Affald

Kommunerne indsamler og håndterer affald på forskellige måder. Samme forskel ses også på prisen for afhentning, som bl.a. afhænger af størrelsen på din skraldespand og hvor ofte, spanden tømmes.

Affaldshåndtering

Der er forskel på fra kommune til kommune, hvordan dit affald skal sorteres og håndteres. Du har, som borger, ansvar for at dit affald bliver samlet. Kommunen har ansvaret for, at du kan få afhentet affald på din adresse. Foto: Per Morten Abrahamsen

Hvem har ansvaret for at hente dit affald?

Som borger er du selv ansvarlig for, at dit affald bliver skaffet sikkert af vejen. Du har pligt til at sørge for, at dit affald ikke forurener omgivelserne og ikke udgør en trussel for andre menneskers sundhed. Kommunen har derimod ansvaret for, at det er muligt, at du kan få afhentet affald på din adresse.

Sådan sorterer du affald i din kommune

Der kan være forskel på, hvordan affaldssorteringen fungerer i kommunerne. Derfor skal du altid undersøge de gældende regler i din kommune.

Find informationerne på din lokale genbrugsplads eller på internettet. Søg fx på affaldssortering København, hvis du vil kende reglerne for København. Flere kommuner, fx Odense, Kolding og Randers, har lavet en app til din telefon, der fortæller dig, hvordan du sorterer affald i deres kommune.

Det er Miljø- og Fødevareministeriet, der har fastsat de overordnede regler for kommunernes affaldsordning. Alle kommuner har lagt de nærmere retningslinjer for deres affaldsordning ud på deres hjemmeside eller henviser til de firmaer, der tager sig af affaldet i kommunen. Her kan du fx læse om priser og de regler, der gælder for tømning, placering af affaldsbeholderen, storskrald, flaskebobler og haveaffald.

Affaldsbeholderen er hverken skraldespanden eller en container. Affaldsbeholderen står typisk ud til vejen ved dit hus eller i et skur ved din lejlighed.

Du kan ikke selv bestemme, hvem der skal hente dit husholdningsaffald, og du har pligt til at være med i kommunens affaldsordning.

Nogle kommuner har valgt at lægge opgaven ud til en privat vognmand, et renovationsfirma eller forsyningsselskab, som dermed står for afhentningen af affaldet.

Storskrald, glas og papir affaldssortering

I nogle kommuner afhentes både storskrald, glas og papir på din adresse, mens i andre skal du selv smide det i de kommunale affaldsbeholdere eller på genbrugsplads. Foto: Per Morten Abrahamsen

Afhentningshyppigheden varierer fra kommune til kommune, men det er som regel en gang om ugen eller hver 14. dag. Afhentningshyppigheden hænger oftest sammen med, om du er omfattet af affaldssortering.

Nogle kommuner har affaldssortering, hvor affaldet fra husholdningen skal deles op i bioaffald og restaffald. Alle kommuner har en ordning, hvor affaldet deles op i fx bioaffald, glas, papir og elektronik.

I nogle kommuner indsamles ud over husholdningsaffald også papir og glas på adressen, men i andre kommuner skal man selv smide glas og papir i de bobler/containere, som er stillet til rådighed, eller man skal køre sit affald på genbrugsstationen.

Hvad koster det at få afhentet sit affald?

Du skal betale enten til din kommune eller til dit forsyningsselskab for at få hentet dit husholdningsaffald. Priserne varierer fra kommune til kommune.

I de fleste kommuner betaler man både en fast grundtakst og en variabel takst. Den variable takst afhænger af din affaldsbeholders størrelse, og hvor hyppigt du får tømt den.

På din kommunes eller forsyningsselskabets hjemmeside kan du se, hvad det koster at få hentet husholdningsaffald, og hvad du skal betale ekstra for at få en større affaldsbeholder eller hyppigere tømning.

Prisen for affaldshåndtering varierer fra ca. 1.200 kr. i den billigste kommune til ca. 4.400 kr. i den dyreste.

Det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvad borgerne får for prisen ud over afhentning af almindeligt husholdningsaffald. Det kan være ydelser som afhentning af haveaffald og afhentning af storskrald. I nogle kommuner afhentes storskrald hver 14. dag, i andre kommuner sker det to gange årligt, og i nogle kommuner afhentes der slet ikke storskrald. Du kan på din kommunes eller på forsyningsselskabets hjemmeside se, hvilke ordning der gælder i din kommune. Du kan også tjekke Bolius' interaktive danmarkskort, der viser priserne for affaldsordninger over hele landet.

Hvilke krav stilles der til affaldsbeholdere?

I nogle kommuner skal man selv sørge for at købe affaldsbeholderen og holde den ren. I andre kommuner er det renovationsfirmaet, der stiller affaldsbeholderen til rådighed og med jævne mellemrum vasker den. Du skal dog selv betale for en ny affaldsbeholder, hvis den forsvinder eller går i stykker.

Affaldssortering glas, organisk, pap, metal, elektronik

Nogle kommuner har separate affaldsbeholder til det organiske affald. Hvor ofte de tømmes varierer fra kommune til kommune. Foto: Per Morten Abrahamsen

Hvis du selv skal købe affaldsbeholderen, skal du være opmærksom på, at kommunen formentlig stiller krav til dens udformning og type. Affaldsbeholdere kan købes flere steder, fx i byggemarkeder, og som regel kan du også købe beholderen hos forsyningsselskabet eller renovationsselskabet.

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvilken type og størrelse affaldsbeholder der er den mest anvendte. Størrelsen og typen er bl.a. afhængig af affaldssortering og tømningshyppighed i kommunen.

Man kan i mange kommuner købe sig til større eller mindre beholdere eller hyppigere eller færre tømninger, hvis ens behov for afhentning ændres.

Hvis du ønsker en anderledes affaldsbeholder eller ændrede tømningsintervaller, bør du kontakte kommunen eller det renovationsfirma, der henter affald hos dig.

Her er nogle af de mest almindelige typer affaldsbeholdere:

Skraldestativ med trådnet: Traditionelt skraldestativ med trådnet til brun skraldepose, som rummer 110 liter. Stativet er 57 cm dybt, 54 cm bredt og 110 cm højt.

hjælp til at sortere affald

Her ses tohjulede affaldsbeholdere med plads til 240 liter affald. Foto: Per Morten Abrahamsen

Tohjulet affaldsbeholder: Tohjulet affaldsbeholder af plast, som rummer fra 90 til 240 liter affald.
Denne type kan være opdelt i op til flere rum, en til bioaffald, en til glas, en til papir mv.

Affaldscontainer: Affaldscontainere til privat brug kan rumme fra 400 til 660 liter affald. Så stor beholder har man normalt ikke brug for ved et enfamiliehus. Den anvendes ofte ved flerfamiliehuse eller ved ejendomme med flere lejligheder, som har fælles skraldespand. Containere på 400 til 600 liter har forskellige former, og en typisk 400-literscontainer vil være 82,5 cm dyb, 83,5 cm bred og 115 cm høj.

Hvordan skal du placere affaldsbeholderen?

Du har pligt til at sørge for, at renovationsarbejderne har ordentlige adgangsforhold, så det er muligt for dem – uden forhindringer – at tømme din affaldsbeholder. Det betyder, at der er krav til afstande og adgangsforhold til din affaldsbeholder i forhold til det sted, hvor renovationsbilen kan køre eller holde.

Kravene til adgangsforholdene varierer fra kommune til kommune, men normalt må affaldsbeholderen placeres højst 5 meter fra skel i forhold til det sted, hvor renovationsbilen holder.

Adgangsvejen til affaldsbeholderen skal som regel være minimum 1,0-1,2 meter bred, og der skal være en fri højde på 2,1-2,2 meter. Stigningen på adgangsvejen må normalt ikke være mere 10 cm pr. meter, og der må ikke være trin mellem affaldsbeholder og renovationsbil. Desuden skal området være ordentligt oplyst.

Overholder din grund ikke disse krav i forhold til affaldsbeholderens placering, skal du inden tømning selv flytte den ud på fortov/vej, så renovationsarbejderne let kan tømme den.

Skraldemænd fjerner ikke dit sne foran skraldespanden containeren

Det er dit ansvar at sørge for, at renovationsarbejderne har let adgang til dine skraldespande. Du skal bl.a. sørge for at rydde sne og gruse foran skraldespanden om vinteren. Foto: Kim Gregersen

Om vinteren skal du sørge for at rydde for sne og gruse, så der ikke er glat på adgangsvejen. Der må heller ikke ligge ting og flyde, som er i vejen for renovationsarbejderne.


Du må godt afskærme din affaldsbeholder. Det kan du gøre enten ved hjælp af et hegn eller med plantebevoksning. Hegnet eller planterne må dog ikke være til gene for renovationsarbejderne.

