Hvornår er det relevant med en ældrevenlig ejerbolig?

Det bedste tidspunkt at overveje, om du har behov for en bolig, der er indrettet ældrevenligt, er, før du får behov for det. Det kan være, at du som de fleste andre ønsker at indrette dit hjem, så du kan blive boende længst muligt i eget hjem.

Men det kan også være, at haven er svær at overkomme, at huset føles for stort, efter børnene er flyttet hjemmefra, samt at det koster penge og energi at holde det. 

Det er en god idé at skifte bolig, inden du bliver tvunget til det, fx på grund af et eventuelt svigtende helbred – og inden du måske selv mister overblikket over, hvor og hvordan du kommer til at bo. Derved kan du lære området at kende, undersøge mulighederne for aktiviteter og fællesskaber i det nye område samt få etableret godt naboskab.

Ældrevenlige boliger er karakteriseret ved at være overkommelige at holde og være nemt tilgængelige og lette at færdes uhindret i. En ideel ældrevenlig bolig ligger tæt på offentlig transport, indkøbsmuligheder, natur og kulturtilbud. Den er i ét plan uden trapper eller niveauspring, og den har terrasse.

Gulvbelægningen er jævn, fast og skridsikker, der er brede passager og godt med frirum, så du – hvis det skulle blive nødvendigt - kan manøvrere rundt med en stok, rollator eller kørestol i hele boligen – inklusive badeværelset.

Hvor stor en ældrevenlig ejerbolig har du behov for?

Pladsbehovet afhænger naturligvis af, om du er alene, eller I er et par, om du vil have plads til gæster og eventuelt overnattende børn eller børnebørn.

Det kan være, at du er vant til et stort hus og har svært ved at forestille dig at bo på færre kvadratmeter. Det er dog ikke sikkert, du bruger alle rum i det daglige, og sædvanligvis er det jo sådan, at de fleste orker mindre med alderen.

Det samme gælder størrelsen af haven. Nogle steder har du egen terrasse og en mindre have, der så vender mod grønne fællesarealer, du, i fællesskab med de andre beboere, betaler for at få holdt pæne.

Derfor bør din seniorbolig ikke være større end dit reelle behov – hverken inden- eller udenfor. Har du ofte overnattende gæster, er det i sagens natur relevant med et gæsteværelse. Men hvis du også vil have kontor og har en hobby, der kræver god plads, kan det måske være samme rum som gæsteværelset.

På den anden side viser en tidligere spørgeskemaundersøgelse blandt seniorer i Århus Kommune, at det kun er de færreste af de seniorer, som forventer at flytte, der vil lade sig nøje med boliger på under 80 kvadratmeter. Det kunne tyde på, at mange seniorer ikke vil gå på kompromis med antal værelser eller boligens størrelse.

Skal boligen være del af et fællesskab?

Det kan for mange være en gevinst, hvis boligen er en del af et fællesskab, evt. et egentligt seniorbofællesskab, hvor du kan danne netværk med ligesindede og undgå ensomhed og isolation. Her kan der være et fælleshus, bl.a. med gæsteværelser, som dine gæster kan bruge.

Graden af fællesskab i et seniorbofællesskab bestemmes af de beboere, der bor der. Det kan fx være, at du og andre i bofællesskabet vil sætte pris på en ordning med fællesspisning.

Selvom du ikke er interesseret i fællesspisning, kan du i et bofællesskab nyde godt af fx fælles snerydning, pasning af græsplæner og måske et motionsrum.

Men husk så at overveje, om du ønsker at deltage aktivt i fællesskabet, eller om din tid er optaget af familien eller andet. Det forpligter at bosætte sig i et fællesskab, hvilket for nogle kan ende med at være en belastning.

Hvordan finder du en ældrevenlig ejerbolig?

Det nemmeste er selvfølgelig at søge på nettet eller spørge nogle ejendomsmæglere i det aktuelle område. Men du kan også søge råd hos venner og bekendte. Derved kan det være, du finder steder, der ikke findes på nettet eller som ejendomsmægleren ikke kender til, fordi der ikke umiddelbart er boliger til salg.

Der findes mange enklaver af ældrevenlige ejerboliger og mange med andel i et fælleshus. Ligeledes er mange nyere rækkehuse og etageejendomme med elevatorer er indrettet på en måde, så de opfylder kravene til en god seniorbolig. 

Du kan også kigge efter boligselskaber, andelsforeninger eller arkitekter, som har speciale i at bygge ældrevenlige boliger. Der kan være nogle, der er i gang med et projekt, som du kan komme med i.

Det kan også være, at det er din nuværende bolig, der er din kommende seniorbolig. Hvis du fx bor i etplansparcelhus, har du allerede en grundlæggende ældrevenlig indretning uden trapper og kælder. Så skal der ikke bygges meget om, før du – selv hvis man får brug for hjælpemidler eller endda kørestol – kan bevæge dig rundt i huset. Her kan du have gavn af at kontakte en arkitekt med erfaring på området, ældresagen, eller publikationer og anvisninger i ældrevenligt byggeri og indretning.

Kan du få økonomisk støtte?

Som udgangspunkt er der ingen støtte til ejerboliger, men hvis du får et varigt fysisk handicap, kan du søge om hjælp i din kommune til hjælpemidler og boligindretning. Det kan fx være opsætning af greb på badeværelse eller fjernelse af dørtrin.

Billedserie: Vi nyder, at vi flyttede i tide