Et nyt tag ændrer hele husets karakter - få gode råd her. Foto: Torben Klint.
Hvilket tag skal du vælge til dit hus, når du bygger en 1. sal på huset?
Taget betyder meget for husets karakter og udseende. Betydningen bliver synlig for de fleste, når man ændrer på taget og bygger en 1. sal på huset. For at resultatet kan blive vellykket, skal du bl.a. tænke på følgende:
- Byggeprojektet skal leve op til reglerne i bygningsreglementet samt eventuelle lokalplaner og servitutter, der gælder på din grund, så byggeriet kan godkendes af kommunen.
- Husets nye udseende skal harmonere med det oprindelige hus og med omgivelserne.
- Den nye 1. sal skal opfylde de ønsker til rummenes funktion, som du har.
Noget af det første, du skal tage stilling til, er, om du vil vælge en løsning, der bygger videre på husets oprindelige arkitektur, eller om du vil ændre husets udtryk fuldstændigt. Karakteren og konstruktionen af dit hus vil ofte pege på den oplagte løsning.
Hvis du vil bygge videre på husets oprindelige udtryk
Mange parcelhuse har en forholdsvis lav taghældning på 15 - 30 grader, en konstruktion med gitterspær og en belægning med fx bølgeplader i fibercement. Den slags huse har et udtryk, som kan bevares, også hvis huset udvides med 1. sal. Det kan dog ikke undgås, at 1.-salen bliver noget mere synlig end husets oprindelige tag.
En ny 1. sal og tag vil især være markant på etplanshuse med lav taghældning. Foto: Arkiv.
Total forandring
For alle etplanshuse er det en stor ændring at bygge en 1. sal på. Det gælder selvfølgelig især huse med fladt tag eller fx en bungalow, der har en meget lav taghældning (5 – 10 grader), som gør, at man stort set ikke ser taget, når man står på gaden og ser på huset.
Mange bungalower fra 1930'erne og 1940'erne og statslånshuse fra 1940'erne og begyndelsen af 1950'erne er så små, at mange enten får en tilbygning eller en ny 1. sal, for at få plads til det moderne familieliv. Husene er blevet for små og lever ikke op til de krav, som familier stiller til deres bolig i dag. Ud fra et arkitektonisk synspunkt er det dog ikke altid en god idé, da en ny 1. sal gør, at disse klassiske bungalower ændres radikalt. På den anden side kan det være funktionelt hensigtsmæssigt, at de små, ældre boliger bliver opdateret og udvidet, så de passer til den moderne livsstil.
Hvilke typer tag kan du vælge imellem, når du skal bygge 1.sal?
Der er mange forskellige muligheder, når du skal vælge tagform til din nye 1. sal. Her gennemgår vi nogle af de forskellige tagformer, du kan vælge imellem.
Billedserie: 'Tage'
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Saddeltag
Saddeltaget er en traditionel tagform i Danmark. Taget er højest på midten og har symmetrisk hældning til begge sider. Taget kan have hældning fra omkring 15 grader til helt op til 45 – 50 grader på ældre murmestervillaer. Hvis huset har et saddeltag med stejl hældning og en god bredde, giver det gode muligheder for at indrette en anvendelig 1. sal. Da denne type tag er almindelig, vil huset som regel passe godt ind i kvarteret og til de omkringliggende huse.
Hvis spærkonstruktionen er gitterspær, skal taget skiftes, mens hvis huset fx har hanebåndsspær, vil man uden at skifte spærkonstruktionen kunne inddrage 1.-salen til beboelse.
Mansardtag
Et mansardtag er en gammel type tagkonstruktion, der giver mulighed for en rigtig god udnyttelse af 1.-salen. Med denne løsning slipper du for skrå vægge og får derfor næsten en lige så stor grundplan på 1. sal som i stueplan. Huset vil i så fald blive betragtet som et hus i 2 fulde etager, og ikke et hus i 1 ½ etage, hvilket har betydning, når du skal søge byggetilladelse.
Pyramidetag
Pyramidetaget kan arkitektonisk være en løsning til huse, der har en kvadratisk grundplan, en beskeden størrelse og et enkelt udtryk, som fx en bungalow. Ulempen er, at 1.salen ikke får nær så mange kvadratmeter med ståhøjde, som en løsning med et saddeltag giver. Et par kviste kan muligvis til dels bidrage til at løse dette problem.
Valmet tag/ afvalmet tag
På et valmet tag er der tagflader ved alle husets facader, også for enderne i stedet for lodrette gavltrekanter. Det kan være en god løsning, hvis det passer til husets karakter, og hvis huset er langt nok til, at der alligevel bliver plads nok på 1.salen. En fordel er, at gavlen ikke skal forøges i højden, hvilket afhjælper de problemer, materialeskift kan give.
Ensidigt tag
Et ensidigt tag kan give huset et mere moderne udtryk og kan derfor være en god løsning til et nyere parcelhus. I en ensidig taghældning er tagets højde forskubbet til den ene side. Det kan være en mulighed, hvis huset ligger tæt på skellet ind til naboen, og bygningsreglementets regler derfor ikke tillader det traditionelle saddeltag.
Ulempen ved denne løsning er, at 1.-salen ikke får så mange kvadratmeter med ståhøjde. En ensidig tagkonstruktion er særlig velegnet, hvis du gerne vil have en moderne løsning, hvor en del af huset har dobbelt lofthøjde, mens resten har 1. sal eller hems.
Løsningen kan dog give problemer i forbindelse med at opnå byggetilladelse, idet huset af den enkelte kommune kan blive betragtet som et hus i 2 fulde etager, og ikke et 1½ etagers hus.
Asymmetrisk tag
Et asymmetrisk tag med hældning mod begge facader, men hvor kip ikke ligger midt i bygningen, hvor den ene tagflade bliver højere end den anden, giver mulighed for et andet lysindtag centralt i huset.
Tøndetag (buetag/ tøndehvælv)
Et tøndetag med tøndehvælv er en særpræget tagkonstruktion, hvor taget har en buet form. Den er generelt usædvanlig for enfamiliehuse. Huset vil derfor både blive ændret markant og skille sig gevaldigt ud i kvarteret i forhold til de omkringliggende huse.
Hvilken vej skal taget vende?
Tagarkitektur kan bl.a. vælges ud fra udsigt og orientering i forhold til solen. Foto: Lisbeth Holten
Hvis huset er rektangulært, giver det ofte sig selv, hvilken vej taget skal vende. Så vil det typisk være mest oplagt, at gavlen placeres på husets korte led. Hvis du derimod placerer gavlen på husets lange led, vil du få en form, der minder lidt om de schweiziske huse.
Mange bungalower har en næsten kvadratisk grundplan. Her kan du i princippet selv bestemme, hvilken vej taget skal vende. Du kan fx lade forhold som husets placering på grunden, udsigten, indblik fra og til naboer og orientering i forhold til solen spille en rolle, når du skal beslutte, hvordan taget skal vende og hvilken type det skal være.
Det er ofte bedst at have soveværelser og badeværelser liggende med vinduer mod nord eller øst, mens stuer og opholdsrum ligger fint mod syd.
Hvordan får du det bedste lys?
Lyset er vigtigt for vores velbefindende. Et godt eller interessant lysindfald og en god udsigt gør ofte huset mere spændende og rart at opholde sig i. Lyset er med til at give rum karakter og har stor betydning, fx hvor det er godt at sidde og slappe af, arbejde ved computer, se tv, lave lektier osv. Et godt lysindfald er ikke nødvendigvis det samme som så meget lys som muligt.
Når du skal i gang med at etablere din nye 1. sal, er det en god idé at tænke over, hvordan du får det bedste dagslys, den bedste udsigt og adgang til frisk luft. Du skal også tænke på, hvordan solen står på forskellige tidspunkter af dagen. Hvor er det fx rart at stå op om morgenen, og hvor er det rart at sidde og drikke te om eftermiddagen?
Lys og luft kan hentes ind i boligen på mange måder.
Kviste
Lysindfald har stor indflydelse på værelserne - ovenlysvinduer kan give ekstra lys i løbet af dagen. Foto: Jesper Ray.
En eller flere kviste giver både mulighed for, via vinduer, at trække lys ind på 1. -salen og skaber samtidig områder med mere gulvplads og højere til loftet i rum med lav lofthøjde og skråvægge. Kviste kan i visse tilfælde også have vindue i kvistsiderne for at få udsigt eller mere lys ind i rummet.
Når du vælger kvist, skal du tænke på, hvordan den passer til huset og hvor i tagfladen den skal placeres. En kvist er et dominerende element på et hus, og hvis den ikke passer til huset eller fx er placeret yderligt på tagfladen eller på anden måde "mærkeligt", kan det helt ødelægge husets udseende. For at sikre dig, at du får det optimale ud af pladsen, og at husets arkitektur ikke spoleres, skal du tale med en arkitekt om, hvordan kvisten skal udformes.
Ovenlys/rytterlys
Ovenlys eller rytterlys i tagfladen har ligesom kviste en stor betydning for husets samlede ydre. Det skal derfor udformes og indarbejdes, så det er harmonisk - i forhold til hele husets indre og ydre.
Du kan overveje at få loftet på 1.-salen ført til kip. Det kan give flere muligheder for at få dagslys i rummene.
