En servitut er en bestemmelse, der er pålagt en ejendom. Typisk kan en servitut indeholde bestemmelser for, hvor du må bygge på din grund, eller hvordan din ejendom skal være tilsluttet forsyningsnettet.

Men der findes også mange mærkelige servitutter, som er tilknyttet danske huse, lejligheder og sommerhuse.

Landinspektør Kristian Baatrup fra Landinspektørkontoret Baatrup & Thomsen i Helsingør, der er en af eksperterne i Spørg Bolius, har læst mange servitutter. En af de mest spøjse var en ejendom i Vejle, hvor en gammel servitut fra 1930’erne fastslog, at der aldrig måtte stemmes tuba efter klokken 23 – formentlig fordi en tidligere ejer har følt sig voldsomt generet af en tubaspiller, og derfor har villet helgardere sig mod problemet i fremtiden.

Servitutten vil stadig gælde, hvis der igen flyttede en tubaspiller ind. I dette tilfælde fik Kristian Baatrup dog ’renset’ ejendommen for den sælsomme servitut.

Servitut med forbud mod jyske tjenestespiger

Det samme gjorde han med en servitut, der forbød jyske tjenestepiger. Servitutten lød ifølge Kristian Baatrup sådan:

”Der må på ejendommen alene opføres eet vaagningshus i villastil og maksimalt i 2 beboelselseslag samt kælder og kvist. Det må alene indrettes bolig for een familie samt kammer til tjenestepige, som ikke må være fra Jylland”.

- Jeg kontaktede Tinglysningskontoret og nævnte, at den servitut, da var noget diskriminerende mod os jyder. Men det var ikke det, der gjorde, at den blev ophævet. Det skyldtes udelukkende, at den påtaleberettigede, altså den person, der i dette tilfælde kunne ophæve servitutten, var død for mange år siden.

Servitut forbyder pinsefester

Et anden sjov servitut vedrører nogle huse i udkanten af skovområdet Hammermøllen i Hellebæk uden for Helsingør. Her er der tinglyst en servitut om, at der ikke må holdes pinsefester.

Hammermøllen var især i 1800-tallet kendt for store pinsefester, hvor der kom tilrejsende fra både Sverige og Norge. Disse fester udgjorde en stor indtægtskilde for skovdistriktet, der ikke var interesseret i konkurrenter. Derfor blev der tinglyst servitutter for de enkelte huse i udkanten af skoven, der forbød dem at holde lignende pinsefester.

- Jeg har joket med det, når en af mine kolleger, der bor i et af husene, har inviteret til fest i pinsen, og sagt, at det må han jo faktisk ikke. Jeg tror dog næppe, at den lokale skovrider ville gå ind i sagen, hvis det var, griner Kristian Baatrup.

6 eksempler på mærkelige servitutter

De specielle servitutter herunder stammer bl.a. fra Videncentret Bolius’ Facebook-side, hvor læserne er kommet med deres eksempler.

  1. "Vi må ikke ha' et hesteslagteri."
    Lene B. Nielsen
  2. "I vores villakvarter er der i alle haver en byggelinje 5 meter inde på grunden, hvor du ikke må opføre nogle bygninger. Årsagen er, at kommunen uden større erstatningsansvar vil have mulighed for at inddrage de 5 meter grund, såfremt det besluttes at udvide sporvognsruterne."
    Morten Madsen
  3. "Vores andelsboligforening er forpligtet af en servitut eller deklaration til at lægge lokaler til og drive et fællesvaskeri for hele gården. Alle andelsforeninger og private, der tilsammen udgør ejerlauget bag vaskeriet, ønsker at nedlægge det, fordi kun en lille håndfuld personer benytter det. Vaskeriet kører med kæmpeunderskud og holdes kørende pga store bidrag fra ejerne, alligevel vil kommunen ikke gå med til at lukke det."
    Betty Nielsen
  4. "I forbindelse med en byggesag i Risskov i Aarhus stødte vi på en meget gammel servitut, der forbød hestestald og mødding i forhaven. Servitutten var en overlevering fra dengang, hvor Risskov var ude på landet, i dag er den temmelig uaktuel, men stadig gældende. Bygherren havde dog hverken planer om hestestald eller mødding."
    Lars Bo Poulsen (arkitekt)
  5. "Her er 21 lejligheder, i de 3 af dem må der aldrig bo mere end én person."
    Camilla Brobjerg
  6. "Jeg har en servitut på min grund, der giver min nabo adgangsvej tværs over min grund, selv om de har deres egen indkørsel."
    Heidi Quvang