Kalkmønstre på badeværelsesfliserne, og kalkkager i og på vandhanerne. Elkedlen og kaffemaskinen har konstant mælkehvide belægninger, og opvaske- og vaskemaskinen er lige ved at kløjes i det.

Kampen mod kalken er en del af hverdagen, hvis du bor i hovedstadsområdet, på Lolland, Falster, Langeland, Ærø, i Nyborg eller i Middelfart. For det er nogle af de steder i landet, hvor vandet fra naturens hånd er allerhårdest – dvs., at det indeholder store mængder kalk.

– De sidste 20-30 år har vandforsyningerne været nødt til at bore dybere for at finde tilstrækkeligt grundvand. Det har betydet, at vandkvaliteten er blevet mere kalkholdig, siger Leon Buhl, seniorkonsulent ved Teknologisk Institut.

Fordele og ulemper ved at blødgøre vand

Fordele:

  • Mindre energiforbrug.
  • Mindre behov for rengørings- og afkalkningsmidler, vaskepulver, shampoo og sæbe.
  • Dine husholdningsapparater (alt fra elkedel til vaskemaskine) vil leve længere.
  • Du skal bruge mindre tid på at afkalke maskiner og fjerne kalkbelægninger.
  • Du vil opleve blødere hår og blødere hud.

Ulemper:

  • Mindre magnesium i vandet kan medføre flere hjerte-kar-sygdomme.
  • Mindre kalk i vandet kan give flere huller i tænderne. (5-20 % af dit samlede indtag af magnesium og kalk kommer fra drikkevandet.)
  • Risiko for korrosion (rør, der bliver utætte), hvis kalkbelægninger helt fjernes.

Kilder: ”Central blødgøring af drikkevand”, Naturstyrelsen 2011, ”Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker” (2015), Leon Buhl, fagekspert Ole Vedsted-Jakobsen, Bolius, og danva.dk

Blødgøringsanlæg mod kalk til både koldt og varmt vand

Men nu er der kommet nye midler til kampen. Siden sommeren 2016 har det været lovligt at installere blødgøringsanlæg, som fjerner en stor del af kalken i forbindelse med både dit kolde og varme vand.

Flere vandforsyninger er også i gang med at planlægge eller bygge centrale blødgøringsanlæg. Det gælder bl.a. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab.

Fordele og ulemper ved at fjerne kalk fra vand

Rapporter – bl.a. fra Naturstyrelsen, HOFOR og DANVA i 2011 og en ny fra 2015, som Forsyning Ballerup står bag - peger dog på, at der er både fordele og ulemper ved at hive kalk ud af vandet.

– Man kan slippe af med kalken i fx kogekanden og på badeværelset. Og fordi der ikke kommer kalk på varmelegemerne i vaske- og opvaskemaskiner i så stor udstrækning, vil man bruge mindre energi og mindre sæbe.

– Når man blødgør vandet, kan det dog også give en øget korrosion – dvs., at ældre rør bliver utætte, fordi kalkbelægningerne pludselig er væk. Sundhedsmæssigt er det heller ikke ubetinget smart. For vi har knogler og tænder, der nyder godt af, at vi via vandet får et naturligt tilskud af kalk og mineraler, siger Leon Buhl, seniorkonsulent ved Teknologisk Institut.

Analyser har vist, at det både kan give flere huller i tænderne og øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, hvis kalk- og magnesiumindholdet i vandet fjernes eller sættes ned. Det afhænger dog af, hvilken metode man bruger.

Flere fordele end ulemper ved ionbytningsanlæg

Ole Vedsted-Jakobsen, fagekspert i Bolius, er dog ikke bekymret ud fra et teknisk synspunkt, og han mener, at fordelene ved at blødgøre vandet opvejer ulemperne. Derfor forstår han godt, at flere og flere boligejere, der bor i områder med hårdt vand, er begyndt at installere såkaldte ionbytningsanlæg.

Ionbytningsanlæg opsamler kalken fra det vand, man får ind i huset, renser kalken med salt og leder det ud i afløbet, så man får meget blødere vand i hanerne. De koster 10.000-20.000 kr. alt efter størrelse, og derefter kræver de kun en jævnlig påfyldning af salttabletter.

– Det er naturligvis en forudsætning, at anlægget er godkendt til brug i Danmark og installeret korrekt, men så er jeg heller ikke i tvivl om, at det kan betale sig for den enkelte. At man skal skifte husholdningsapparater sjældnere, er i sig selv en besparelse.

Skal du have et privat blødgøringsanlæg?

  1. Tjek hårdheden i dit vand på geus.dk
  2. Ring til dit forsyningsselskab: Har de planer om at etablere et centralt blødgøringsanlæg?
  3. Vælg et anlæg, som er godkendt med GDV-mærket (for byggevarer i kontakt med drikkevand) og opfylder kravene i bygningsreglementet til mekaniske/fysiske egenskaber eller en tilsvarende godkendelse fra Tyskland, Sverige eller Holland. Anlæg produceret i andre lande er ulovlige i Danmark.
  4. Følg med på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside - lovgivningen for anlæggene er netop nu under revision.
  5. Få en autoriseret vvs-installatør til at installere anlægget.
  6. Pris: 10.000-20.000 kr. afhængig af anlæggets kapacitet.

LÆS OGSÅ: Vandrensningsanlæg i hjemmet

Kilder: Ole Vedsted-Jakobsen, fagekspert i Bolius, Leon Buhl, seniorkonsulent ved Teknologisk Institut, DANVA og Miljøstyrelsen

Derudover sparer du penge på el, fordi vaskemaskine og opvaskemaskine ikke længere skal bruge så lang tid på at varme op. Og fordi du kan nøjes med mindre sæbe, bruger du mindre vand og producerer mindre spildevand, siger han.

Brug kun godkendte blødgøringsanlæg

Helt så begejstret er Karsten Bjørno, kommunikationschef i Dansk Vand- og Spildevandsforening (Danva), ikke.
– Vandselskaberne lægger sig i selen for at levere sundt og rent drikkevand til danskerne, så det er ærgerligt, hvis folk selv går hen og forurener det. Så hvis man køber et anlæg, er det vigtigt, man sikrer sig, at det er godkendt, og at man bruger autoriserede håndværkere til at installere det, råder han.

Til gengæld er DANVA hverken modstander af eller fortaler for, at forsyningsselskaber bygger centrale blødgøringsanlæg, så de enkelte husstande modtager vand med mindre kalk.

– Så længe man bruger metoder, der er sundhedsmæssigt forsvarlige og godkendte, lader vi det være op til de lokale forhold og de lokale selskaber at vurdere, om det er noget, der kan betale sig. Jeg synes dog godt, man må tænke på, at vi har et godt, rent og sundhedsmæssigt fremragende drikkevand i Danmark, som vi ikke behøver at behandle. Vil vi lave om på det, spørger han.

Forsyning Ballerup: Ikke brug for blødgøring af vand

Forsyning Ballerup mener også, der er behov for et nuanceret billede af blødgøring af drikkevand.

– Det er ikke fordi, vi er imod det, men vi synes, vi mangler dokumentation for, at det vil være en god idé hos os. Vores beregninger har vist, at vandet vil blive 3,50 kr. dyrere per kubikmeter, hvis vi installerer blødgøringsanlæg. Og der er for mange usikkerheder til at konkludere, at forbrugerne vil kunne tjene prisstigningen ind med mindre sæbe-, energi- og vandforbrug. Især fordi det kræver, at de ændrer adfærd.

– Samtidig viser beregningerne en tendens til, at de største vandforbrugende virksomheder i området vil opleve en negativ gevinst ved blødgøring, fordi de skal lave om på deres produktionsanlæg for at tilpasse dem til det ændrede vand, siger Michaela Bloch Eiris, planlægger ved Forsyning Ballerup.

HOFOR: Du kan spare 500 kroner om året på mindre kalk i vand

HOFORs beregninger er mere positive. De viser, at deres vand stiger med 2 kr. pr. kubikmeter, når de har bygget blødgøringsanlæg, men alligevel kan en familie på fire spare ca. 500 kr. om året, hvis de indstiller vaskemaskine og opvaskemaskine efter blødere vand og bruger færre rengøringsmidler.

Der er altså foreløbig ingen entydige data om de økonomiske og sundhedsmæssige effekter af at blødgøre vand. Det er også baggrunden for, at Miljøstyrelsen er på vej med en ny rapport, der ser nærmere på både de sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske aspekter ved blødgøring af drikkevand.

Forskellige metoder kan gøre vand blødt

Der findes forskellige metoder til at blødgøre vand:

  • Pelletmetoden (hvor kalken bindes til natriumhydroxid og sand) og ionbytningsmetoden (hvor kalken ophobes og udskilles med salt) anses for at være de mest veldokumenterede og effektive.
  • Derudover findes bl.a. magnetisk vandbehandling, nanofiltrering og ultralydsmetoden.

Forbrugere efterlyser blødere vand

HOFOR er spændt på Miljøstyrelsens konklusioner, men fortsætter sin egen proces og åbner landets første, centrale blødgøringsanlæg i Brøndby efter sommerferien 2017. Det bruger en anden metode til at fjerne kalken, end de små, private ionbytningsanlæg gør – den såkaldte pelletmetode, som man har brugt i Holland i ca. 30 år. Her tilsættes natriumhydroxid og sand til det vand, vandværket pumper op.

Det binder en del af kalken til sandkornene, så den synker til bunds, så kun den øverste og blødere del af vandet ledes ud til forbrugerne. Vandet indeholder på denne måde stadig magnesium og en smule kalk, men hårdheden ændres fra 20-30 dH (måleenhed for hårdhed/kalkindhold i vand) til ca. 10 dH.

– Med pelletmetoden fjerner vi ikke magnesium, så der er ikke øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. I forhold til huller i tænderne læner vi os op ad eksperter fra DTU, der siger, at det vigtigste stadig er en god tandhygiejne – ikke, hvor meget kalk der er i vandet, siger Susanne Lykke Jakobsen, chefkonsulent i HOFOR, og fortsætter:

– Anlægget er selvfølgelig noget af en investering, og vandprisen bliver højere. Men ifølge vores beregninger kan det betale sig, og så vejer det tungt for os, at vi oplever et massivt forbruger­ønske om blødere vand, siger hun.

Selvom det nye blødgøringsanlæg er færdigt og netop nu gennemgår de sidste test og godkendelser, bliver det først lanceret efter sommerferien.

– Det er vigtigt, åbningen bliver fulgt op med en informationskampagne, der skal sikre, at forbrugerne ændrer adfærd i forhold til fx sæbeforbrug. Derfor venter vi, til folk er kommet hjem fra ferie, siger Susanne Lykke Jakobsen.

Vand med mindre kalk smager bedre

Mads Gadegaard, der bor på Ærø med sin kone og to børn, har ikke lyst til at vente på, at der bliver etableret et anlæg som HOFORs på øen. I marts fik han den lokale smed til at installere et ionbytningsanlæg i kælderen, og han er ikke bekymret for de ulemper, som nogle eksperter nævner.

– Anlægget er let at bruge. Vandet smager bedre. Vi får klarere tøjfarver efter vask og blødere hår efter bad. Jeg ved faktisk ikke, om vi kommer til at tjene på det, for anlægget skal også bruge noget ekstra vand til at regenerere, men for os handler det om livskvalitet. Og så må det være et plus for miljøet, at vi ikke skal bruge så mange kemikalier til at afkalke maskiner med, siger han.

Han har heller ingen betænkeligheder ved det sundhedsmæssige.

– Vi har sat anlægget til en hårdhedsgrad på otte, så vi stadig får noget kalk. Og ellers må man jo drikke et ekstra glas mælk, lyder det.

Flere blødgøringsanlæg på vej

Faktisk overvejer man at etablere et centralt blødgøringsanlæg ved Ærøskøbing Vandværk, og det samme gør man i en del andre kommuner, der har hårdt vand – som Frederiksberg, Tårnby, Ringsted og Stevns.  HOFOR nøjes heller ikke med at bygge ét anlæg. De satser på, at der er blødgøringsanlæg i drift på alle deres syv regionale værker i 2024.

Leon Buhl, seniorkonsulent ved Teknologisk Institut, er også sikker på, blødgøring af vand er kommet for at blive.

– Der er ingen tvivl om, at centrale blødgøringsanlæg vil blive mere udbredte fremover. For den private boligejer må det vigtigste råd være at følge med i, hvad der sker med lovgivningen og dokumentationen på området. Og så vil det altid være en god idé at tjekke med sin lokale vandforsyning, om de har planer om et anlæg, inden man selv begynder at investere i ét, mener han.

Toilet og fliser uden kalk

Marianne Christiansen og hendes familie fik installeret et ionbytningsanlæg i 1984 i deres 400 m2 store hus i Holte. For med fire børn, bliver der taget mange brusebade og vasket meget tøj.

– Vi fik det, før det var lovligt at installere på drikkevandet, så vi har kørt anlægget uden om drikkevandshanen i køkkenet. Men det kører både på det kolde og varme vand i resten af huset, og vi har været super­glade for det.

Selvom børnene er flyttet hjemmefra, er der stadig fuld fart over huset med børn og børnebørn på besøg. Derfor er det rart, at toiletterne ikke bliver kalket helt til, og at man ikke skal stå med et barberblad og skrabe kalk af badeværelsesfliserne, siger Marianne Christiansen.

Tre vaskemaskiner på 30 år

Familien har kun skiftet vaskemaskine to gange på over 30 år, hvilket Marianne Christiansen også giver blødgøringsanlægget æren for.

– Jeg oplever især forskellen, når vi er i vores sommerhus. Så skal man bruge mere sæbe, vasketøjet er ikke nær så blødt, og maskiner og toiletter kalker hurtigere til, fortæller hun.

Det var en vvs-installatør, der satte ionbytningsanlægget op i 1984, og der har aldrig været reparationer på det siden. Det bruger 25 kilo salt på to måneder, men ellers er der ingen ekstra udgifter til det. Og de har heller ikke oplevet utætheder på rørene, selv om kalkbelægningerne er væk.

Opvaskemaskinerne røg hurtigt

Marianne Christiansens begejstring for blødgøringsanlægget fik for et par måneder siden også søsteren Bettina Therkildsen og hendes mand til at købe og installere et lignende ionbytningsanlæg.

– For os var den udløsende faktor, at vi har et lidt specielt køkken, hvor der er to skuffeopvaskemaskiner. Det er kun et bestemt mærke, der passer ind, men de er ikke lavet til det hårde danske vand, så pludselig var vi på tredje hold opvaskemaskiner på syv år, fortæller Bettina Therkildsen.

Derfor er hun meget glad for det ionbytningsanlæg, der nu bor i vaskerummet i kælderen, hvor vandet ledes ind i huset.

– Det fylder som en halv vaskemaskine og er ikke ligefrem en skønheds­åbenbaring, men vi kan allerede mærke de positive forandringer, siger Bettina Therkildsen, der beretter om gladere opvaskemaskiner, blødere hår og behov for mindre sæbe og vaskepulver.

– Jeg har ikke opdaget minusser endnu. Anlægget er selvfølgelig ikke helt billigt, men hvis alternativet er at købe nye opvaskemaskiner hvert andet år.