Myte: Alt er godt, hvis du erstatter plastik med bionedbrydeligt plast

Det er en myte, at vi bare kan erstatte traditionelle plastprodukter med det, der kaldes biobaseret eller bionedbrydeligt plast. Men ikke alt biobaseret plast er bionedbrydeligt, ligesom ikke alt bionedbrydeligt plast er biobaseret.

Udfordringen med bionedbrydeligt plast er, at det ikke bare forsvinder af sig selv, hvis du fx smider hundeposer af bionedbrydeligt plast i naturen, for det kan kun kompostere under særlige forhold.

Myte: Der flyder hele øer af plastik rundt i verdenshavene

Mange har fejlagtigt et indtryk af, at der særligt i Stillehavet findes øer af plastik. Øer, som vi kan besøge og gå rundt på uden at få våde tæer. Sandheden er nærmere, at der findes såkaldte akkumuleringszoner, hvor der i et afgrænset område af havet er en højere koncentration af plastik end andre steder på grund af havstrømmene.

Disse zoner kan ikke ses med det blotte øje, og de består primært af delvist nedbrudte partikler, som flyder lige under havoverfladen. Koncentrationen af plastik i et bestemt område stiger, når cirkulerende havstrømme suger affaldet ind mod midten, så det ikke kan komme væk igen.

Myte: I 2050 vil der være mere plastik end fisk i verdenshavene

Der er ingen tvivl om, at problemet med plastik i verdenshavene vokser, og at det både er naturligt og passende at interessere sig for, hvordan problemet kan påvirke vores miljø og sundhed. Men vi ved stadig ikke nok om hverken mængden eller konsekvensen af plastik i hav og vandmiljøer.

I et forsøg på at skabe opmærksomhed om plastikproblemerne udkom den britiske tænketank The Ellen MacArthur Foundation med en opsigtsvækkende i påstand i januar 2016. Tænketanken hævdede, at den sammen med World Economic Forum havde regnet sig frem til, at der i 2050 ville være mere plastik end fisk i verdenshavene. Desværre faldt påstanden fra hinanden, da DR Detektor i 2017 kiggede tænketanken i kortene.

For det første er det ikke muligt at give et seriøst bud på, hvor mange fisk der er i havet eller sige noget om, hvor mange fisk der vil være i 2050. For det andet er der stor usikkerhed om, hvor meget plastik der bliver udledt i verdenshavene – og hvordan udviklingen tage sig ud frem til 2050. Og lægger man to usikre forhold sammen, giver det et meget usikkert resultat, når DR Detektor frem til i sin granskning.

LÆS OGSÅ: Plastik i boligen

Fageksperten forklarer: Brug, spild og sortering af plastik

Myte: Plastikposer er bedre end stofposer

Det vakte opstandelse, da DTU og Miljøstyrelsen i marts 2018 udsendte en rapport om, at det er bedre for miljø og klima at bruge plastposer end fx stofposer. En økologisk bomuldspose skal således bruges mellem 7.100 og 20.000 gange for at være bedre for miljøet end en plastpose, lød det blandt andet i rapporten.

Det viste sig senere, at rapporten byggede på en lang række antagelser og usikkerheder, der gjorde, at det ikke var muligt at lave så entydige konklusioner.  Rapporten blev kritiseret for kun at fremhæve et blandt 15 parametre, hvor bomuldsposen klarer sig dårligere end en plastikpose.

Men hvad er så sandheden? Stofposen har ganske rigtigt problemer, når det gælder vandforbrug og påvirkning af ozonlaget i forbindelse med produktionen. Kigger man derimod på andre klimapåvirkninger, skal den økologiske stofpose kun bruges 149 gange, før den har samme klimaaftryk som plastposen. Antager man, at stofposen bruges 2-3 gange om ugen, svarer det til, at man skal bruge posen et år før dens klimaaftryk er bedre end plastposens.

Uanset om du vælger at bruge en stofpose eller en plasticpose, er det vigtigt at bruge posen så mange gange, som det overhovedet er muligt, inden den ryger på forbrændingen.

Myte: Vi kan nemt leve uden plastik

Det er ubetinget skidt, når plastik ender i naturen. Og det er ikke optimalt, at så mange af de ting, vi køber, er pakket ind i plastik, som vi ikke endnu er gode nok til at håndtere. Men det er ikke det samme som at sige, at vi bør afskaffe plastik helt.

Vores sundhedssystem er især bundet op på plastik, fordi det uden plastik er tæt på umuligt at praktisere såkaldt sterilteknik, der sammen med hygiejne udgør grundlæggende forudsætninger for at drive et moderne hospital. Også i supermarkedet er der en mening med plastikken, for den gør nemlig, at maden holder længere, hvilket er med til at begrænse madspild.  

Problemerne med plastik skyldes derfor ikke kun materialet i sig selv, men i endnu højere grad vores overforbrug og manglende evner til at fastholde plastikken i et lukket kredsløb, der ikke påvirker miljøet negativt.