”1864”: Derfor bor hovedpersonerne sådan

Hvorfor er køkkenbordet i Laust og Peters hjem i tv-serien ”1864” vigtigt? Hvorfor var Inges hjem usensuelt? Og hvorfor har biblioteket på godset så stor betydning? Production designer i ”1864”, Niels Sejer, fortæller, hvorfor boligerne i "1864" ser ud, som de gør.

Billedserie: '”1864”: Derfor bor hovedpersonerne sådan'

1864 – tv-serien

DR1 sender i efteråret 2014 tv-serien "1864" i 8 dele, som baserer sig på Danmarks nederlag i krigene om Slesvig ved Dybbøl. Serien er instrueret af Ole Bornedal, som har lavet manuskriptet på baggrund af Tom Buk-Swientys bøger "Slagtebænk Dybbøl" og "Dommedag Als".

"1864" følger slagene og konseilspræsident D.G. Monrads (Nicolas Bro) fatale beslutninger gennem en fortælling om brødreparret Peter (Frederik Sætter Lassen) og Laust (Jakob Oftebro), der vokser op på landet i midten af 1800-tallet og melder sig som frivillige til krigen i 1864. Ud over kampen om Danmark, portrætterer serien også kampen om kærligheden, da begge brødre er forelsket i proprietærdatteren Inge (Marie Tourell Søderberg).

Kilde: 1864.dk

En kamp mellem hænder og hoveder. Et opgør mellem det simple og det sofistikerede. Et sammenstød mellem kærlighed og kynisme.

Det er, hvad production designer Niels Sejer vil have, du som seer oplever, når "1864" brager ud i din stue søndag aften på DR1. Det er denne vision, som gennemsyrer alle hans valg for scenografien - alt fra de landskaber, serien er filmet i, til hvordan skyttegravene og de enkelte boliger er bygget op, og hvilket udtryk møbler, tøj og indretning har fået.

- Jeg blev ved med at have en sætning i hovedet, der gik på, at vi skulle vise, det var en håndlavet krig. En verden lavet af hænder, som blev ødelagt af en verden af illusioner og tanker, der ikke hang sammen med virkeligheden, forklarer Niels Sejer.

Mange kontraster i boliger i 1864

Derfor er det en verden af kontraster, Niels Sejer har bygget op i "1864". Ikke mindst når det kommer til hovedpersonernes boliger.

De skal illustrere det enorme skel, der var mellem de politikere, der sad og udtænkte krigen - og de mennesker, som blev kastet ud i at udføre den. Og så skal de vise den generelle klasseskel, der var på den tid, og som var meget tydelig i danskernes boliger - alt efter om de boede i byen eller på landet. Og om de var politikere og godsejere eller håndværkere og landarbejdere.

didrik fra tv-serien 1864 foran gods

Didrich er omgivet af viden og rigdom på det fornemme gods, men er alligevel en formørket sjæl. Foto: DR1/Per Arnesen, Miso Film.

Stort klasseskel i 1864

- Der var jo enorme klasseskel, hvor du til den ene siden havde nogen, der boede med smukke tapeter, kunst på væggene og afskårne blomster på bordet. Og så var der dem, der boede i uisolerede bindingsværkshuse, hvor der næsten ingen møbler var, og det trak fra døren.

- Vi ville gerne vise dette spænd meget tydeligt, fordi det understøtter fortællingen om konflikten mellem umodne politikere med en masse illusioner og den meget jordnære verden, hvor alt er lavet med hænderne, siger Niels Sejer.

Køkkenbordet er kernen i Laust og Peters hjem

Brødrene Laust og Peter - som er omdrejningspunktet for fortællingen i "1864" - er symbolet på den håndlavede verden, Niels Sejer taler om. Det danske kerneland, hvor de ikke mangler noget, men heller ikke er meget af noget. Det er en simpel, smuk, harmonisk verden, hvor solen skinner.

Sådan gøres boligerne i 1864 historisk korrekte

Production designer Niels Sejer researchede i 8 måneder, før optagelserne til tv-serien "1864" gik i gang. For at skabe en troværdig scenografi og den fortælling, de ønskede, var det vigtigt at læse op på historien - og finde de helt rigtige "locations".

- Jeg har researchet enormt meget i især kunsthistorie og arkitektur på den tid. Og da den research var på plads, handlede det meget om at gå ud i verden og se, hvor den research kom til syne.

Hvor findes den storslåede version af det danske landskab, som vi havde meget af i 1800-tallet? Og hvor finder vi 1800-tallets svar på samtalekøkkenet, hvor en familie sad i ydmyge omgivelser om et bord ved ildstedet, forklarer Niels Sejer.

  • Landskabet: Det storslåede landskab fandt Niels Sejer ved Faaborg. Han kom kørende forbi og så pludselig de bølgende marker med vandet i baggrunden og vidste, det var hér, der skulle filmes.
  • Landboligerne: Når det gælder landboligerne, er de fleste - bl.a. Laust og Peters - bygget op helt fra bunden. Møbler og andet interiør er fundet og justeret i Den Fynske Landsby,
  • Godset: Når vi ser godset udefra, er det Hagenskov Gods, som er blevet brugt. Men indenfor er det interiør fra Hvidkilde Gods. Biblioteket blev bygget op fra bunden af et tysk firma, som fulgte Niels Sejers tegninger for, hvordan et bibliotek skulle se ud på den tid.
  • Godsforvalterboligen: Godsforvalterboligen udefra er filmet på Hagenskov Gods, mens interiøret er hentet fra præstegården i Den Fynske Landsby.
  • By-lejligheder: Heiberg og Monrads lejligheder er indrettet og bygget op fra bunden med historisk interiør, som er sammensat mange steder fra. Fysisk befinder de sig begge i en eksisterende etageejendom.
  • Dannevirke og Dybbøl Banke: Krigsområderne måtte selvfølgelig skabes helt på ny ud fra den historiske dokumentation. Mange forskellige områder var i spil, men filmholdet endte med at bygge 200 meter skyttegrave og 2 store skanser op på en tidligere skydebane for kampvogne 3 kvarters kørsel fra Prag, hvor landskabet havde den rette hældning.

- Kernen i deres hjem er derfor bordet, hvor mor Karen serverer grød for sine drenge lige ved siden af ildstedet. Der er en naturlig kraft i den indretning og det billede, fordi det er simpelt og sympatisk. Det fortæller os noget om, at de mennesker, vi skal følge, er opfostret med kærlighed og ydmyghed, forklarer Niels Sejer.

Landskab i 1864 er fra Faaborg

Landskabet, der omgiver brødrenes hjem, er filmet omkring Faaborg. Her fandt Niels Sejer nemlig præcis det udtryk, han ledte efter. De yppige marker, der hvælver sig og ligger side om side, støtter op om den fortælling, som brødrene og deres bolig er en del af.

- Det skal være storslået og harmonisk uden at blive for Morten Korch-agtigt, siger han.

Alle møbler står rigtigt i Inges hjem

Inges hjem er skabt ud fra et ønske om at vise, hvordan hun som godsforvalterens datter er fanget mellem riddersalen på godset og husmandsstedet. Hun er selv en fri sjæl, men i den klasse, hun tilhører, handler det hele meget om status.

- Vi har derfor skabt en meget usensuel bolig. Den er udstyret med de helt rigtige møbler og tapeter, men det er ikke grandiøst. Alt står, som det skal, men livet her er blevet reduceret til at følge nogle bestemte regler, forklarer Niels Sejer.

Biblioteket er omdrejningspunktet på godset

Godset spiller også en central rolle i "1864".

- Biblioteket er omdrejningspunktet på godset. Det viser, hvordan man har samlet en hel masse viden, men man alligevel er blevet formørket, som Didrich er. Som Inge siger det i en scene: "Har du nogensinde set så mange bøger? Det vilde er, at de ikke læser dem", siger Niels Sejer.

1864-2014: Fra storhed til fald

Biblioteket fører os også gennem en tidsrejse. For der er stor forskel på den storhed, det udstråler i seriens 1864, og det forfald, der er tydelig i scenerne fra 2014.

- Vi har de skindindbundne bøger, pistolerne og den udstoppede ræv, og så skræller vi det hele væk og stiller en hospitalsseng ind. Det viser jo noget om den udvikling, samfundet har været igennem.

- Fra baronen som den enevældige hersker til baronen som patient, der holdes i live af småfolk. Magtbalancen har ændret sig. Der er pludselig en ny ydmyghed. Og her finder 2 verdener - baronen og Claudia - jo et fællesskab, siger Niels Sejer.

Kunst i Heibergs lejlighed - spartansk indretning i Monrads

Kontrasterne ligger i øvrigt ikke kun mellem rig og fattig, politikere og bønder i "1864". De ses også tydeligt mellem Johanne Luise Heibergs lejlighed, der oser af kunst og passion og konseilpræsident Monrads lejlighed, der er nærmest karikeret puritansk og simpel.

monrad fra tv-serien 1864

Konseilpræsident Monrad og de andre politikere vises konsekvent i meget jordfarvede, simple og næsten puritanske omgivelser i ”1864”. Foto: Foto: DR1/Per Arnesen, Miso Film.

