Indhold

Vinduer og ruder der udnytter solens energi

Solens stråler kan bruges til at varme din bolig op. Vælg energiruder, der lukker mere varme ind, end der slipper ud. Det kan mærkes på varmeregningen.

Rude med solskin
Når solen skinner ind af vinduerne, får du gratis varme i huset.

Hvad vil det sige, at vinduer udnytter solens energi?

Alle boliger med vinduer opvarmes med solvarme i større eller mindre grad. Denne form for solvarme kaldes også "passiv solvarme" eller "bygningsintegreret solvarme".

Det går i al sin enkelhed ud på at udnytte de solstråler, der kommer ind i huset, til bygningsopvarmning uden at bruge tekniske anlæg eller tilføre ekstra energi. Passiv solenergi virker i hele husets levetid, er vedligeholdelsesfri og er ikke nødvendigvis særlig omkostningsfuld at etablere.

Den meste enkle form for passiv solvarmeudnyttelse er vinduet, hvor solindfaldet gennem ruderne udnyttes til opvarmning af boligen. Ud over at se ud igennem er vinduets væsentligst funktion at bidrage til bygningens opvarmning ved at sende solens varmestråling og dagslys ind i boligen. Derved spares der energi til opvarmning og til kunstig belysning.

Vinduet U-værdi

Hvis du vil udnytte solens stråler til opvarmning, må varmetabet fra husets vinduer ikke være for stort. Det vil sige, at de skal lukke mere varme ind, end de lukker ud. Til at beskrive vinduers varmetab og isoleringsevne anvendes betegnelsen "U-værdi" og den lidt nyere beregningsmetode "vinduets energibalance (E)".

energivinduerVinduets U-værdi angiver hele vinduets isoleringsevne, dvs. inkl. glas og ramme. Jo mindre u-værdien er, jo bedre isolerer vinduet. En typisk U-værdi ligger mellem 1,5 og 1,8. Der fås superlavenergivinduer med en U-værdi helt ned på 0,9-1,0.

Bygningsreglementets krav

Hvis du skifter vinduer ud i et eksisterende hus eller bygger til er kravet i Bygningsreglementet BR10, at U-værdien højst må være 1,5 for vinduer og 1,8 for ovenlys.

Hvis du bygger nyt hus må U-værdien maksimalt være 2,0. I praksis vil kravet om varmetabsberegninger for nye huse kræve, at U-værdien er lavere.

Læs mere om varmetabsberegning i BOLIUS Fakta: Energiberegning af  nye huse

Som udgangspunkt må det samlede glasareal i en bygning højst være 22 % af bygningens opvarmede etageareal. Vil du have større glasareal, skal der laves en varmetabsberegning på hele huset, der sikrer, at du holder dig inden for den tilladte varmetabsramme.

Vinduets energibalance

Beregningen af vinduets energibalance omfatter hele vinduet. Det er et gennemsnit for hele fyringssæsonen for, hvor meget energi et vindue anbragt i en gennemsnitsposition i forhold til syd, nord, øst og vest lukker ud eller ind pr. m2.

Energibalancen måles i kWh/m2. Energibalancen afhænger af vinduets størrelse og konstruktion (karm og ramme). Hvis energibalancen er i plus, lukker vinduet mere varmeenergi ind end ud. Hvis energibalancen er negativ, lukker vinduet mere varmeenergi ud end ind. Denne nye beregningsmåde for vinduers isoleringsevne/varmetab er mere retvisende end de "gamle" U-værdier, da den omfatter hele vinduet.

Vinduets isoleringsevne afhænger også af vinduets "g-værdi". G-værdien angiver vinduets evne til at modtage energi fra solen. Det vil sige, hvor meget varme vinduet tilfører boligen. Hvis du vil udnytte solvarmen i din bolig, skal du vælge et vindue med en høj g-værdi.

Hvad er et energimærket vindue?

energiklassifikation Der findes en energimærkeordning af vinduer. Ud fra den er det muligt at vurdere nye vinduers energimæssige egenskaber. Der er tre klasser for energimærkning, A, B og C, hvor A er bedst. Ordningen omfatter vinduer, ruder og forsatsvinduer.

Klassifikationen af et vindue foretages ved at stille krav til vinduets ramme og karmsystem, kuldebroen i sammenbygningen mellem rude og ramme samt ruden.

Når du vælger vinduer eller skal renovere de gamle, skal du både være opmærksom på vinduernes varmeisoleringsevne, som skal være så god som muligt (U-værdi skal være lav), og på vinduets og rudens evne til at lade solvarme komme ind i bygningen (g-værdi skal være høj). Tilsammen bestemmer disse faktorer vinduets energistandard.

I energiruder, er der i afstandsstykket imellem de to lag glasglaslag, trykt et mærke, som angiver rudens energiklasse, producentens licensnummer og produktionsdatoen. Kun ruder med denne mærkning er energiruder. Energimærkede vinduer indeholder heller ikke miljøfarlige stoffer.

Skitse af en energirude og gammeldags termorude.
Energiruder (A) og gammeldags termoruder (B) . Skitse A , som er en bygning med lavenergivinduer , viser, hvordan varmen fra solen går gennem glasset , og at det mest e af varmen bliver inde i bygningen i modsætning til skitse B, som har gammeldags termoruder. Her vil kun en lille del af varmen blive inde i bygningen.

Hvilke vinduer og rudetyper er bedst til at udnytte solens energi?

Der er tre energirigtige vinduesløsninger:

  • Energiruder
  • Energivinduer
  • Energirigtige forsatsløsninger.

Energiruder

Energiruder lukker mere varme fra sollys ind, end der slipper ud. Ofte er de op til tre gange så gode til at holde på varmen som almindelige termoruder. Det kan virkelig mærkes på varmeregningen, hvis alle vinduerne skiftes ud, men der er også penge at spare ved en delvis udskiftning af ruderne. Hvis vinduesrammen på husets vinduer er god nok, kan løsningen være at skifte de gammeldags termoruder ud med nye energiruder.

Energiruder er lidt dyrere end almindelige termoruder. Men prisforskellen vil på grund af den markante besparelse på varmeregningen være tjent hjem i løbet af tre-fire år.

Desuden vil almindelige termoruder fremover normalt ikke kunne anvendes ved om- og tilbygninger, da de ikke lever op til energikravene i bygningsreglementet.

En almindelig termorude består af to lag glas med et luftfyldt hulrum. Energiruder består ligeledes af to lag glas, men hulrummet mellem dem er fyldt med argon eller anden ufarlig gasart. Desuden er det indvendige glas belagt med en tynd metalbelægning på den side af glasset, der vender mod hulrummet.

Lavenergiruder

I de senere år er der blevet udviklet forskellige nye lavenergiruder, hvor man belægger ("coater") glasset med en "lav-emissionsbelægning". Denne belægning består af et meget tyndt lag metal (som regel sølv) eller metalforbindelser, f.eks. tinoxid. Metalbelægningen tillader sollys at skinne ind (tilføre rummet varme), og samtidig holder den på rumvarmen ved at reflektere varmen tilbage til rummet. På den måde holder en energirude ekstremt godt på varmen. Metalbelægningen kan anvendes både på termoruder og enkeltglas, f.eks. i forsatsvinduer og koblede vinduer.

Energiruder er mere refleksfri end almindelige termoruder. Det er således meget lettere at se ud om aftenen, selvom der er lys i stuen. Men på grund af metalbelægningen kommer der lidt mindre lys ind igennem energiruder (de er tonede), og de kan virke mere spejlende end almindelige ruder. Energiruder har desuden på grund af deres gode isoleringsevner en lavere temperatur på den udvendige side. Det kan betyde, at de, specielt forår og efterår i forbindelse med en skyfri nattehimmel, kan dugge på ydersiden.

Energiruder kan også leveres som solafskærmende ruder eller lydisolerende ruder. Der produceres nu også vinduer med indbyggede solceller. Solceller virker både som strømforsyning og som solafskærmning.

Energivinduer

Hvis hele vinduet trænger til at blive skiftet ud, så vælg et energivindue, hvor ikke kun glasset er en energirude, men hvor hele vindueskonstruktionen med ramme og karm er energirigtig. Du kan nu få ruder med en "varm kant", der gør, at kuldebroen, (den kulde, der kommer ind mellem rude og ramme) ikke giver så store varmetab.

Skal alle vinduer på en facade skiftes ud, skal du være opmærksom på, at de nye energibestemmelser i bygningsreglementet indeholder krav til vinduernes energieffektivitet.

Gammeldags dannebrogsvindue
Det er miljømæssigt bedre at renovere ældre, sunde dannebrogsvinduer og som her sætte forsatsrammer med energiglas på dem end at skifte dem ud med nye dannebrogsvinduer. Foto: Thomas Kampmann.

Energirigtige forsatsløsninger

Er husets gamle vinduer værd at bevare, er det et fredet hus, eller har vinduerne en unik udformning med f.eks. smalle sprosser, der ikke umiddelbart kan erstattes, kan forsatsvinduer med energiglas eller energiruder være løsningen.

Overordnet set kan forsatsvinduer opdeles i tre grundtyper:

  • Sidehængte forsatsrammer af træ eller aluminium monteret i karmen.
  • Skydeforsatsvinduer monteret i karmen.
  • Koblede løsninger monteret direkte på de eksisterende vinduesrammer.

Montering af energimærkede forsatsvinduer er en hurtig, billig og miljøvenlig løsning. Et ældre renoveret vindue med et energimærket forsatsvindue har ofte lige så gode energi- og støjdæmpende egenskaber som et nyt vindue, og nogle gange bedre. Det er specielt i forbindelse med dannebrogsvinduer og vinduer med mange sprosser, at forsatsvinduer er en energimæssig god løsning. Også her skal du efterspørge A-mærkede produkter.

Koblede vinduer kan også efterisoleres ved at skifte det inderste lag glas ud med energiglas eller energiruder. Har du koblede vinduer med to lag almindeligt glas, vil du få den bedste løsning ved at skifte det inderste lag glas ud med energiglas.

Tværsnit af vindue med energiglas

Hvilken rolle spiller det, om vinduerne vender mod syd eller andre verdenshjørner?

Vinduets placering i forhold til verdenshjørnerne bestemmer, hvor meget dagslys og solstråling der tilføres rummet, og hvornår på dagen og året lysindfaldet er størst.

Sydvendte vinduer modtager det største lysindfald, mens østvendte og vestvendte vinduer modtager omtrent lige meget solstråling henholdsvis om formiddagen og eftermiddagen. Nordvendte vinduer belyses ikke med direkte sol. På overskyede dage modtager de alle stort set lige meget lys.

Det har vist sig, at bygninger med store sydvendte vinduesarealer, der kan udnytte solens lys og varme, kun bruger halvt så meget energi til opvarmning og belysning som andre bygninger. Det er dog vigtigt for varmeforbruget, at de store vinduesarealer kombineres med tunge bygningsmaterialer (mur, beton eller sten), som kan optage og lagre varmen om dagen og afgive den igen, når solen er væk. Det kan f.eks. være klinkegulve og murstensvægge.

Men med meget store glasflader risikerer du dog også, at der bliver for varmt om sommeren. På grund af de meget omskiftelige vejrforhold i Danmark er det nødvendigt, at sol- og lysindfald kan reguleres i forhold til dit varierende behov for tilskud af lys og varme. Til det kræves en effektiv solafskærmning. Især hvis du har meget store vinduer i dit hus, har du brug for solafskærmning.

Da en af vinduets primære funktioner er at lede dagslyset ind i bygningen, bør en solafskærmning kunne reguleres efter behov. Den skal kunne lukke direkte sollys ude, når der er behov for det, og reducere blænding fra vinduerne. For at opnå høj dagslysudnyttelse og frit udsyn bør afskærmningen helt kunne fjernes på tidspunkter, hvor himlen er overskyet. En afskærmning bør heller ikke lukke så meget dagslys ude, at det er nødvendigt at tænde lyset.

Oprindeligt publiceret d. , senest ajourført d.

Journalist / Kilder
Af:

Kilder:

GrundejernesInvesteringsfond
Bygningsreglementet, Erhvervs- og byggestyrelsen
Glasindustrien
Energistyrelsen
StatensByggeforskningsinstitut
Dansk Byggeri
Glarmesterlauget.dk
Glasindustrien.dk
Vinduesindustrien.dk

Henvisninger:
Raadvad. Center for bygningsbevaring. www.bygningsbevaring.dk/ Energistyrelsen kampagne for brug af energivinduer. www.energivinduer.dk/ www.pilkington.dk Producerer glas Gode råd om vinduer

Kommentarer (2)

  1. Johny Jensen
    Afsnittet om bygningsreglementet krav ved vinduesudskiftninger er forkert. Skifter man vinduerne ud i et eksisterende hus (også ved enkeltudskiftninger) er lovkravet at vinduet skal have en Eref værdi på - 33 kWh/m2/år eller svarende til et C-mærket vindue. Der henvises endvidere til A-mærkede forsatsløsninger. Denne ordning er nedlagt.
    (0)Svar og se andres svar


  2. Carl Axel Lorentzen
    En "almindelig rude" er i dag en Energirude, så i bør kalde det for en gammeldags rude!
    Energiruder (der er ikke noget der "lavenergiruder", men der er lavemissionsglas!) er i dag ikke tonede og de har samme udseende (også om natten) som gammeldags termoruder!
    Der er noget galt med de U-værdier der nævnes som min-krav!
    Og sådan kunne man blive ved!
    (0)Svar og se andres svar


Annonce
Annonce

Bolius - et helejet Realdania selskab