Rum med dobbelt lofthøjde
Når du bygger en 1. sal, kan du samtidig vælge at bygge stueetagen om, så du får mere eller bedre lys her. Du kan fx lade en del af boligen få dobbelt lofthøjde, der kan hente masser af godt lys ned i stueplan, eller du kan lave en god, stor åbning mellem stueplan og 1. sal i forbindelse med trappen, for på den måde at binde de to etager sammen og trække lys ned i det rum, hvor trappen er placeret.
Hvordan skal du indrette 1.salen?
Ved etablering af en 1. etage er det væsentligt at overveje den optimale placering af trappeløsning. Foto: Stijn Poelstra.
En tommelfingerregel siger, at arealet på 1. sal svarer til cirka 60 - 75 procent af stuearealet. Har du et etplanshus på 100 m2, vil 1.-salen estimeret blive på omkring 60 - 75 kvadratmeter. Men du skal være opmærksom på, at trappen tager areal fra begge etager.
Du kan enten indrette 1.-salen med nye værelser eller opholdsrum, eller du kan flytte funktioner fra stueetagen op på 1. sal, så du får nye muligheder for at indrette din stueetage, så den passer bedre til dine behov.
I stueetagen kan du fx lægge små rum sammen eller inddrage en mørk gang i en af stuerne eller køkken-alrummet. Eller du kan ændre på ganglinjer og lign., så de oprindelige rum kommer til at fungere bedre.
På 1. sal kan du etablere en afdeling til dine børn, fx i form af et par værelser og et fælles opholdsrum. Eller du kan indrette en opholdsstue, et stort arbejdsrum eller lign..
Større højde på facaden
De skrå vægge giver begrænsninger for, hvordan rummene kan placeres, og hvor store værelserne kan blive. Du kan som regel få en bedre 1. sal med større lofthøjde, hvis du øger facadens højde. Det kaldes en trempel. Generelt skal der max være 1 meter fra det færdige gulv til overkanten af trempelremmen.
Da denne løsning vil øge husets samlede højde betydeligt, er det her særlig vigtigt, at du rådfører dig med din kommune, inden du kommer for langt med projektet.
Dobbelthøje rum/loft til kip
Hvis du ikke har brug for alle kvadratmeterne på 1. sal, kan du vælge en løsning med dobbelthøje rum med loft til kip på en del af arealet. Derved kan du skabe en spændende løsning med masser af lys og kig fra 1.-salen ned i stueplan.
Denne løsning kan løfte husets karakter, men du skal være klar over, at du får et helt anderledes hus, fx vil akustikken i rummene ændre sig meget.
Trapperum og gangarealer
Placering af trappen er nøglen til at få de to etager til at fungere sammen. Trappen er derfor et af de elementer, der bør give anledning til mange overvejelser. Du skal finde den rette placering og derudover se på, hvordan trappen kan blive et flot element i din nyindrettede bolig.
Det betyder meget for indretningsmulighederne, hvor i huset trappen placeres. Gangarealer kan være unødig spildt plads, og derfor er det vigtigt at placere trappen nogenlunde midt i huset.
Det kan være en mulighed, for bedre at udnytte de kvadratmeter der er til rådighed, at lade trappen ende i et fællesareal på 1. sal. Rummet kan så fungere både som fordelingsrum med adgang til værelser, og du kan samtidig indrette det til fx hjemmearbejdsplads, hyggekrog eller lign.. Når du skal vælge trappe, skal du bl.a. tænke på følgende:
- Trappen skal være god og sikker at gå på. Det vil sige, at trinene skal have en tilpas dybde i forhold til deres højde. Som tommelfingerregel siger man, at to stigninger (højden på to trin) og trinets dybde (trædeflade) lagt sammen skal give 61-63 cm. Det kan fx være en trindybde på 26 cm og en stigning på 18 cm, der så giver 26 + 18 + 18 = 62 cm.
- Det er vigtigt, at der er god plads til trappen på begge etager. Ellers vil trappen virke trang og ikke særlig indbydende.
- Det er ofte et problem at få tilstrækkelig lofthøjde over trappen der, hvor den ender på 1. sal, især hvis trappen er placeret ude langs facaden, hvor der er skrå vægge. Der skal være minimum 2,10 m fri højde over forkant trin i gang Det problem kan evt. løses ved at placere en stor bred kvist der, hvor trappen kommer op på 1.-salen.
- Det rum i stueetagen, hvor trappen begynder, bliver et gennemgangsrum med væsentlig mere trafik end tidligere. På samme måde vil rummet på 1.-salen, hvor trappen ender, blive et fordelingsrum for værelserne her. En 1. sal vil ændre den måde, I bruger og bevæger jer rundt i huset på, og det er vigtigt at tænke over, når du planlægger projektet.