Hvad må du komme i din affaldsbeholder?

Det affald, der er tilbage, når du har frasorteret genanvendeligt og farligt affald, er det affald, som du putter i din private affaldsbeholder. Det kaldes dagrenovation, husholdningsaffald eller bioaffald.
Eksempler på dagrenovation/husholdningsaffald:

  • Køkkenaffald
  • Mælkekartoner
  • Aluminiumsbakker og -folie
  • Kattegrus
  • Bleer
  • Støvsugerposer.

I nogle kommuner skal borgerne finsortere husholdningsaffaldet i bioaffald og restaffald.
Bioaffald er alt organisk affald, fx:

  • Grønsager og ris
  • Kød
  • Te- og kaffefiltre
  • Køkkenrulle og madpapir.

Restaffaldet er uorganisk materiale, fx emballage.

Hvilke andre typer affaldsordninger findes der?

En stor del af dit affald kan genbruges og bør derfor samles og sorteres. Farligt affald skal indsamles for sig selv af hensyn til miljøet.

Stort set alle kommuner har særlige affaldsordninger for:

  • Papiraffald
  • Flasker/glas
  • Haveaffald
  • Storskrald
  • Elektronikaffald
  • Farligt affald

Som regel kan affald, der ikke er husholdningsaffald, også afleveres på den lokale genbrugsstation.

Papiraffald

Nogle kommuner stiller gratis en tohjulet beholder til rådighed, som man kan putte papir i. I andre kommuner er der opsat særlige papircontainere i lokalområdet, hvor man kan aflevere papiraffald.
Eksempler på papiraffald:

  • Aviser
  • Ugeblade
  • Kopipapir
  • Telefonbøger
  • Reklamer

Flasker og glas

Mange kommuner har opstillet flaskecontainere, hvor man kan aflevere tomme vinflasker, syltetøjsglas og lign. Øl- og sodavandsflasker, der normalt er pant på, bør returneres til den butik, hvor de er købt.

Glas og flasker skal være skyllet, når de afleveres i glascontaineren. Det er bedst, hvis flasker og glas er hele, men det kan være svært at smide glasflaskerne i containeren, uden at de går i stykker. Syltetøjsglas mv. må godt have låg på, når de lægges i flaskecontaineren.

Spejle og vinduesglas må ikke smides i flaskecontaineren. Det må porcelæn heller ikke, det skal sorteres fra.

Haveaffald

I nogle kommuner bliver borgernes haveaffald indsamlet med jævne mellemrum på borgerens adresse, fx én gang om ugen eller én gang om måneden.

Du kan normalt se på kommunens hjemmeside, hvornår der samles haveaffald ind i dit område, hvis din kommune har sådan en ydelse. Typisk skal haveaffaldet samles i en særlig beholder, som stilles ud på fortovet. De fleste kommuner tager ekstrabetaling for afhentning af haveaffald.

Andre kommuner indsamler ikke haveaffald, men har gratis stillet kompostbeholdere til rådighed for borgerne. I nogle kommuner skal man selv aflevere haveaffaldet på genbrugsstationen.

Man må typisk ikke lægge større træstykker, som evt. kan bruges til brænde, sammen med haveaffald.

Eksempler på haveaffald:

  • Ukrudt
  • Grene
  • Græs
  • Busk- og hækafklip
  • Nedfaldsfrugt
  • Potteplanterd

Storskrald

Hvad må du komme i din affaldsbeholder?

Det affald der er tilbage, når du har sorteret genanvendelige og farligt affald, er det affald, som du putter i din private affaldsbeholder, og dette kaldes dagrenovation eller husholdningsaffald.

Eksempler på dagrenovation/husholdningsaffald:

  • Køkkenaffald
  • Plastic
  • Mælkekartoner
  • Aluminiumsbakker og -folie
  • Kattegrus
  • Bleer
  • Støvsugerposer.

I nogle kommuner skal borgerne finsortere dagrenovation, hvorved bioaffald og sorteres fra restaffald. Bioaffald er alt det organiske affald som fx grønsager, ris og kød, men også te filtre, kaffefiltre, køkkenrulle og madpapir. Restaffaldet er uorganisk materiale, som fx emballage.

Hvilke andre typer affaldsordninger findes der?

En stor del af dit affald kan genbruge og bør derfor samles og sorteres. Farligt affald skal indsamles for sig selv af hensyn til miljøet.

Stort set alle kommuner har særlige affaldsordninger for:

  • Papiraffald
  • Flasker/glas
  • Haveaffald
  • Storskrald
  • Elektronikaffald
  • Farligt affald

Som regel kan affald, der ikke er husholdningsaffald, også afleveres på den lokale genbrugsstation.

Papiraffald

Nogle kommuner stiller gratis en tohjulet beholder til rådighed, som man kan putte papir i. I andre kommuner er der opsat særlige papircontainere i lokalområdet, hvor man kan aflevere papiraffald.

Eksempler på papiraffald:

  • Aviser
  • Ugeblade
  • Kopipapir
  • Telefonbøger
  • Reklamer

Flasker og glas

Mange kommuner har opstillet flaskecontainere, hvori du kan aflevere tomme vinflasker, syltetøjsglas og lign. Øl- og sodavandsflasker, som der normalt er pant på, bør returneres til den butik, hvor de er købt.

Haveaffald

I nogle kommuner bliver borgernes haveaffald indsamlet med jævne mellemrum på borgerens adresse, fx én gang om ugen eller én gang om måneden.

Du kan normalt se på kommunens hjemmeside, hvornår der samles haveaffald ind i dit område, hvis din kommune har sådan en ydelse. Typisk skal haveaffaldet samles i en særlig beholder, som stilles ud på fortovet. De fleste kommuner tager ekstrabetaling for afhentning af haveaffald.

Andre kommuner indsamler ikke haveaffald, men har gratis stillet kompostbeholdere til fri rådighed for borgerne.

Eksempler på haveaffald:

  • Ukrudt
  • Grene
  • Græs
  • Busk- og hækafklip
  • Nedfaldsfrugt
  • Potteplanter

Storskrald

hvordan sorterer jeg affald?

Hvis du får det indsamlet storskrald på din adresse, er der regler om indpakning og sortering. Foto: Alexej Stiop

Storskrald er en blanding af mange typer affald, som du ikke kan eller må smide i den almindelige beholder til husholdningsaffald. I mange kommuner bliver der jævnligt indsamlet storskrald. I nogle kommuner er det én gang om måneden, i andre én gang om året. Enkelte kommuner kræver, at man ringer og bestiller afhentning af storskrald, og i nogle kommuner må man selv sørge for, at storskraldet kommer på genbrugsstationen.

På din kommunes eller dit forsyningsselskabs hjemmeside kan du se, hvilken ordning der gælder. Her kan du også finde mere detaljerede oplysninger om, hvordan skraldet skal være sorteret og indpakket.

 Eksempler på storskrald:

  • Mindre svømmebassiner
  • Gryder
  • Møbler
  • Cykler – skriv på cyklen, at den er til storskrald
  • Madrasser
  • Havegrill

I nogle kommuner kan man også aflevere byggeaffald, fx træ, glas, plast, metal og lign., til storskrald. I andre kommuner skal man selv aflevere byggeaffaldet på genbrugsstationen. 

hvordan bortskaffer jeg elektronikaffald?

I nogle kommuner kan man få afhentet sit elektronikaffald, i andre skal man selv aflevere det på genbrugsstationen. Arkivfoto.

Elektronikaffald

I nogle kommuner kan man aflevere elektronikaffald sammen med storskraldet, men elektronikaffaldet skal placeres synligt og være adskilt fra storskraldet, når man sætter det på fortovet. I andre kommuner skal man aflevere elektronikaffald på genbrugsstationen.

Eksempler på elektronikaffald:

  • Hårde hvidevarer
  • Kameraer
  • Ledninger
  • Batteridrevet legetøj
  • Computere
  • Fjernsyn
  • Paraboler

Farligt affald

Det farlige affald bør du indsamle og aflevere på den lokale genbrugsstation af hensyn til miljøet og sundheden. I nogle kommuner bliver det farlige affald hentet på borgernes adresse, i håb om at der på den måde bliver indsamlet mere farligt affald korrekt.

Eksempler på farligt affald:

  • Insekt- og plantegift
  • Olie- og kemikalierester
  • Lavenergipærer og lysstofrør
  • Batterier

Hvis du har medicinrester liggende til udsmidning, kan det afleveres på apoteket, som dermed sørger for en forsvarlig destruering.

Ligeledes findes der beholdere, du kan aflevere batterier i, fx i nærheden af flaske- og papircontainere.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab