menu
Videncentret Bolius
  • Bolig
  • Have
  • Om
Videncentret Bolius
Menu

Mest læste

Sådan fjerner du mælkebøtter i græsplænen

Må du skræmme naboens kat væk med vandslangen?

Nye regler: Kommuner kan forbyde gamle brændeovne fra før 2008

Sådan slipper du af med skvalderkål

Indsigt

Argentina: Sådan bor de i fodboldlandet

Fodboldnationen Argentina udmærker sig ikke kun ud i kunsten at drible, men også ved at være et af de mest udviklede lande i Sydamerika. Både levestandard og boligpriser er på vej op.

Ajourført d. 21. september 2020

  • Line Jensen

    Journalist

    Kontakt

    add
  1. 8. største nation

    Der bor 42,6 millioner mennesker i Argentina, der dækker 2,78 millioner kvadratkilometer land.

    Det er dermed verdens 8. største nation arealmæssigt. Og levestandarden måler sig mange steder med vestlige forhold.

  2. Grønne mestre

    Argentinerne er ikke kun mestre i fodbold. Argentina er i dag verdens førende nation, når det gælder frivilligt at nedsætte CO2-forbruget.

    De grønne ambitioner kommer bl.a. af den højere levestandard.

     

  3. Energikilder

    Argentina er selvforsynende med energi og eksporterer også til andre lande.

    Energien kommer både fra olie, naturgas, atomkraft og vandkraft.

    99,5 procent af alle boliger har elektricitet.

     

  4. 3 værelser i hver bolig

    Der er i gennemsnit 2,9 rum i hver bolig i Argentina, og de argentinske husstande er dermed en smule større end i Danmark.

    I Argentina bor der i gennemsnit 3,2 personer pr. hustand - i Danmark bor der i gennemsnit 2,1 person pr. husstand. I Danmark er der en million husstande med kun én beboer.

  5. Flest bor selv

    Knap to tredjedele af argentinere bor i en bolig, de selv ejer.

    Godt halvdelen af de danske boliger er ejerboliger.

  6. Mildt klima

    I det meste af Argentina er klimaet tempereret, men landet strækker sig over 33 breddegrader, hvilket skaber variation mellem syd og nord.

    I syd er klimaet subantarktisk og væsentligt koldere end i nord.

  7. Varme somre

    Når middeltemperaturen om sommeren i nogle egne af Argentina sniger sig op omkring de 30 grader i dagstimerne, er det praktisk at anvende brændeovnen til andet en opvarmning.

  8. Brug for opvarmning

    Selvom klimaet generelt er en del mildere end i Danmark, er der stadig brug for opvarmning af boligerne.

  9. Det kan blive bedre

    Stort set alle husstande har indlagt vand, men en tredjedel af argentinerne lever dog stadig i boliger, hvor de sanitære forhold ikke er ordnede. 10 procent af boligerne har ikke badeværelse.

    I Danmark er 3.000 beboede boliger uden toilet og ca. 53.000 boliger (2 procent) uden bad eller adgang til et badeværelse.

  10. Høje huspriser

    Ifølge Global Property Guide er huspriserne i Argentina de næsthøjeste i Sydamerika - kun overgået af priserne i Brasilien.

    I gennemsnit koster en kvadratmeter bolig 2.804 dollars, hvilket svarer til godt 15.000 danske kroner.

    I Danmark koster en kvadratmeter bolig til sammenligning 3.933 dollars svarende til 21.458 danske kroner.

LÆS OGSÅ: Hvordan bor de på De Dansk Vestindiske Øer?

LÆS OGSÅ: Sådan bor de i Brasilien

LÆS OGSÅ: Rundt om boligerne i Storbritannien

LÆS OGSÅ: Israel: Sådan bor de i det hellige land

Kilder, henvisninger og metode

Indsigt: Bliv klogere på et vigtigt og relevant emne for dig og din bolig. Indsigten kan være personbåret, dybdegående eller perspektiverende, og bygger på uvildighed samt dokumenteret viden. Indholdet bliver løbende ajourført.

Alle bidragsydere:

  • Line Jensen, Journalist

Vis alle kilder og henvisninger add

Kilder:

  • International Living
  • The Economist
  • Global Property Guide
  • Statistikbanken
  • Sevicio Meteorológico Nacional
  • CEDLAS - Statistics for Argentina

Ville du anbefale bolius.dk?

Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale bolius.dk til en ven, familie eller andre? Du bedes svare på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er mindst sandsynligt og 10 er mest sandsynligt.

Også værd at læse

Tage fra lande verden rundt

Boligreportage

Tage fra lande verden rundt

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden

Videncentret Bolius

Videncentret Bolius A/S
Jarmers Plads 2,
1551 København V
CVR-nr. 26444276

Realdania
Vi gør dig klogere på din bolig

Formålet med Videncentret Bolius er at forbedre livskvaliteten for alle ved at gøre viden om boligen tilgængelig og anvendelig. Videncentret Bolius er ikke-kommerciel, ejet af den filantropiske forening Realdania.

Realdania
  • Kontakt
  • Presse
  • Spørg Bolius
  • Nyhedsbreve
  • Magasinet Bolius
  • Cookie- og persondatapolitik
  • Ret cookie-indstillinger

© Copyright Videncentret Bolius. Indholdet må ikke gengives uden tilladelse.