1. Mindre krav til rådighedsbeløb

Når 1 bliver til 2, lemper banken lidt på kravene til et rådighedsbeløb, hvis I skal låne penge. Rådighedsbeløb er det beløb, som er tilbage, når de faste udgifter er betalt. En single skal normalt have et rådighedsbeløb på 5.000-6000 kr., mens 2 samboende skal have et rådighedsbeløb på ca. 8.500-10.000 kr. tilsammen, da mange udgifter nu bliver fælles og derved spares. Dertil skal lægges op til 2.750 pr. hjemmeboende børn alt efter, hvor gamle børnene er.

Rådighedsbeløbet dækker udgifter til mad, ferier, fornøjelser, uforudsete udgifter m.v.

2. Fælles eller adskilt økonomi

Økonomi er årsag til mange stridigheder, derfor er det vigtigt, at I sammen diskuterer, hvordan jeres fællesøkonomi skal fungere. Der er forskellige måder at have fællesøkonomi.

  1. 100 % fællesøkonomi, hvor alle jeres penge lægges i en samlet pulje.
  2. I betaler hver halvdelen af alle jeres fællesudgifter, og I beholder hver især resten af jeres indtægt til eget forbrug.
  3. Del jeres fællesudgifter i forhold til jeres indkomst, så den, der tjener mest også betaler mest. Resten beholder i hver især til eget forbrug.

Ifølge eksperter i privatøkonomi er der fordele og ulemper ved alle 3 modeller, og det er op til det enkelte par at finde ud af, hvad der passer jer bedst. Det vigtigste er, at I bliver enige om, hvordan jeres økonomi skal styres. Hvis den ene af jer har dyre vaner, mens den anden gerne vil spare op, kan økonomien let blive et stridspunkt.

3. Boligudgifter

Ejere – den ene ejer boligen

Der er intet fælleseje eller sameje om et hus eller en ejerlejlighed, hvis din kæreste ejer den i forvejen, eller køber den, dvs. betaler udbetalingen og alene får sit navn på købsaftalen og skødet. I begge tilfælde kan ejeren til enhver tid tvinge samleveren til at flytte, og hverken huset eller husets friværdi bliver fælles. Det gælder også, selv om du har betalt til husets driftsomkostninger.

Du kan sikre dig ved enten af blive medejer af boligen eller få lavet en aftale, hvor der indgår en rimelig opsigelsesvarsel og et kompensationsbeløb, der kan være en vis procentdel af den friværdi, som er opsparet i huset, mens du har boet i det og bidraget til driftsomkostningerne. Der er ingen formkrav til en sådan aftale, men det anbefales at lave en skriftlig aftale, som underskrives af begge parter, og hvor hver bør have en kopi.

Ejere – begge ejer boligen

Hvis I ikke er gift, men køber en fælles bolig, anbefales det stærkt at få udfærdiget en samejeoverenskomst om fast ejendom. Det er en kontrakt, hvor I kan aftale detaljerede regler i tilfælde af konfliktsituationer. Opstår der problemer i jeres forhold, kan det her dokumenteres, hvilke regler der gælder.

Lav fx aftaler om:

  • De løbende betalinger til det bygningsmæssige fællesskab.
  • Jeres evt. pengekrav på hinanden.
  • Opsigelsesfrister over for hinanden.
  • Muligheden for at købe hinanden ud af boligen.
  • Rettigheder i tilfælde af den andens død.

I kan enten betale en advokat for at udfærdige en samejeoverenskomst specielt for jer eller købe og udfylde standardformularen for ”Samejeoverenskomst om fast ejendom” på familieadvokaten.dk (pris: 300 kr.). Det kan dog i mange tilfælde anbefales at få en advokat til at gennemgå den udfyldte formular.

Lejere:

Flytter din kæreste ind i din lejlighed og får sit navn på lejekontrakten, har I begge forpligtelser og rettigheder i forhold til lejemålet. Går forholdet i stykker, og kan I ikke blive enige om, hvem der skal beholde boligen, kan det kun afgøres ved domstolene.

En udlejer kan kun i ganske særlige tilfælde nægte, at din kæreste flytter ind, men udlejeren kan lovligt nægte, at begge jeres navne kommer på lejekontrakten. Selv om din samlevers navn ikke står på lejekontrakten, gælder alligevel visse rettigheder - dog ikke, hvis jeres forhold går stykker, inden I har boet sammen i 2 år.  Her kan du frit beholde lejligheden og tvinge din tidligere samlever til at flytte.

Har I boet sammen mere end 2 år, kan den af jer, som ikke har sit navn på lejekontrakten, blive boende, hvis den anden samlever dør, eller hvis særlige grunde taler for det, fx hensynet til mindreårige børn. Det afgøres af domstolene. Her kan udlejeren ikke sætte sig imod, at der kommer et nyt navn på lejekontrakten.

4. Tjek og spar på forsikringerne

Når I får fælles adresse, kan I nøjes med én indboforsikring. Forsikringssummen skal svare til den samlede værdi af alle jeres private ejendele. I skal derimod fortsat have hver jeres ulykkesforsikring, da den er knyttet til den enkelte person og ikke til husstanden.

Hvis I tidligere har haft hvert sit forsikringsselskab, så overvej at skifte alle forsikringer over til samme selskab. Typisk kan der være penge at spare ved at samle forsikringerne ét sted.

5. Afmeld licens og andre abonnementer

I kan nu nøjes med én medielicens, én tv-pakke og én internetforbindelse, der dækker hele husstanden. Hvis en af jer har specielle fordele via jeres arbejde, kan begge parter måske drage nytte af dem. Flere teleselskaber giver familierabatter.

6. Offentlige tilskud falder væk

Hvis du som single modtager sociale ydelser som fx boligsikring, friplads, særligt børnetilskud eller folkepension, vil disse ydelser blive nedsat eller helt forsvinde, når du flytter sammen med kæresten.

Ændringer i boligsikringen sker, når kæresten via Folkeregistret tilmelder sig adressen.

Det samme er ikke tilfældet med børnetilskud. Her har modtageren pligt til at give kommunen oplysninger om ændringer i sine forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af ydelserne.

7. Undgå solidarisk hæftelse af gæld

Optager du et lån sammen med din samlever eller ægtefælle, kommer I automatisk til at hæfte solidarisk for hele gælden, men det skal I undgå. Det betyder nemlig, at du pludselig kan komme til at hæfte for hele gælden, hvis din samlever eller eks-samlever ikke kan betale. Har du penge, vil du derfor hænge på gælden.

Skal I fx låne 50.000 kr., er det derfor bedre, at hver især låner halvdelen af beløbet. Alternativt kan I aftale med långiveren, at I kun hæfter 'pro rata', dvs. for hver jeres andel af lånet.

8. Pension og livsforsikring

Jeres pensioner deles ikke, når I går fra hinanden, men hvis I har indsat samleveren som begunstiget - dvs., at han/hun har fortrinsret til at råde over beløbet -  har denne som udgangspunkt ret til at få en udbetaling, hvis den anden part dør. Det skal man overveje at ændre, hvis man går fra hinanden.

9. Bankaftale

En fælles budgetkonto er den nemmeste måde til at styre jeres økonomi på. Har I hver sin bank, er det oplagt at udnytte jeres nye status som samlevende og større bankengagement til at få lavet en bedre bankaftale, dvs. lavere renter og gebyrer.

Spil bankerne ud mod hinanden og udnyt, hvor I kan få de bedste aftaler. Vær opmærksom på, at hvis I overfører større beløb til hinandens konti, kan de blive beskattet og betragtet som en større pengegave.

10. Arv

Hvis I som samlevende, der ikke er gift, vil sikre hinanden i tilfælde af død, skal der oprettes et testamente, da ugifte samlevende ellers ikke arver hinanden.  I kan dog kun testamentere en del af arven, hvis der er livsarvinger, fx fællesbørn eller børn fra tidligere forhold.

Hvis I enten venter fælles barn, eller har boet sammen i 2 år, har I mulighed for at lave et såkaldt udvidet samlevertestamente, hvor I helt eller delvist kan bestemme, at I skal arve hinanden, som om I var gift.