10 gode råd, når du skal kvitte oliefyret

Med et gammelt oliefyr, der trænger til udskiftning, er det oplagt at tænke i alternative og grønnere energiformer. Men hvad bør du vælge, og hvordan skifter du varmekilde? Få 10 gode råd her.

udskiftning af oliefyr til varmepumpe eller naturgas

Når du dropper dit oliefyr, kan det være en god idé at få en energikonsulent til at vejlede dig i, hvilken varmekilde der er den rigtige til dit hus. Foto: Susie Frederiksen

1. Gå efter fjernvarme eller naturgas

Har du mulighed for at blive koblet på det kollektive forsyningsnet, enten fjernvarme- eller naturgasnettet, er det den bedste og billigste erstatning for oliefyret allerede nu. Fra  1. juli 2016 bliver det nemlig lovpligtigt at kvitte oliefyret, hvis det gamle går i stykker  og skal udskiftes.  Står du i den situation vil du i de fleste tilfælde være  forpligtet til at konvertere og koble dig på forsyningsnettet – dvs. enten fjernvarme eller naturgas eller vælge et andet alternativ til oliefyret. Hvis området ikke er forsynet med fjernevarme eller gas, og der ikke er  planer om at indføre det i området,  kan du søge om dispensation til indkøb et nyt oliefyr, som opfylder komponentkravene i bygningsreglementet.

2. Tjek kommunens varmeplaner

Har du ikke mulighed for at få hverken fjernvarme eller naturgas, så undersøg, om muligheden vil opstå de kommende år. Undersøg altid om kommunen har planer om at udvide det kollektive forsyningsnet. Læs fx kommuneplaner eller lokalplanen for dit område, kontakt kommunens tekniske forvaltning, eller spørg det lokale forsyningsselskab. Fjernvarme anses for at være en grøn varmekilde, hvorfor det er en god idé at konvertere over til det, hvis man har muligheden for det.

3. Vurdér din bolig

Vedvarende energiformer kan erstatte dit oliefyr. Men før, du kvitter oliefyret til fordel for de miljøvenlige alternativer, er det en god idé at tage et kig på dit hus:

  • Hvornår er det bygget?
  • Hvor godt er det isoleret?
  • Hvordan varmes det op - har du fx gulvvarme eller radiatorer? 1- eller 2-strengs varmefordelingssystem?

Svarene på disse spørgsmål har betydning for, hvilken opvarmningsform der passer til din bolig. På Energitjenestens hjemmeside kan du se, hvilke energimæssige svagheder du skal være opmærksom på ved dit hus, og hvad det betyder for dit valg af varmekilde.

4. Kombinér skift af varmekilde med en energirenovering

Det er altid en god idé at energiforbedre dit hus med fx nye vinduer eller efterisolering. Det vil gøre huset tættere og minimere varmespildet.

Dermed sikrer du, at den forbrugsbesparelse du får ud af at kvitte oliefyret til fordel for et nyt varmeanlæg, bliver endnu større. Samtidig kan en energirenovering være nødvendig i mange ældre huse, hvis der skal installeres en varmepumpe. Er huset utæt og med for lidt eller ingen isolering, så kan varmepumpens levetid forringes, og dermed bliver varmepumpen ikke en god forretning. Skal en varmepumpe være en god løsning kræver det, at huset ertilstrækkeligt isoleret ogtæt. Desuden er det en fordel at have store radiatorflader, da det sikrer en bedre varmeafgivelse.

5. Få uvildig rådgivning

At skifte til en ny form for energiforsyning er en stor og vigtig beslutning. Det er ikke kun dyrt, men også et valg, du kommer til at hænge på de næste 20-30 år. Sørg derfor for at få rådgivning af en fagperson eller energikonsulent med indsigt i energi og varmekilder.

En energikonsulent eller en energivejleder kan tjekke dit hus igennem og hjælpe dig med at finde den helt rigtige varmekilde. Der er forskellige muligheder for denne rådgivningsform, og typisk koster et energitjek ca. 3.000-5.000 kr. (priser inkl. moms 2016).

Bemærk, at du kan søge tilskud til rådgivning gennem net- og distributionsselskabernes energispareindsats. Tilskudsordningen forløber frem til og med år 2020.

6. Tag ikke en sælgers ord for gode varer

Husk, at din lokale vvs-installatør eller et energiselskab kan have en interesse i at sælge en bestemt energiforsyning. Sørg derfor for at vende de anbefalinger, du får, med en tredjepart.

Nogle installatører tilbyder også et gratis energi tjek, men vær opmærksom på, at denne type rådgivning ikke er uvildig.

7. Overvej en varmepumpe, hvis:

- dit hus er godt isoleret og har gulvvarme eller opvarmes med forholdsvis store radiatorer. En varmepumpe kan både udnytte varmen i jorden og luften. 

Jordvarme

Et jordvarmeanlæg består af en varmepumpe og jordslanger, som udnytter jordens varme. Det koster 120.000-150.000 kr. at etablere og kræver et stort areal til nedgravning af slanger. Regn med ca. 2 meter jordslange pr. kvadratmeter bolig, der skal opvarmes.

Luft til vand-varmepumpe

En luft til vand-varmepumpe udnytter luftens varmeenergi til at varme både bolig og brugsvand op. Anlægget har mange af de samme fordele som jordvarme og er et godt og billigere alternativ, hvis du ikke har plads til jordslanger på grunden - dog er luft til vand-varmepumpen ikke helt så energieffektiv som jordvarme. Regn med en udgift på mellem 80.000-120.000 kr. for køb og installation af anlægget.

8. Overvej et træpillefyr, hvis:

- du bor lidt ude på landet i et ældre hus. Et træpillefyr er ofte en billigere investering end en varmepumpe, og koster heller ikke så meget i drift.

Dog kræver løsningen, at du har plads til både fyr og et lager af træpiller. Derudover er det en arbejdskrævende opvarmningsform, da fyret skal fyldes og rengøres ca. 1 gang ugentligt. Mindsk arbejdsbyrden ved sætte en silo op til træpillerne, som forbindes til fyret. Så påfyldes det automatisk vha. en snegl og kræver kun, at en vognmand et par gange om året blæser træpiller i siloen. Bemærk, at rengøring af fyret er vigtig for at opretholde en god virkningsgrad.

Fordelen ved træpillefyret er, at det kan levere den samme fremløbstemperaturer til radiatorerne, som oliefyret gør. Dermed kan det mange gange fungere bedre i et ældre, dårligt isoleret hus i modsætning til en varmepumpe. Regn med en pris på ca. 40.000-60.000 kr. for et træpillefyr. Ulempen er, at træpillefyret skal køre hele året, da det også skal sørge for det  varme brugsvand.Derfor kan din udgift til træpiller godt blive lidt højere.

9. Sæt dig ind i reglerne

Kontakt kommunen og hør, hvilke regler du skal overholde, når oliefyret udskiftes. Der er bl.a. krav til, at olietanken sløjfes. Det vil sige, at den skal tømmes for restindhold og derefter enten fjernes eller blændes af, så man ikke længere kan fylde olie i. Du skal udfylde og indsende et sløjfningsskema til kommunen senest 4 uger efter, at sløjfningen er sket.

Husk også at afmelde skorstenen til kommunen, når den ikke længere bruges. Skal du have jordvarme i stedet for oliefyr, kræver det desuden en godkendelse af kommunen.

Husk endelig, at du kan søge tilskud til dine energiforbedringer - det gælder også udskiftning af varmekilde.

På energisparesiden.dk kan du finde en liste over energiselskaber og samarbejdspartnere, du kan kontakte for at høre, om de har et tilbud, der passer til dine behov.

10. Skift fyret om sommeren - eller når oliebeholdningen er lav

Det kan tage 1-5 dage, inden det nye varmeanlæg er fuldt tilsluttet, og i den periode er der hverken varme eller varmt vand i huset. Det er derfor en fordel at udskifte om sommeren.

Det er også en god idé at foretage udskiftningen, når der kun er få liter olie tilbage i tanken. Nogle firmaer betaler for de rester af olie, de suger op. Men ofte får du kun 3-5 kr. pr. liter - de sidste 100 liter olie i bunden er for beskidte til at give noget. Det er vigtigt, at du tømmer tanken helt. Restindholdet skal afleveres som farligt affald på genbrugspladsen.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab