10 gode råd om opbevaring af brænde

  1. Der bør altid være luft hele vejen rundt om en brændestabel, så der er fri luftcirkulation rundt om brændet.

  2. Hold ukrudt, planter og græs væk fra brændestablen, da det også tilfører brændestablen fugt.

  3. Brænde der bliver opbevaret udenfor skal hæves ca. 20 cm over jorden, så fugt ikke så nemt trænger op i træet.

  4. Står brændet udenfor skal det være overdækket med et halvtag eller andet. Pak det ikke ind i plastik, da det vil reducere luftcirkulationen omkring brændet.

  5. Brænde bør altid stables, så endefladerne (der hvor de er skåret af i længde) vender udad. Fordampningen fra træet sker derfra, da årerne løber på langs af træet.

  6. De enkelte brændestykker bør ikke være større end mellem 8-13 cm i tværsnit, da de ellers ikke kan tørre ordentligt. Er de større bør de kløves en gang mere.

  7. Fra september begynder brænde at optage fugt igen. Derfor skal det brænde du skal bruge den kommende vinter helst stå et tørt sted, som er godt ventileret og helst lidt lunt, f.eks. i et skur.

  8. Det kan være en god ide at have en brændekasse tæt på brændeovnen, hvor brændet kan være og tørre de sidste par dage inden brug.

  9. Tjek om brændet er tørt nok ved at banke to stykker brænde mod hinanden. Giver det en mørk "hul" lyd er brændet for vådt til at anvendes i brændeovn eller pejs. Giver det derimod en klar, skarp næsten "sprød" lyd, er brændet klar til fyring.

  10. Køber du ovntørret træ, er det vigtigt, hvordan det bliver opbevaret efter denne tørring. Kommer det til at stå sammen med andet fugtigt brænde, vil fugtigheden stige igen, og det vil ikke længere være tørt.
Kilder og henvisninger
Annonce
Annonce

Bolius - et helejet Realdania selskab