Ydervægge i murstenshuse holder længe, men er dyre at bygge med. Foto: Lisbeth Holten
Hvordan er ydervægge i et murstenshus opbygget?
Ydervægge i et murstenshus kaldes tunge ydervægge, da mursten (tegl) karakteriseres som et tungt materiale. En ydervæg i et murstenshus har typisk en formur og en bagmur, også kaldet hulmur. Der findes også huse bygget med massive vægge.
I murstenshuse med hulmure holdes de 2 mure sammen af murbindere, som er tynde metaltråde, der mures inde i mørtlen mellem murstenene. I huse opført op til 1930'erne finder man mursten som bindere kaldet 'faste bindere'.
Hulmuren tages i brug ved efterisolering, hvor indblæsning af løse isoleringsmaterialer giver energimæssige besparelser samt øget komfort i boligen. Ikke alle huse kan dog drage nytte af en efterisolering af hulmuren, da der enten ikke er en hulmur, eller kun er en smal hulmur.
Hvor tommelfingerreglen for hulmursisolering er, at jo mindre hulmuren er, jo mindre er isoleringseffekten. Hvis man har et hus med en meget lille hulmur, giver det derfor en begrænset besparelse at hulmursisolere. En ydervæg med hulmur i en samlet tykkelse mindre end 30 cm vil sjældent have plads til så meget isolering.
Hvilken del af ydervæggen i huse af mursten er bærende og stabiliserende?
I de fleste tilfælde er det bagmuren (den inderste mur i ydervæggen), der er den bærende væg og dermed bærer tagkonstruktionen. Sammen med de indvendige vægge sørger bagmuren også for at stabilisere huset mod vindens tryk på gavle og facader. Nogle gange bidrager formuren også til at stabilisere huset, men det er sjældent, at formuren er en bærende konstruktion.
Selvom mursten er temmelig robuste, kan der opstå skader i murværket. Foto: Torben Klint
Kan man rive en tung ydervæg af mursten ned?
En tung ydervæg - som en murstensvæg - vil normalt være både bærende og stabiliserende og kan derfor ikke bare rives ned. Derudover kan kommunen stille krav til bevaringen af facaderne, særligt mod det omkringliggende miljø.
Hvis murstensvæggen er bærende, skal der, inden den rives ned, indlægges en bjælke, der skal bære det, som væggen hidtil har båret. Hvis der er synligt murværk i dit hus, kan du få specialfremstillede bjælker i samme slags mursten som murværket, så det ikke kan ses, at det er en bjælke, der bærer. Disse kaldes 'overliggere' eller 'ståltegl'.
Er væggen stabiliserende, skal du sikre dig, at der er tilstrækkeligt stabilisering i de andre vægge, og at vindens tryk kan fordeles til disse, når murstensvæggen rives ned.
Hvis du ønsker at rive en murstensvæg ned, er det altid en god idé at rådføre sig med en ingeniør, der kan regne på husets stabilitet.
Hvordan har man brugt mursten førhen?
Før første verdenskrig var der tradition for, at man opførte ydervægge af mursten som massivt murværk. Men krigens knaphed på brændsel, satte sit præg på produktionen af teglsten, hvorfor man begyndte at opbygge ydervægge med et hulrum mellem for- og bagmuren, også kaldet en hulmur. Hulrummet var typisk 50-70 mm bredt. Den stillestående luft i hulrummet havde en isolerende effekt, og samtidig forhindrede hulrummet, at fugt fra formuren (skalmuren) trængte ind i bagmuren.
Frem til 1960'erne var der tradition for, at både for- og bagmuren var udført i tegl. Fra 1950'erne og frem er man begyndt at anvende billigere og mere håndterbare materialer til bagmuren, fx gasbeton (porebeton) eller lecabeton (letklinkerbeton)
Mange vælger i dag at få bagmuren fremstillet af helvægselementer af lecabeton med en bredde på mindst 2,5 meter, eller af væghøje elementer af gasbeton, som typisk er 60 cm brede og 2,5 meter høje. De er både lidt billigere og hurtigere at sætte op, og husets tag kan dermed lægges hurtigere end ellers. Det er en fordel, da den naturlige byggefugt i huset kan tørre væk, når der er tag på, og det indvendige arbejde i huset bliver hurtigere færdigt.
Som tommelfingerregel kan man derfor regne med, at huse opført til og med 1950'erne er dobbeltmurede, dvs. har en formur og en bagmur af mursten, mens huse opført efter 1960 ofte har en bagmur af gasbeton eller lecabeton.
Kan der uden videre laves hul til ny dør eller vindue i en ydervæg af mursten?
Normalt er det ikke noget problem at lave hul til en ny dør eller et nyt vindue i en ydervæg af mursten, så længe hullet ikke udgør en konstruktionsmæssig fare for resten af huset. Skal hullet være stort, er situationen den samme, som når en ydervæg skal rives ned, og du bør kontakte en rådgivende ingeniør.
Når der skal laves hul til dør eller vindue, skal der først lægges en overligger af mursten ind i murværket i formuren og i bagmuren. Overliggeren sikrer, at murstensvæggen stadig kan bære tagkonstruktionen. Er der tale om et mindre hul, vil murstensvæggen som regel kunne stabilisere huset tilstrækkeligt.
Hvor godt lydisolerer ydervægge af mursten?
Da mursten er et tungt materiale, lydisolerer det godt.
I nyere dobbeltmurede ydervægge med 125 mm hulmur isoleret med mineraluld vil murstensvæggen lydisolere omkring 60 dB. Det samme gælder, hvis bagmuren er af lecabeton (letklinkerbeton) eller gasbeton (porebeton).
Ældre udgaver af murede ydervægge har som regel 70 mm hulmur, der efterfølgende er hulmursisoleret. De lydisolerer lidt mindre, omkring 52 dB.
Hvor godt brandisolerer ydervægge af mursten?
En ydervæg af mursten kan uden problemer modstå en brand i mindst 1 time uden at bryde sammen eller blive beskadiget på anden måde. Ifølge bygningsreglementet skal en ydervæg i alle boliger på 1 etage kunne modstå brand i mindst ½ time.
Hvilke typer facade kan ydervægge af mursten have?
Huse af mursten kendetegnes ved, at de i de fleste tilfælde har en facade af blankt murværk, dvs. mursten, der har kalkcementmørtel eller på ældre huse ren kalkmørtel i fugerne mellem stenene. Murstenene er synlige, og gennem valg af forbandt og farve skabes der spil mellem murstenene og fugerne.
Murstenshuse kan også have en facade med et lag puds (ca. 1 cm) oven på murstenene, en såkaldt pudset facade. I nogle tilfælde er facaden pudset, fordi der er brugt 2. sorteringsmursten, der ikke har været tilstrækkeligt brændt og derfor ikke er frostfrie. Her fungerer pudslaget som en regnjakke, der forhindrer vandet i at komme ind til murstenene og gøre dem våde. Hvis murstenene ikke bliver våde, er der heller ikke risiko for, at de frostsprænges.
Mursten er velegnet, når der skal leges med teksturen i en facade. Forskydningerne mellem murstenene er her brugt til at skabe en lethed, som står i kontrast til den ellers massive flade. Foto: Torben Klint
Huset kan også vandskures, sækkeskures eller filtses, hvilket vil sige, at den murede facade pudses med et tyndt lag mørtel, som murstenene kan anes igennem. Det tynde lag mørtel er mest af alt kosmetisk, da det ikke på nogen måde beskytter den murede væg.
Hvor dyre er ydervægge af mursten?
Ydervægge af mursten er dyrere end ydervægge af fx træ eller monoblokke af fx tegl eller gasbeton (porebeton). Til gengæld er der næsten ingen udvendig vedligeholdelse af ydervægge af mursten. Murstensvægge er et håndværk, som udføres af professionelle murere, og er tidskrævende og derfor dyrt.
Det er især arbejdstiden, der koster, mens prisen på murstenene kan variere. Der er stor forskel på prisen på almindelige røde eller gule mursten og de mange forskellige mursten med spil i overfladen.
Sammenligning af udvalgte materialer til din facade
Det er ikke så ofte, at man vælger både at opføre inder- og ydervæggen i mursten, da det er en forholdsvis dyr løsning sammenlignet med at anvende monoblokke til indervæggen. Foto: Lisbeth Holten
Kan man bruge genbrugsmursten til reparation af en ydervæg?
En ydervæg har som udgangspunkt en lang levetid. Derfor er det oplagt at tænke på genbrug, hvis en hel eller en del af en ydervæg skal renoveres. Skulle man være uheldig, at nogle mursten er blevet beskadiget, og derfor skal udskiftes, er der flere steder, hvor man kan købe genbrugsmursten.
Man skal dog være opmærksom på at genbrugte mursten skal opfylde samme krav som nye, når de anvendes til det samme formål. Man skal ligeledes være opmærksom på, at suge- og vedhæftningsevnen, på grund af tidligere anvendelse, kan være nedsat, ligesom fx tidligere belastninger kan have nedsat levetiden.
Hvilken type fundament skal en ydervæg af mursten bygges på?
En ydervæg af mursten skal bygges på et fundament af beton. Fundamentet bør afsluttes med et par letklinkerblokke (lecablokke) med isolering i midten for at bryde kuldebroen mellem fundamentet nede i den kolde jord og ydervæggen. Mellem letklinkerblokkene og ydervæggen placeres et lag murpap, der sikrer, at eventuel fugt fra fundamentet eller jorden ikke kan trænge op i ydervæggene. Samtidig sikrer det mod radon fra jorden.
Fordele ved ydervægge af mursten
- Mursten har en lang levetid og kræver næsten ingen vedligeholdelse.
- Mursten er gode til at optage og afgive varme.
- Mursten er gode til at optage og afgive fugt.
- Mursten kan ikke brænde.
- Mursten kan ikke angribes af råd og svamp.
- Et hus med en muret facade er nemt at sælge, fordi mange huskøbere gerne vil have et murstenshus.
- Mursten er produceret af naturmaterialer.
Ulemper ved ydervægge af mursten
- Er dyrere end ydervægge af fx træ eller monoblokke af fx tegl eller gasbeton (porebeton).
- Det kan være svært at finde den helt samme type mursten, hvis man fx vil reparere facaden eller mure et vindueshul til i et ældre hus.
- Der kan sætte sig alger på murstenene.
- I sjældne tilfælde kan mursten frostsprænges.
- Mørtelfuger kan angribes af murbier, men det sker dog meget sjældent.