Bakkekammen 40 i Holbæk. Bedre Byggeskik-ejendommen blev tegnet af Ivar Bentsen til en lokal grosserer. I 2016 købte Realdania By & Byg ejendommen, der er ved at blive sat i stand. Foto: Realdania By & Byg
På en formiddag i november ligner Bakkekammen i nordvestsjællandske Holbæk en klassisk villavej. En godmodigt logrende labrador bliver luftet, flagstænger står med vajende dannebrogsvimpler hejst til tops, og bøgehække skærmer forhaver fra den smalle vejbane.
Men alligevel er Bakkekammen ikke en villavej, som de er flest, for den fungerede som en slags vugge for en forening, som fik stor indflydelse på dansk husbyggeri: Landsforeningen Bedre Byggeskik.
Det er tydeligt, at mange af husene på vejen er tegnet af nogle, der har haft veludviklet sans for proportioner. De er symmetriske med hoveddøren som midterakse og vinduerne placeret taktfast til begge sider, og de teglbelagte tage passer til murstensfacadernes størrelse. Husene har en rolig udstråling; øjet hviler nemt på dem, og de er behagelige at se på, ligesom et velkomponeret maleri er det.
– Man kan sige, at soklen er husets sko, facaden kroppen og taget hovedet. Det er næsten banalt, men den inddeling taler til os på en måde, som vi synes er smuk. Bed et barn om at tegne et hus, og du vil som regel få en firkant med en dør i midten, et vindue på hver side og et saddeltag. Der er en eller anden urkraft, der gør, at vi synes, at huse, der er tegnet på den måde, er behagelige at se på, siger Per Troelsen, der er arkitekt MAA og projektleder i Realdania By & Byg.
Videncentret Bolius møder ham i Bakkekammen 40, som i høj grad er en del af den historie om Bedre Byggeskik, som den holbækske villavej er med til at til fortælle.
Restaurering af Bakkekammen 40 – flagskibet i Bedre Byggeskik
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Arkitekt Ivar Bentsen. Han havde egen tegnestue i kvarteret omkring Bakkekammen, og var blandt initiativtagerne til Bygmesterskolen i Holbæk. Foto: Holbæk Museum
Emma gad blev vred
Den historie har Emma Gad også del i. I 1904 havde forfatteren, der senere skrev ”Takt og Tone” – den berømte bog om etikette – været en tur i Vendsyssel. Det har ikke været en særlig fornøjelig tur, må man antage, for efterfølgende skrev Gad en artikel til tidsskriftet ”Architekten”, hvor hun klagede sin nød. Ikke over manglende pli i det nordjyske, men over de bygninger, hun havde set på egnen: ”Det er med Forfærdelse, jeg har betragtet de Smaabyer, som rejser sig omkring Jærnbanestationerne mellem Aalborg og Skagen. Det er umuligt at tænke sig noget så skønhedsforladt som disse Flækker”.
– I slutningen af 1800-tallet kom den anden store industrialiseringsbølge. Der var mange, der flyttede fra land til by, jernbanen blev udbredt i landet, og stationsbyer skød op langs med den. Der var virkelig gang i byggeriet fra 1880erne og frem til århundredskiftet. Der var stilforvirring, og der begyndte at komme billigere byggematerialer fra Tyskland. Meget af byggeriet faldt flere af datidens smagsdommere for brystet, siger Karen Munk-Nielsen, daglig leder af Holbæk Museum, der hører under Museum Vestsjælland. Museet driver landets eneste museum for Bedre Byggeskik, som har til huse i Bakkekammen 45.
Kritikerne af den historicistiske stil, som var dominerende i perioden, var eksempelvis arkitekter som Martin Nyrop, der har tegnet Københavns Rådhus, og P.V. Jensen-Klint, der har tegnet Grundtvigskirken, men også kulturpersonligheder som forfatteren Jeppe Aakjær og altså Emma Gad, der i sin artikel opfordrer til, at det ”umaadelige Smagens Forfald” bekæmpes.
Arkitekten Marius Pedersen var en central skikkelse i Bedre Byggeskik. Foto: Holbæk Museum
Ny gammel byggeskik
Kampen var faktisk allerede i gang. Blandt andet fandtes Foreningen af 3die December 1892, hvor arkitekter og arkitektstuderende tog rundt i landet for at opmåle gamle bygninger. De udgav de tegninger, der kom ud af arbejdet. Nybyggere kunne også søge vejledning hos Akademisk Architektforenings Tegnehjælp, hvor flere arkitekter vederlagsfrit hjalp med tegninger eller korrektur.
Men det vigtigste tiltag var selve Landsforeningen Bedre Byggeskik, som blev stiftet i 1915. I bestyrelsen sad prominente arkitekter, og foreningen havde som hovedformål at udbrede en ny – og altså bedre – byggeskik.
