Hvilke problemer opstår typisk i krybekældre? 

Fugtproblemer samt træk- og kuldegener er de typiske problemer, man oplever ved krybekældre.

Ofte er krybekælderen ikke ventileret tilstrækkeligt, men omvendt kan ventilationen også give det problem, at gulvene i stueetagen bliver kolde. Det skyldes, at gulvene over krybekælderen ikke er tilstrækkeligt godt isoleret eller tætte. 

Opstigende fugt fra jorden er tilsvarende et problem, der ligesom mangelfuld ventilation, skaber problemer med for høj luftfugtighed. 

Når luftfugtigheden i krybekælderen stiger bliver der skabt et miljø, der kan danne grobund for råd og svamp i konstruktionen samt vækst af skimmelsvampe, og derfor er korrekt ventilation yderst vigtigt. 

Årsagerne til fugtproblemer kan være mange, men ofte er det en kombination af flere faktorer, der skaber dem:

  • Utilstrækkelig ventilation i form af lukkede, tilstoppede og/eller underdimensionerede ventilationsriste eller blot manglende etablering af disse. 
  • Kondens der opstår, når varm, fugtig udeluft om sommeren afkøles på de kolde overflader i krybekælderen. Kondens kan også opstå om vinteren, når den varme fugtmættede luft fra stueetagen kondenserer på de kolde overflader i krybekælderen.
  • Manglende fugtsikring af bunddækket i krybekælderen, så der opstår opstigende grundfugt.
  • Lav sokkelhøjde eller manglende fugtspærre og dræn, så fundament og sokkel opfugtes.
  • For tykt lag isolering af krybekælderdækket, som gør krybekælderen mere kold og dermed mere udsat for fugt.
  • Utætte vandrør eller varmerør der løber gennem krybekælderen. 
  • Utætte tagnedløbsbrønde og kloakledninger.
  • For tykt lag isolering af rør med varmt vand og radiatorvand, som sænker temperaturen i krybekælderen og dermed påvirker fugtforholdene.

Hvilken funktion har en krybekælder?

Mange  huse fra århundredeskiftet og frem til omkring 1980 har en krybekælder. Dens oprindelige funktion var at hæve huset fra den fugtige jord - hovedsageligt med det formål at beskytte de bærende træbjælker under gulvet i stueetagen mod jordfugt og dermed mindske risikoen for råd.

Da man begyndte at indføre centralvarme i de danske hjem, var krybekælderen også praktisk til rørføringer. Med pladsen under gulvet er det muligt at føre vand- og varmerør, samt inspicere og reparere dem, når det er nødvendigt. 

Højden på en krybekælder er normalt mellem 60 cm og 1 meter. Der er med andre ord oftest kun lige plads til at krybe sig frem og inspicere undersiden af gulvet i stueetagen, heraf navnet. 

Typisk er der adgang til en krybekælder fra stueetagen via en lem. Der findes også mange krybekældre, hvor frihøjden måske kun er 20-40 cm og derfor umulige at bevæge sig ned i. Krybekældre kan derfor også defineres som en gulvkonstruktion, der er hævet fra jorden og ventileret med udeluft, som bliver tilført via ventilationsriste over jorden til det fri.

Hvis der er gode adgangsforhold og støbt betongulv, og krybekælderen ellers er tør og godt ventileret, kan den muligvis bruge den til opbevaring i begrænset omfang. Det anbefales dog ikke, da der altid vil være risiko for fugtskader af indboet. Bruges den til opbevaring, er det en god idé at opbevare ting i lukkede plastkasser.

Utilstrækkelig ventilation til det fri

Mange oplever kolde gulve om vinteren, og ikke mindst betydelige problemer med træk og kulde fra selve gulvet eller langs med fodpanelerne. Af den årsag er der også mange husejere, der desværre fejlagtigt, men forståeligt nok, lukker ventilationsristene til over vinteren.

Det kan give fugtproblemer, da den fugtige luft ikke længere kan ledes væk. Desuden er det også medvirkende til øget indtrængning af radon i boligen.

Kondens i krybekælderen

Om sommeren kan der opstå kondens, når varm, fugtig luft udefra møder den kolde overflade i krybekælderen. Har du problemer med sommerkondens, er det vigtigt, at du lukker for ventilationsristene i sommerperioden. Husk at åbne ventilationsristene igen, når vejret skifter og det bliver koldt. 

Mangelfuld fugtsikring af bunddække

Der findes flere forskellige typer af bunddække i krybekældre, og nogle er mere kolde og fugtige end andre. Fælles for dem er, at de oftest ikke er isoleret.

Problemer med opstigende fugt fra jorden til krybekælderen ses oftest i huse, der er bygget på lerjord. Sandjord dræner nemlig betydeligt bedre.

I nogle tilfælde udgør bunddækket blot den bare jord og er evt. dækket med en plastmembran eller asfaltpap. I andre tilfælde kan der være støbt et tyndt uarmeret betonlag direkte på jorden, også kaldet et klaplag.

Hvis der blot er et klaplag, vil bunden være fugtig, hvis jorden under betonen er fugtig, da der ikke er et kapillarbrydende lag nedenunder til at holde fugten væk.  

Er jorden under huset våd, kan fugten stige op igennem murværk, piller eller opklodsninger, der bærer bjælkelaget under gulvet i stueetagen, og dermed skabe grobund for råd, svamp eller besøg af borebiller i træet i krybekælderen. 

Hvis der er risiko for opstigende fugt, bør der lægges et lag murpap under bjælkerne der, hvor de hviler på underlaget, så fugten ikke kan trænge op i dem. 

Fugt fra fundament og sokkel

Fundamentet eller soklen kan også optage fugt fra jorden. Årsagen er ofte, at til en sådan opfugtning kan også stamme fra overfladevand, som kommer fra forkert fald rundt om huset eller revnede, defekte eller tilstoppede tagbrønde.

For tykt lag isolering 

Selv små ændringer i isoleringen kan ændre fugtforholdene i en krybekælder. Derfor kan det som udgangspunkt ikke anbefales at efterisolere en krybekælder, hvis den fungerer godt, som den er.

Efterisolering af krybekælderdækket eller varmerør i krybekælderen, vil ofte føre til lavere temperatur, og dermed højere luftfugtighed, som kan føre til skader på huset, hvis ikke ventilationen øges.

Dækket, eller gulvet ned mod krybekælderen bør derfor som tommelfingerregel, højst have en samlet varmeisolering på 150 mm. Og der bør være en dampspærre over isoleringen, så den varme fugtige luft fra stueetagen ikke kan trænge ned i krybekælderen. 

Hvordan opdager du, at krybekælderen er dårligt ventileret?

Disse tegn skal du være opmærksom på:

  • Lugtgener
  • Knirkende eller bulende gulve (mere end normalt)
  • Synlige tegn på råd, skimmelsvamp og ægte hussvamp
  • Tildækkede/blokerede ventilationsåbninger


Lugtgener 

De første tegn vil typisk være, at der kommer lugtgener, som skyldes, at der er opstået råd og svamp. Det er ikke alle mennesker, der kan opfange lugten af skimmelsvamp. 

Knirkende og bulende gulve 

Begynder gulvene i stueetagen at knirke mere end normalt eller giver de mere efter end normalt, kan det også være tegn på, at de bærende elementer er ved at blive nedbrudt. Det kan skyldes svamp og råd eller et angreb af insekter - typisk borebiller.

Bulende brædder, også kendt som ”vaskebræts gulve” er et nogenlunde sikkert tegn på, at der trænger fugt ind nedefra.

Synlige tegn på råd, skimmelsvamp og ægte hussvamp

Hvis det er muligt at inspicere krybekælderen, er det oplagt at gå den efter for synlige tegn på skimmelsvamp, råd eller ægte hussvamp.

Ægte hussvamp er en af de svampetyper, der angriber en fugtig krybekælder. Det ses dog heldigvis sjældent. Men er huset angrebet af ægte hussvamp, er det alvorligt, da svampen vokser med stor hast og nedbryder alt organisk materiale på sin vej. Svampen er synlig for det blotte øje men kan være svær at opdage i de tidlige stadier. 

Sløjfede ventilationsveje

Man ser ofte, at der er lukket for krybekælderens ventilationsriste. Det skyldes som regel, at beboerne har ønsket at begrænse træk- og kuldegener, gennem et uisoleret gulv over krybekælderen. En anden årsag kan være, at der er foretaget en tilbygning af huset eller en terrænændring langs facaden, hvorved en eller flere af ventilationsristene i soklen er blevet lukket til. 

Enhver form for lukning eller sløjfning af eksisterende ventilationsriste vil give øget fugt i krybekælderen. Hvis man er nødsaget til at lukke riste i forbindelse med tilbygninger, skal der etableres nye, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå den samme ventilation.   

Endelig kan ventilationsåbningerne blot være utilstrækkelige i forhold til de anbefalede retningslinjer. Når det er tilfældet, kan det være svært at vurdere, om det er selve dimensionerne på ventilationsåbningerne, om det er antallet eller om det er placeringen af ventilationsristene. 

Hvordan sikrer du ordentlig ventilation af krybekælder?

For at sikre tilstrækkelig ventilation af krybekælderen, skal du sørge for, at der er ventilation til det fri. Her skal følgende krav være opfyldt:

  • Hvis gulvkonstruktion af træ eller andet organisk materiale skal du sørge for, at der er 150 cm2 ventilationsåbning pr. påbegyndte 6 meter sokkel. 
  • Ved uorganisk gulvkonstruktion (betondæk), kan ventilationskravet reduceres til det halve. 
  • Er krybekælderen inddelt i flere rum, bør der være en ventilationsåbning for hvert rum, så der ikke opstår lommer/eller hjørner, hvor luften bliver stillestående.
  • Som minimum skal der placeres en ventilationsrist i nærheden af hvert udadgående hjørne.
  • Ventilationsristene skal være placeret minimum 100 mm over jorden og må ikke stoppes eller lukkes til. Der skal dog være en rist for, så rotter og andre skadedyr ikke kan komme ind. 
  • Er der knæk i ventilationskanalen skal åbningernes tværsnit øges med mindst 50 procent. 

Sokkelriste i en størrelse af 7 x 22 cm (svarende til en mursten) har netop en størrelse, der svarer til 150 cm2. Bruger man andre typer riste skal man være opmærksom på, at kravet på 150 cm2 skal svare til ristens frie areal. Det vil sige, at evt. gitre eller lignende skal fratrækkes. 

Undgå at fylde krybekælderen op med lecanødder, polystyrenkugler, eller anden form for granulatisolering, for det betyder samtidig, at ventilationen af krybekælderen forsvinder. Krybekælderen bør i stedet laves om til et terrændæk og gerne med coatede lecanødder under isoleringen lige under gulvet.

Bygger man krybekældre i nye huse? 

I dag bygges de fleste huse uden krybekældre, da dens primære funktion er at holde stueetagen tør. Denne funktion er overtaget af det ”moderne” terrændæk, som er velisoleret og sikret mod indtrængning af fugt. 

Et terrændæk består oftest af beton med isolering og et evt. kapillarbrydende lag under denne. Soklen, fundamentet og terrændækket er udført så tæt i nybyggeri, at der ikke er fare for opstigende grundfugt, hvorved der heller ikke er behov for at have en krybekælder.

Hvis nye boliger bygges i et område, hvor jorden hyppigt opfugtes, vil man etablere et omgangsdræn til at bortlede vandet. De eneste steder man i dag anvender en form for krybekældre, er ved kasse- eller pavillonbyggerier, hvor færdige bygninger i kasser stilles på punktfundamenter og lukkes til med skørter omkring. Selvom her ofte er tale om midlertidige bygninger, kræver de, på lige fod med andre typer byggeri, god ventilation.

Kan du nedlægge din krybekælder? 

Du kan godt nedlægge en krybekælder. Har du en krybekælder med god højde, og generelt ikke har problemer med kolde gulve i stueetagen, skal du tænke dig om en ekstra gang, inden du nedlægger din krybekælder. En god højde giver nemlig mulighed for at reparere og ændre de installationer, der er ført igennem den.

I modsætning til skader på rør under et terrændæk, vil et brud på eksempelvis et vandrør i en krybekælder ikke medføre omfattende skader, og det kan være et argument for ikke at sløjfe krybekælderen.


Ønsker du ikke længere en krybekælder, er der to muligheder. Enten etablerer du et isoleret terrændæk med et drænlag under, eller også graver du kælderen ud og får en fuld kælder. Begge løsninger kræver professionel hjælp og er temmeligt bekostelige. Til gengæld kan du overveje at få installeret gulvvarme på samme tid, hvilket vil øge komforten i din bolig.