1. Kan jeg slippe for at separatkloakere?

Nej, det kan du ikke. Hvis kommunen har påbudt dig at separatkloakere og ikke vil lade dig håndtere regnvandet på egen grund, er der som udgangspunkt ingen vej udenom. I hvert fald findes der ikke eksempler på boligejere, som har haft held med at få domstolene til at trumfe et kommunalt påbud om separatkloakering.

Nogle kommuner separatkloakerer efter et frivillighedsprincip, hvor det overlades til den enkelte boligejer at beslutte sig for, om hun vil separatkloakere på egen grund. Samtidig kan boligejerne i enkelte kommuner få tilslutningsafgiften tilbage fra forsyningsselskabet – et beløb, der for nogle kan løbe op i 24.000 kroner.

Andre kommuner lader dig slippe for at separatkloakere, hvis du håndterer det rene regnvand på egen grund, uden at du får tilslutningsafgiften retur.

2. Kan jeg nægte at separatkloakere?

Nej, det kan du ikke. Når kommunen udsteder påbud, er det som regel sidste udvej, hvis dialogen med boligejeren er stødt på grund. Kommunen har igennem Miljøbeskyttelseslovens § 30 lov til at udstede påbud om for eksempel kloakseparering. Påbuddet har boligejeren typisk flere år til at efterkomme.

Nægter du at efterkomme et påbud, kan kommunen i yderste konsekvens melde dig til politiet. En politianmeldelse kan resultere i dagbøder, og hvis disse ikke bliver betalt, kan boligejeren ende med at skulle afsone straffen for sin brøde i et fængsel.

3. Hvad hvis jeg ikke kan betale for en kloakseparering?

Det er dig som boligejer, der hænger på hele regningen, hvis du får påbud om at kloakseparere. Hvad det koster at adskille regn- og spildevand i jorden varierer, men ifølge Danske Kloakmestre vil operationen typisk løbe op i ca. 40.000 kroner.

Flere ting påvirker prisen. Omkostningerne vokser, hvis ledningerne ligger dybt i jorden, eller hvis en indkørsel skal graves op og fliser lægges på ny, efter kloakken er ordnet.

Nogle kommuner tillader, at du kan søge om lån mod sikkerhed til indefrysning af ejendomsskat, hvis du f.eks. er på efterløn eller modtager social pension eller delpension. Sikkerhedsstillelsen består af et tinglyst skadesløsbrev eller pantebrev i ejendommen, og lånet vil blive forrentet.

Får du et lån, som dækker udgifter til separatkloakering, omfatter lånet kun entreprenørudgiften til udvendigt grave– og rørarbejde samt reetablering af eksisterende arealer.

Slutteligt tillader nogle kommuner, at indehavere af ejendomme uden vandtilførsel - og dermed uden afløb af spildevand - kan få fristen for separatkloakering forlænget på ubestemt tid. I så fald kan påbuddet forlanges tinglyst på ejendommen for grundejers regning.