– Den nye, gode praksis skulle baseres på egnstypiske traditioner og lokale byggematerialer, men husene skulle bygges på en måde, der gjorde dem egnet til det moderne liv, som det tog sig ud på den tid. Der skulle være en strategi for, hvad der blev bygget, så det blev godt og smukt, i stedet for at der bare blev bygget hurtigt og i blinde, siger Karen Munk-Nielsen.
Samtidig blev Bygmesterskolen etableret i Holbæk. Det var en central del af landsforeningens formål, at opførelsen af de nye huse skulle varetages af lokale håndværkere. På mange måder arbejdede foreningen på at gøre arkitekter overflødige, når det gjaldt husbyggeri. ”Er dette Maal naaet, har Foreningen løst sin Opgave og kan trygt overgive den i de Hænder, hvor den naturligt hører hjemme: hos Haandværkerne, der skal bygge, og hos dem, som skal bo i Hjemmene”, som der står på første side i Bedre Byggeskiks årsskrifter.
– Når byggeriet stod stille om vinteren, kunne en murersvend gå på skole og lære om arkitekternes arbejde og metoder og på den måde få de kundskaber, der var nødvendige for at blive bygmester. Bedre Byggeskik drev også Tegnehjælpen, hvor man kunne få hjælp til at tegne et hus. Arkitektens honorar blev udregnet, afhængigt af om det fx var en skolelærer eller en overlæge, der henvendte sig, for skolelæreren skulle ikke betale lige så meget som overlægen. Meningen var, at alle skulle have råd til at få bygget et ordentligt hus, siger Karen Munk-Nielsen.
Hvor mange huse blev der bygget?
Der er ikke noget præcist tal for, hvor mange Bedre Byggeskik-huse, der ligger rundtom i landet.
Netop fordi foreningen ønskede, at ansvaret for at bygge efter den nye skik især skulle ligge hos de udøvende håndværkere, blev der bygget mange huse, der var inspireret af Bedre Byggeskiks idealer, selvom foreningens arkitekter i Tegnehjælpen ikke havde lavet tegningerne. De var fx opført af bygmestre, der havde modtaget undervisning på Bygmesterskolen i Holbæk, eller bygget efter de typetegninger, som foreningen udgav i bl.a. sine årsberetninger.
Bygningskultur Danmark, der har udgivet en bevaringsguide for Bedre Byggeskik-huse, anslår, at der blev bygget 50.000 huse, mens landsforeningen eksisterede. Inkluderer man murermestervillaer, som er bygget efter foreningens principper, når tallet op 125.000.
Kilder: Museum Vestsjælland og Bygningskultur Danmark
Symmetri og holdbare materialer
Bakkekammen 40 blev opført af en lokal grosserer i 1917. Huset blev tegnet af arkitekten Ivar Bentsen, der var med til at drive Bygmesterskolen. I dag ejes huset af Realdania By & Byg, som p.t. istandsætter ejendommen, der efterfølgende skal udlejes.
Huset er et skoleeksempel på Bedre Byggeskik. Foreningens forkærlighed for bestemte materialer ses tydeligt.
– Selvom Bakkekammen 40 måske er et af de største huse i området, og det er en af de rigeste holbækkere, der har boet i det, har man holdt sig inden for samme beskedne bibliotek af materialer – der er ingen forgyldte nedløbsrør eller lignende. Ud over mursten er der trævinduer, granit, zink og tegl på taget –alt sammen holdbare materialer, der ovenikøbet patinerer smukt, siger arkitekt Per Troelsen.
Kritik fra Poul Henningsen
Selvom Bedre Byggeskiks principper nød stor udbredelse, var der ikke kun begejstring. I tidsskriftet Kritisk Revy, som Poul Henningsen redigerede, blev der i 1928 sendt følgende svirper under overskriften Akademisk Arkitekturs Nulpunkt: ”Intet Sted er der gjort noget Forsøg paa at forbedre. Intet Sted er der forsøgt at finde en Plan, som passer til de nye Krav, eller en Facade, som passer til Planen: Søvnig er det samme færdigsyede Formsprog anvendt paa en Villa, en Præstegaard paa Landet, en Administrationsbygning, en Stald og en Svømmehal”.
På det tidspunkt var arbejdet med at udbrede byggeskikken stadig i fuld gang, men tiden var alligevel så småt ved at løbe fra foreningen.
– Dens virke toppede i 20erne og 30erne. Så kom 2. verdenskrig, og arbejdet stagnerede. Der kom nye byggematerialer og et fokus på parcelhuse i 50erne, som tog fart i 60erne. I 1965 måtte man nedlægge foreningen, siger museumsleder Karen Munk-Nielsen.
