10 gode råd til at undgå indbrud i dit sommerhus

Mange bruger pengene forkert, når de vil sikre deres sommerhus mod indbrud. Du kan gøre meget, uden at det behøver at koste noget. Læls her, hvad du selv kan gøre i kampen mod indbrud i sommerhuset.

Et efterladt sommerhus kan være guf for tyve. Læs de gode råd til, hvordan du undgår at få de langfingrede gæster på besøg.

  1. Fjern alle værdigenstande fra dit sommerhus, når du ikke bruger det - fx i vinterhalvåret.
  2. Træk gardinerne fra og lad skabene stå åbne, så tyven kan se, at der ikke er noget at komme efter.
  3. Luk og lås døre og vinduer - også selvom du blot er væk i kort tid.
  4. Forstærk dørkarmen på yderdøren og montér et sikkerhedsslutblik, der forhindrer, at karmen flækker, hvis døren brydes op. Montér dobbeltlås på døren.
  5. Lås 'indbrudsværktøj' som fx haveredskaber inde, så tyven ikke kan bruge dem til at bryde ind i huset.
  6. Brug udendørsbelysning med føler.
  7. Fjern alle ekstranøgler, som du har gemt ved huset.
  8. Aftal med naboerne, at I holder øje med hinandens huse.
  9. Spær indkørslen af med en bom eller kæde, så tyven ikke kan køre helt op til huset.
  10. Sørg for at mærke alle dine værdigenstande - også køleskab og brændeovn. Lån mærkningsudstyr på din lokale politistation.

SE DANMARKSKORT: INDBRUD

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab