1. Budget

Fælde: Du og din familie har ikke et samlet overblik over jeres økonomi og har ikke lagt et præcist budget.

Konsekvens: Der har ophobet sig et stort overskud på budgetkontoen, fordi I hver måned laver en fast overførsel, men ikke har fulgt med i, om beløbet er passende. I har således et overskud, I garanteret ikke får nogen rente på. Og måske fornægter I jer selv fornøjelser, I faktisk ville have råd til.

Det kan også være, I hele tiden har minus på kontoen. Hvis I bliver ved med at leve på denne måde, kan det ende galt for jeres økonomi, og I kan stå med en stor gæld.

Sådan gør du: Print et overblik over de sidste 12 måneders udgifter fra din budgetkonto på netbank. Skriv alle udgifter ind i et budgetark - måned for måned. Forhold dig til udgifterne, efterhånden som du skriver dem ind. Er der nogle, der falder væk næste år? Er der nogle, der øges næste år?

Når du har overblik over alle udgifter, kan du se, hvor meget det vil være passende at sætte ind på din budgetkonto hver måned. Hvis du har overskud, kan du overveje pension, opsparing eller investeringer i aktier eller obligationer, hvor du kan tjene på renterne. Har du underskud, skal du dele dine udgifter op i, hvad du har brug for, hvad der er luksus, og hvad der ligger midt imellem. Så kan du derudfra se, hvilke udgifter du er nødt til at sære ned på.

LÆS OGSÅ: Læg budget for din køkkenombygning

2. Huskøb

Fælde: Du har forelsket dig i et hus og har råd til at sidde i det med de omkostninger, boliglånet vil give. Du har dog ikke regnet alle de afledte udgifter med i budgettet.

Konsekvens: Du er uforberedt, da det fx viser sig, at der er mere vedligehold på huset end beregnet, grundskylden og renten på det variable lån stiger, og varmeregningen er dobbelt så stor, som de tidligere ejeres. Jeres budget bliver meget strammere end forventet, og I er nødt til at skære helt ind til benet i jeres daglige forbrug for at have råd til at blive siddende i huset. Det kan blive umuligt at skifte job eller gå på barsel.

Sådan gør du: Når du lægger budget ved et huskøb, så sørg for at få ALLE udgifter med, og læg gerne ekstra omkostninger ind, så du ikke optager lån, hvor du kommer til at sidde alt for stramt. Vælg fast rente, hvis det er muligt, på hele eller dele af lånet, så du ikke er så sårbar over for renteudsving.

LÆS OGSÅ: Prisen for at eje sin bolig

3. Pension

Fælde: Du betaler for meget ind til en pensionsordning. Fx har du oprettet en privat pensionsopsparing, selv om du har en arbejdsmarkedspension via dit arbejde.

Konsekvens: Det kan ende med at blive en rigtig dårlig forretning, fordi din private pension modregnes i den efterløn eller folkepension, du har ret til. Måske er du gået glip af en masse fornøjelser, fordi du har puget en masse penge sammen på din pensionsordning, som du ender med ikke at få gavn af.

Sådan gør du: Sæt dig ind i reglerne og de forskellige pensionsordninger. Prøv at lægge et budget for din hverdag som pensionist. Hvilke udgifter falder væk? Så undgår du at spare flere penge op, end du får brug for. Søg evt. professionel og uvildig rådgivning - din bank eller dit pensionsselskab har selv interesser i, hvilke ordninger du vælger. Vær opmærksom på, at reglerne for pension kan blive ændret i fremtiden.

4. Lån

Fælde: Du vælger et dyrt forbrugslån, fordi din bank ikke vil låne dig penge, eller fordi du er blevet lokket med lave rentesatser. Du har kun tænkt på rentesatsen ved lånet og ikke opretningsomkostninger.

Konsekvens: Du kan ende med at have betalt for et tv eller en bil 2 gange, fordi du har sagt ja til et lån, hvor renten fx er 12 procent, og der er høje oprettelsesomkostninger.

Sådan gør du: Tjek ALTID ÅOP (årlige omkostninger i procent) efter skat, når du skal sammenligne udgifter ved forskellige lånetilbud. I ÅOP efter skat er oprettelsesomkostninger og alt andet også regnet med. Ved mindre investeringer som fx et tv, kan det bedst betale sig at spare op til og købe det kontant end at oprette et lån. Ved større investeringer som et hus, skal din økonomi kunne tåle renteudsving.

Ofte er den bedste løsning at vælge et lån, der er delt op i to, så en del af det er fast forrentet og en del er variabelt. Så er du ikke så sårbar over for renteudsving, men får samtidig gavn af det, når renten er meget lav.

5. Ægteskab/samliv

Fælde: Du og din partner bliver gift eller køber hus sammen uden at få aftalt, hvad der skal ske, hvis I går fra hinanden, eller hvis en af jer dør.

Konsekvens: En af jer har haft flere penge med ind i ægteskabet/forholdet end den anden (fx fra salg af en lejlighed), og nu er I uenige om, hvordan jeres værdier skal deles, og hvem der skal have overskuddet, når huset sælges.

Eller en af jer dør, og den anden har ikke råd til at blive siddende i det hus, I har købt sammen, fordi I ikke var gift, og der nu er andre arvinger til halvdelen af huset.

Sådan gør du: Sæt jer ned og tal sammen. Lav stikord på et stykke papir over, hvilke ønsker I har til, hvordan jeres værdier skal fordeles ved skilsmisse eller brud. Bliv enige om, hvordan I vil sikre hinanden ved dødsfald. Gå derefter til en advokat og lav en særejeaftale eller samlivsaftale - og et testamente, hvis I ikke er gift.

LÆS OGSÅ: Boligforhold ved skilsmisse

6. Økonomi-fokus

Fælde: Du har ikke fokus på økonomien.

Konsekvens: Du og din familie foretager investeringer eller ændringer i jeres liv uden at have styr på deres betydning. Eller I bliver uenige om, hvordan I skal prioritere økonomien i hverdagen.

Sådan gør du: Sæt jer ned og tag en snak om, hvad I vil med jeres økonomi. Prioriterer I en høj grad af sikkerhed? Eller tør I godt leve med den risiko, der fx er i en variabel rente eller aktieinvesteringer? Lav derefter en langsigtet plan for jeres økonomi. Fx ved at lave en prioriteret liste over, hvad du og familien har af ønsker til jeres økonomi og nye investeringer.

Der kan fx stå nyt køkken, ny bil og 2 rejser om året til Thailand. Derefter kan I justere jeres forbrug og jeres ønsker i forhold til hinanden. Måske har I lyst til at spise havregrød 2 gange om ugen for at kunne rejse 2 gange om året. Eller måske vil I hellere på camping i Danmark, hvis det betyder, I kan lave nyt køkken?

LÆS OGSÅ: 8 råd til en stærkere boligøkonomi

7. Opsparing

Fælde: Du har en stor opsparing stående, som du næsten ingen rente får på, samtidig med at du har gæld i banken - fx et bil- eller huslån.

Konsekvens: Du smider flere tusinde kroner ud ad vinduet hvert år, fordi du ingen renter får på din opsparing, samtidig med at du betaler en høj rente på et lån. Fx får du kun 700 kr. i rente på en opsparing på 100.000 kr., hvis den står til 0,7 %, mens du betaler 7.000 i rente på et lån til 100.000, der står til 7 %. Selv om det kan koste lidt at indfri lånet før tid, vil du som regel tjene på at gøre det.

Sådan gør du: Få professionel, uvildig rådgivning eller sørg for at sætte dig godt ind i, hvordan rentesatserne ligger i forhold til hinanden på dine konti, og hvordan de udvikler sig. Vil du tjene på at investere dine opsparingspenge i aktier og obligationer eller ved at indfri din gæld? Eller kan du få lavet en kreditkonto på dit bolig- eller billån til en fornuftig rente? Så kan du sætte penge ind, når du har opsparet nogle - men samtidig bruge kontoen som en opsparing, du kan hæve af til nye investeringer.