis huset er opført efter 1995 – og endnu lavere, hvis huset er opført efter 2010.

Er boligen blevet energirenoveret, uden at man har kombineret det med radonsikring, er der en forøget risiko for høje niveauer af radon.  

I Jylland vest for højderyggen har tidligere undersøgelser vist, at sandsynligheden for et forhøjet radonniveau er relativt lav sammenlignet med resten af Danmark. Radon udgør imidlertid et væsentligt større problem på Bornholm, hvor der er forekomster af granit og moræneler i undergrunden. Granit er kendt for at være kilde til radon.

Hvorvidt du bør få foretaget en radonmåling, er en vurdering, som du både bør tage på baggrund af beliggenheden og beskaffenheden af din bolig.

Hvis dit hus er bygget før 1995 og er beliggende i et af de områder i Danmark, hvor der er meget radon i undergrunden, kan det være en særlig god idé at måle for radon. Især hvis huset har gennemgået en energirenovering, hvor der ikke er taget højde for radonindtrængning, eller hvis der er revner og sprækker eller andre utætheder i gulvet mod jord. 

Bør du undersøge dit hus for radon?

En undersøgelse af radonindholdet i boligen er særlig relevant for ældre enfamiliehuse, enfamiliehuse uden kælder eller krybekælder, samt i de tilfælde hvor du benytter kælderen som opholdsrum. Men alle boliger kan i princippet have forhøjede radonniveauer.

Bygningsreglementet 1995 var det første bygningsreglement, der opsatte anbefalinger og krav med hensyn til radon. I 1998 blev krav til radon ligeledes indført i bygningsreglementet for småhuse. Småhuse omfatter enfamiliehuse inklusiv kæde- og rækkehus.

Kravet i både 1995 og 1998 var, at bygningskonstruktioner mod undergrunden skulle udføres lufttætte. I den tilhørende vejledningstekst for småhuse blev det dertil anbefalet, at der blev iværksat enkle og billige forbedringer i eksisterende boliger, hvis radonindholdet var mellem 200 og 400 Bq/m3, og at der blev iværksæt mere effektive forbedringer, når radonindholdet oversteg 400 Bq/m3.

For nybyggeri blev det i 1998 anbefalet, at radonindholdet ikke oversteg 200 Bq/m3.

Siden 2010 (BR10) har kravet været, at radonindholdet i nybyggeri ikke må overstige nybyggede boliger maksimalt må være 100 Bq/m3.

I Jylland vest for højderyggen har tidligere undersøgelser vist, at sandsynligheden for et forhøjet radonniveau er relativt lav sammenlignet med resten af Danmark. Radon udgør imidlertid et væsentligt større problem på Bornholm, hvor der er forekomster af granit og moræneler i undergrunden. Granit er kendt for at være kilde til radon.

Hvorvidt du bør få foretaget en radonmåling er en vurdering, som du både bør tage på baggrund af beliggenheden og beskaffenheden af din bolig. 

Hvis du bor i en bygning uden kælder eller krybekælder bygget før 1998 i et af de områder i Danmark, hvor der er meget radon i undergrunden, kan det være en særlig god idé at måle radonniveauet i din bolig. Det gælder især, hvis du ved, at der er revner og sprækker eller andre utætheder i gulvet mod jord. 

Hvad er grænseværdien for radon?

Myndighederne i Danmark har fastsat en grænseværdi for radonindholdet i nye huse på 100 Bq pr. m3 indeluft ud fra Verdenssundhedsorganisationens (WHO) anbefaling. 

Ligger niveauet i boligen over 100 Bq/m3 indeluft, anbefaler myndighederne, at der iværksættes enkle og billige foranstaltninger med henblik på at reducere niveauet.

Overstiger niveauet 200 Bq/m3 indeluft, anbefales der mere effektive løsninger på problemet.