- Monrads lejlighed er næsten kirkelig og meget spartansk indrettet, mens Heibergs lejlighed er fyldt med musik, kunst og blomstrede tapeter. Det er et sanseligt hjem, forklarer Niels Sejr.

Han har i øvrigt nærmest ingen udendørsscener med fra København og bylivet her. Det er meget bevidst, at alt er blevet filmet indendørs.

- Det er ikke et sted, hvor det er vigtigt, at man går fra ét sted til et andet. Det hele foregår i hovedet, forklarer han.

Farver signalerer sceneskift og værdier Niels Sejer har helt generelt gjort meget ud af, at seerne hurtigt skal forstå, når scenerne skifter fra én bolig til en anden eller fra Tyskland til Danmark, uden at man nødvendigvis skal følge rejsen eller de enkelte skridt. Farver, indretning og stemninger skal få seerne til automatisk at følge med.

preussere fra tv-serien 1864

Production designer Niels Sejer har fyldt de preussiske generalers værelser med draperede gardiner, smukt udskårne møbler og masser af farver. Foto: Foto: DR1/Per Arnesen, Miso Film.

- Vi har fx skabt 2 helt forskellige look, der tydeligt fortæller, om scenerne foregår i Preussen eller i København. Der er en mørk, puritansk nøgenhed i København, hvor de indendørs omgivelser er holdt i jordfarver og skarpe kontraster mellem sort og hvidt. Mens der ser mere sofistikeret ud i fx Bismarcks arbejdsværelse. Her er hele farvepaletten også brugt.

- På den måde skaber vi en masse underbevidste lag, der viser forskellen mellem danskernes nærmest religiøse selvopfattelse og preussernes mere realistiske og sofistikerede tilgang, siger Niels Sejr og får dermed igen vist, hvordan scenografien i 1864 skal bære fortællingen frem.

Kontraster som helhed i 1864

Det er også det, han selv er mest stolt af. At de mange kontraster i historien, han har ønsket at vise, har fungeret i en helhed.

- Jeg er selvfølgelig gået meget op i hver enkelt detalje, men det er den samlede helhed, der er blevet vellykket. Så vi ser kontrasternes fra Heibergs lejlighed til Monrads lejlighed. Fra Monrads lejlighed og til husmandsstedet. Fra husmandsstedet og til godset. Og igen fra Danmark til Preussen, forklarer han.

1864 - historien

Slagene ved Dybbøl i 1864 er historien om, hvordan (over)modige danske politikere førte Danmark ind i en krig mod Preussen og Østrig. En krig, der førte til, at Danmark mistede en tredjedel af sit landområde og 1 million indbyggere.

Både Slesvig og Holsten var hertugdømmer under den danske konge. Men de danske politikere ønskede at Slesvig (Sønderjylland og Sydslesvig) skulle høre under Danmark, mens Preussen og Østrig ønskede, at Slesvig sammen med Holsten skulle høre under Det Tyske Forbund.

4.800 danske soldater dræbt i Dybbøl

Da den danske regering valgte at skrive under på Novemberforfatningen i 1863, som var en fællesforfatning for Danmark og Slesvig, svarede Preussen og Østrig igen ved at erklære Danmark krig. De rykkede tropper ind i Holsten og derefter ind i Slesvig.

Krigen førte til 2 afgørende slag ved Dybbøl. Det første den 18. april 1864, hvor den danske konseilpræsident D.G. Monrad og krigsminister Lundbye havde afvist at trække sig tilbage og dermed opgive stillingen. Her bombarderede og stormede preusserne Dybbøl. Den danske hær mistede 4.800 mand og måtte evakuere de tilbageværende tropper til Als.

Danmark mistede Slesvig og Holsten

Den danske regering holdt dog stadig stejlt på sin ret til Slesvig, hvorefter internationale fredsforhandlinger i London brød sammen, og krigen blev genoptaget. Det førte til det andet og afgørende slag den 29. juni 1864, hvor preussiske soldater i ly af mørket krydsede Alssund, overtrumfede de danske tropper og indtog Als. Danskerne havde hermed mistet den sidste del af Slesvig, og krigen var definitivt afgjort.

Preussen og Østrig blev efter sejren enige om at dele Slesvig-Holsten imellem sig, så Østrig fik Holsten, mens Preussen overtog Slesvig. De endte dog også i krig mod hinanden, og hele Slesvig-Holsten blev en preussisk provins. Efter 1. Verdenskrig blev Sønderjylland dansk igen efter en folkeafstemning i 1920.

Kilder: 1864.dk, danmarkshistorien.dk, dr.dk

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab