Hvorfor spare på vandet?

Vi har generelt godt drikkevand i Danmark, men vandressourcerne er knappe. Det skyldes, at vi flere steder i dag pumper mere vand op, end der tilføres i form af regnvand. Derudover har man de senere år måttet lukke vandboringer på grund af forurening fra sprøjtemidler og nitrat.

Jo mere vi kan reducere vores vandforbrug, jo mere beskytter vi mijøet og sikrer godt drikkevand til fremtidige generationer. Men ud over at det er godt samfundssind at spare på vandet, er det også godt for din pengepung.

Blot små investeringer og ændringer af dine daglige vaner kan give besparelser i dit vandforbrug, som kan ses på vandregningen.

Hvad koster vand?

Prisen på vand er sammensat af en række afgifter:

  • Fast bidrag til vand
  • Kubikmeter pris på vand
  • Fast bidrag til spildevand
  • Kubikmeter pris på spildevand
  • Afgifter og moms

Foruden dette kan der være forskellige bidrag som fx anlægsbidrag, tilslutningsbidrag mv. 

Kilde: DANVA

Vandspild er dyrt

En liter vand koster ifølge DANVA 7,2 øre i gennemsnit, og én person bruger i gennemsnit 37,95 m³ baseret på tal fra 2020. Det lyder ikke af meget, og derfor kommer det måske bag på mange, hvor mange penge det kan koste at have vandspild.

En vandhane, der drypper lidt, giver et merforbrug af vand på ca. 7 m³ om året. En hurtigdryppende vandhane giver et merforbrug på op imod 10 m³ om året. Hvis du bor i en kommune, hvor vandet koster 72 kr. pr. m³, betyder en dryppende vandhane, der smider 10 m³ ud, en merudgift på 720 kr. om året.

Et toilet, der løber så lidt, at det er svært at ane, bruger ca. 100 m³ vand ekstra årligt, hvilket svarer til en udgift på 7.200 kr. Hvis det er synligt, at toilettet løber, bruger det 200-400 m³ vand ekstra om året. Med en pris på 72 kr. pr. m³ betyder det en merudgift til vand på op til 29.000 kr.

Hvad er et typisk forbrug?

Der er mange fordele ved at tage et ekstra kig på vandregningen. Det vil give dig en fornemmelse af, hvor stort dit årlige vandforbrug er, og du kan vurdere, om du kan mindske dit forbrug. Hvis dit forbrug er stort, er der måske en ekstra stor gevinst at hente.

En almindelig beboer forbruger i gennemsnit 104 liter vand i døgnet til madlavning, bad, tøjvask, opvask og toiletskyl. 

Vi er allerede blevet bedre til at spare på vandet. I 1989 lå det gennemsnitlige vandforbrug pr. person på 174 liter om dagen.  

Hvis du vil sammenligne dit vandforbrug med et gennemsnitligt tal, kan du tage imod betaling benytte HOFORs ForsynOmeter. Her kan du taste ind, hvordan du vasker op, hvor gammelt dit toilet er, og hvor mange I er i husstanden. Herefter kan du få en beregning af, om forbruget er rimeligt, og hvad du kan gøre for at mindske det.

Besparelser på badeværelset

Op mod tre fjerdedele vandforbruget går til hygiejne og toiletskyl. Derfor er badeværelset er godt sted at starte, hvis du vil begrænse dit forbrug af vand.

Med en investering på cirka 5.000 kr. kan du skifte dit gamle toilet ud med et, som har dobbelt skyl-funktionen. Det giver en årlig vandbesparelse på ca.12 m³ vand, da et miljøtoilet bruger henholdsvis 3 og 6 liter vand pr. skyl, mens et ældre toilet bruger op til 12 liter vand pr. skyl

I kroner og øre betyder det en vandbesparelse på cirka 600 kr. årligt. Du skal dog være opmærksom på, at ikke alle ældre rør og kloaknet egner sig til vandbesparende skyl. Ældre kloakker kan stoppe til, hvis der kun kommer lidt vand igennem rørene. Spørg en VVS mand, hvis du er i tvivl.

Derudover kan du spare på vandet i badeværelset ved at installere vandbegrænsende foranstaltninger på bruser og vandhane.

Sparebruser

En sparebruser halverer typisk vandforbruget, uden badeoplevelsen mindskes tilsvarende. Det betyder en besparelse på op til 1.200 kr. om året pr. person. Dette afhænger af, hvor længe man bader, og hvor varmt vandet er.

Vandsparer

En vandsparer nedsætter, ligesom en sparebruser, mængden af vand, der løber ud af vandhanen.

Perlator

En perlator blander vandet i hanen op med luft. Når vandstrålen er blandet med luft, føles strålen større, end den rent faktisk er.

Alle tre løsninger er nemme og billige foranstaltninger, som du kan købe i byggemarkeder og selv montere.

Du kan desuden installere berøringsfrie armaturer ved din håndvask. Vandet løber først, når du holder hænderne ind under hanen og aktiverer den via en fotocelle, og der lukkes tilsvarende hurtigere igen. Dette er naturligvis med til at nedbringe vandforbruget væsentligt.

I din daglige brug af badeværelset kan du spare på vandet ved at følge disse simple råd:

  • Luk for vandet, når du ikke bruger det, fx når du sæber dig ind eller børster tænder.
  • Tag brusebad i stedet for karbad, et karbad løber op i minimum 180 liter vand.
  • Forkort badetiden. En almindelig bruser bruger typisk 15 liter vand pr. minut, så et bad på 5 minutter betyder et forbrug på 75 liter vand pr. bad.
  • Vedligehold installationerne, så de ikke drypper eller løber.

Besparelser i køkken/bryggers

Du kan i dag købe både vaske- og opvaskemaskiner, som bruger væsentlig mindre vand end tidligere.

Vandsparende vaskemaskine

Her kan du spare mellem 15 og 20 liter vand pr. vask i forhold til andre vaskemaskiner.

Vandsparende opvaskemaskine

De fleste opvaskemaskiner har et vandforbrug på 13-14 liter ved hver vask. Nogle er dog helt oppe over 20 liter. En vandbesparende opvaskemaskine kan nøjes med et forbrug på kun 9 liter vand.

Derudover kan følgende simple råd også reducere vandforbruget:

  • Brug ikke rindende vand til optøning af frostvarer.
  • Afkøl vand i køleskabet frem for at lade hanen løbe, til vandet bliver koldt.
  • Brug en balje, når du vasker op, og når du renser grøntsager, frem for at lade vandet løbe.
  • Fyld både opvaske- og vaskemaskinen helt op, når du vasker.
  • Undlad at vaske servicen med varmt vand, inden du sætter den i opvaskemaskinen.

Besparelser i haven

I haven kan du spare vand ved at bruge regnvand frem for vand fra hanen. De fleste byggemarkeder sælger vandopsamlere, som du kan montere under nedløbsrøret på huset.

Men også din adfærd i haven betyder noget for dit vandforbrug.

  • Lad være med at vande græsplænen med haveslangen. Selvom plænen i tørre perioder ser kedelig og gul ud, kommer den sig ved næste regnskyl.
  • Brug vandkande, når du vander fx sommerblomster og krydderurter. Vand helst om aftenen, hvor fordampningen er mindst.
  • Brug balje og børste, når du vasker bil, frem for vandslange.

Sådan tjekker du, om der er lækage

Hvis du synes, at dit vandforbrug er meget stort, kan det skyldes, at der er en lækage et sted.

Derfor er det en god idé at kontrollere vandforbruget, fx ved at aflæse vandmåleren én gang om måneden. På den måde konstaterer du hurtigt uregelmæssigheder og kan dermed opdage eventuelle lækager eller andet stort spild, inden de medfører store efterregninger.
Hvis du har mistanke om en lækage, kan du tjekke dit vandsystem på flere måder:

  • Luk alle vandhaner i boligen og sørg for, at opvaskemaskiner og vaskemaskiner ikke kører. Tjek, om vandmåleren alligevel kører. På den måde kan du også tjekke, om du har et toilet, der står og løber.
  • Brug en vandalarm. Ved hjælp af temperaturmålinger måler vandalarmen gennemstrømningen af vand i vandrørene. Efter 48 timer kan vandalarmen fortælle, om der er konstant vandgennemstrømning og dermed utætheder i vandrørene. En vandalarm koster få hundrede kroner og kan købes gennem forsikringsselskaber og Falck.